Voldtægt – ikke kun et spørgsmål om humor
Kiggede ned over min twitterfeed, hvor hvad folk jeg følger skriver og hvor de Re-tweeter hvad andre har skrevet. Der så jeg denne vittighed, som Nikolaj Wulff, havde skrevet, så kunne jeg ikke lade være med at reagere.
Jeg kunne ikke lade være efter jeg i den seneste tid har fulgt debatten og kampen imod voldtægt som våben i krige rundt om i verden samt den aktivisme og politiske opmærksomhed, der er ved at danne sig om emnet.
Hague har sammen med skuespiller og FN goodwill ambassadør Angelina Jolie startet et projekt for at udrydde seksuel vold. Se Channel4’s omtale. Se den britiske udenrigsminister Hagues tale herom fra november 2012.
Jeg kunne ikke lade være med at reagere, efter jeg havde set det meste af verden var forfærdet over hvordan en ung pige i New Delhi blev voldtaget og banket og efterladt på gaden som død.
Jeg kunne ikke lade være med at reagere, fordi jeg lever i en verden hvor så mange voldtægtsofre ikke anmelder forbrydelsen. Der er et stort problem med ikke-anmeldte voldtægter. Ofrene føler skam og skyld. Den følelse er mange med til at hjælpe på vej ved at tale om at hun eller han da også var lidt skyld i det selv, hvis man flirter eller går udfordrende klædt. Det mener 18% af de adspurgte danskere i en meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress, offentliggjort den 21. januar 2013.
I følge voldtaegt.wordpress.com anmeldes der ca. 500 voldtægter i Danmark, mens der ifl. en undersøgelse fra 2006 sker ca. 1500 voldtægter. Det vil sige, at der er 1000, som er med fysisk magt eller trusler, blevet tvunget til samleje uden at de har troet på at det vil gøre en forskel at anmelde forbrydelsen til politiet.
Udfra Nikolaj’s billede er han ikke så gammel og udfra hans hjemmeside har ikke stor erfaring som stand-up’er. Så man kan kun håbe at hans vittigheder forbedres med tiden.
Jeg vil så også håbe at de foreløbigt ca. 25 personer, som har RT’et, gjort tweeten til en favorit tænker sig lidt om.
Det betyder noget hvordan vi taler om ting, særligt om ting så følsomme som voldtægt og respekt overfor hinanden. Hvorfor betyder en enkelt vittighed noget? Jo, det gør det bl.a. fordi, at jokes om voldtægt [kan være] medvirkende til reproduktion af voldtægtskultur. som fremhævet af @Bakuninsspectre på Twitter, se tweet med henvisning til Wikipediaartikel om emnet.
Se også projektet, Everyday Sexism, som er et online katalog over den sexisme, som kvinder over hele verden er udsat for dagligt.
Hvis gerne vil vide hvor du kan få hjælp og hvordan du skal gøre for at anmelde voldtægten, så se DR.dk’s TVÆRS side om voldtægt
For mere information om mine tweets frem og tilbage med folk idag, så se min storify om det her.
1. februar 2013 ****Blog indlæg opdateret med hensyn til præcisering af bemærkning om voldtægtskultur ***
Casper Vergmann
Af alle jokes om voldtægt, så tager du denne? Den mest uskyldige af alle, nu må du jo lige komme ind i kampen, det han skrev var jo sjovt. Syntes måske lige du tager den ud til ekstremerne her, det han skrev er jo meget uskyldigt, det var jo ikke noget mod en som var blevet voldtaget eller noget!! og den der wikipedia artikel, det er seriøst noget “bull shit” seriøst det giver jo ingen mening det der skrives.
Hr. Indsigt
Når man griner af en voldtægtsjoke, griner man ikke af voldtægt. Man griner som en reaktion over at tabu-grænsen bliver udfordret. Sekunderne efter grinet stiller man sig automatisk spørgsmålet: “var det iorden at grine af det?”, og det bliver efterfulgt af en indre påmindelse af at voldtægt er frygteligt. Imodsætning til de mennesker der aldrig skænker emnet en tanke. På den måde er en (god) voldtægtsjoke, med til at holde kampen og opmærksomheden på emnet, i live.
Hvis du ikke kan ved dét, Karen Melchior, må du kun debatere på ekstrabladets ‘nationen’.
karen
Gode historier og vittigheder får os til at tænke. Men voldtægtsjokes, som gør grin med offeret, eller lægger skylden over på offeret, er stadig ikke ok. Jeg tror ikke på, at den slags voldtægtsjokes er gavnlige.
Martin Haugaard
Hej Karen,
Jeg vil blot udtrykke min absolutte tilfredshed over, at du som menneske på den måde har taget det til dig, at vurdere hvad der er sjovt, og hvad der ikke er. Det må ikke være nemt at opsætte den slags regler – og da slet ikke at håndhæve dem. Når nu rosen er givet, vil jeg dog gerne lige påpege en ting eller to.
Du skriver: “Men voldtægtsjokes, som gør grin med offeret, eller lægger skylden over på offeret, er stadig ikke ok.”
Gider du forklare mig, hvordan Wulff’s joke gør grin med offeret eller lægger skylden over på offeret? Jeg er meget interesseret i at vide, hvordan det er muligt at misforstå en joke så meget, når den, for at blive postet Twitter, max må være 140 tegn. På mig virker det som om du har misforstået samtlige 84 tegn, hvilket i den grad er imponerende. Og her har jeg ikke talt mellemrum med. Det er muligvis en fejl, da alle vel kan se, at mellemrummene nødvendigvis må være et symbol på uvildig penis indsættelse.
At komme med postulater såsom “Voldtægtsjokes er ikke sjovt!” og “Det er aldrig sjovt!” er i bedste fald fejlagtigt, da humor er subjektivt. Går du også ind i bageren og råber “Trøfler er aldrig godt!” mens du indgår i debatter med folk, der er tossede med trøfler? Generelt når jeg stiller den slags spørgsmål, er det for at udstille et postulat som værende dumt. Spørgsmålet er retorisk. Men i dette tilfælde er jeg rent faktisk interesseret i et svar, da jeg med dig ikke kan vide mig sikker.
Og slutteligt. Gider du stoppe med at bruge ordet “ergo,” når du tydeligvis ikke har noget begreb om, hvad det betyder? Det er ikke Nikolajs skyld, at du ikke kan læse “karakter” uden at skråle “OBJEKTIFICERING!!!”. En karakter kan gives på baggrund af en refleksion over en præstation – eller helt kort: en anmeldelse. Viftede du også din brændende BH foran censor, mens du skreg ham ind i ansigtet: “Det her er jo en objektificering af mig som elev!”? Igen er det ikke et retorisk spørgsmål. Svar gerne.
Nogle folk synes voldtægtsjokes er sjove. Nogle folk synes blondinejokes er sjove. Lad dem om det. Lad være med at trække din holdning ned over hovedet på folk. Det er uhøfligt. Lidt ligesom en voldtægt.
karen
Wulffs joke – gør voldtægt til en vare, som man kan købe og anmelde. Voldtægt er en forbrydelse..
Voldtægt er objektivt en forbrydelse. Derfor kan du ikke sammenligne holdninger til voldtægt med præferencer for bagværk.
Voldtægt er ikke en præstation. Voldtægt er vold, og tvang..
Voldtægter og manglende anmeldelse og efterforskning af forbrydelserne er et problem.
Wulffs vittighed er med til at gøre voldtægter mere acceptable. Voldtægter er en forbrydelse, som man kan begå og derefter ”anmelde offeret”
Man kan måske godt lave sjove voldtægtjokes, men denne her var ikke en af dem.
Det her har ikke noget med høflighed at gøre. Når vi taler om vold, så er vi kommet udover der hvor jeg føler behov for at være høflig for at tage hensyn til en forkvaklet performer og hans fans.