Valgforbund er en demokratisk styrke.

⏱ Læsetid: ca. 3 minutter

Kort sagt: Kritikken af Alternativets 1,75 millioner fra Socialdemokraterne afslører ikke et demokratisk problem – den afslører en mangel på forståelse for, hvordan det danske demokrati virker. Valgforbund holder små partier i live, forhindrer stemmespild og er en af grundene til, at det danske demokrati fungerer så godt. Betalingen var betinget, lovlig, offentliggjort og fuldt i tråd med årelang praksis på tværs af blokke. Løsningen er ikke afskaffelse, men åbenhed.

Alternativet modtog 1,75 millioner kroner fra Socialdemokraterne som følge af deres valgforbund ved EP-valget i 2024. Det har udløst et ramaskrig. Men kritikerne forsøger at score billige point på en grundlæggende mangel på forståelse for, hvordan det danske demokrati fungerer.

Det er ikke nyt – og det gælder begge blokke

Ved EP-valget i 2009 var Radikale Venstre i valgforbund med Socialdemokraterne og SF. Radikale fik ikke nok stemmer til et mandat. I stedet fik Socialdemokratiet glæde af stemmerne – og Radikale modtog penge som følge af forbundet. Det skete igen i 2014, hvor Socialdemokratiet betalte Radikale mindst 100.000 kr. for overførslen af ellers spildte stemmer. Præcis samme konstruktion som den, der nu kritiseres. Ingen talte dengang om stemmekøb.

Og det er ikke kun sket på venstrefløjen. Socialdemokratiets ordfører Christian Rabjerg Madsen peger på, at Liberal Alliance i 2009 havde en aftale med Venstre og Konservative om at få betalt en studietur til Bruxelles, hvis partiet ikke blev valgt ind. Det er den samme logik – bare med en anden ydelse. At blå partier nu råber op om stemmekøb, mens de selv har indgået lignende aftaler, er hyklerisk.

Dertil kommer, at Alternativet holdt pressemøde om valgforbundet med Socialdemokraterne og SF, da det blev indgået. Aftalen var ikke hemmelig – den fremgik af Alternativets partiregnskab. Det er gennemsigtighed, ikke korruption.

Hvad er et valgforbund?

Et valgforbund betyder, at to eller flere partier lægger deres stemmer sammen, når mandaterne fordeles. Hvis det ene parti ikke selv kommer over spærregrænsen, kan dets stemmer hjælpe det andet parti med at få et mandat.

Et centralt punkt, som er gledet ud af debatten: betalingen var betinget. Den blev kun udløst, hvis Alternativets stemmer faktisk sikrede S eller SF et ekstra mandat. Havde stemmerne ikke gjort udslaget, var der ingen betaling. Det er ikke stemmekøb – det er en rimelig kompensation for valgkampomkostninger, betinget af et konkret demokratisk resultat.

Som Alternativets leder Franciska Rosenkilde forklarer, var det politiske valg af valgforbund bestemt af, at Alternativet ønskede at styrke den grønne gruppe i Europa-Parlamentet – via SF. Det var en politisk beslutning, ikke en økonomisk. Pengene havde, som hun siger, “nul betydning” for valget af forbundspartner.

Det er heller ikke ulovligt. Professor emeritus Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet slår fast, at aftalen er fuldt lovlig. Grænsen går ved køb af individuelle stemmer – ikke ved aftaler mellem partier om fordeling af spildte stemmer.

Det er ikke et hul i systemet. Det er systemet.

Valgforbund indgås typisk af én af to grunde – eller begge på en gang. Den første er politisk nærvær: to partier er enige nok til at stå sammen. Den anden er strategisk: man håber, at ens forbundspartner får så få stemmer, at de ender med at løfte én over stregen i stedet for selv at komme ind. Nogle gange falder de to grunde sammen. Andre gange må man vælge. Det er politik – og det er lovligt og legitimt.

En dansk demokratisk styrke

Det danske demokrati er et af verdens bedst fungerende. Vi har høj stemmeprocent, mange partier og en bred repræsentation af vælgernes holdninger. Det er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et system, der er bygget til at sikre, at flest mulige stemmer tæller.

Valgforbund er en del af den konstruktion. De holder små partier i live, reducerer stemmespild og sikrer, at vælgere bag partier under spærregrænsen ikke bliver gjort politisk hjemløse.

I Storbritannien, USA og Frankrig gælder det modsatte. Der afgøres valg i enkeltmandskredse, hvor vinderen tager det hele. Stemmer på taberen forsvinder sporløst. Millioner af vælgere går hjem uden indflydelse. Det kalder ingen snyd – det er bare systemet.

I Danmark sikrer forholdstalsvalget og valgforbundene tilsammen, at selv stemmer på partier under spærregrænsen ikke forsvinder ud i ingenting. Alternativets stemmer var med til at sikre Socialdemokratiet et tredje mandat – ved partiets ellers dårligste EP-valg i historien. Uden aftalen var mandatet i stedet gået til Venstre. Valgforbundet betød altså, at den røde bloks vælgere fik den repræsentation, de stemte for. Det er ikke manipulation. Det er præcis, hvad systemet er designet til.

En urimelig kritik fra uventet kant

En del af kritikken kommer fra tidligere ALT-profil Carolina Magdalene Maier, der i et indlæg på Altinget skriver, at hun troede, at det var ulovligt, og at en stemme aldrig bør kunne købes for penge. Det er et forståeligt udgangspunkt – men det hviler på en fejltagelse. Det er ikke ulovligt. Det er ikke stemmekøb. Og det er ikke første gang, det sker.

Maier argumenterer for, at den økonomiske aftale principielt kunne friste et parti til at vælge forbundspartner på tværs af politiske grupper i EP, hvis pengene var bedre der. Det er en teoretisk pointe. Men i praksis var Alternativets valg af valgforbund begrundet i politisk alignment med den grønne gruppe – ikke i økonomi. Og SF var i øvrigt med i den samme aftale: havde SF i stedet for S sikret det afgørende mandat, skulle SF have betalt de 1,75 millioner kroner. Det er ikke en skjult betaling til ét parti – det er en trepartsaftale med klare betingelser.

Reglerne skal være klare – ikke afskaffes

Jeg er ikke blind for, at valgforbund kan give anledning til spørgsmål, når den økonomiske del ikke er kommunikeret tydeligt nok. Transparency Danmark opfordrer til åbenhed om de økonomiske elementer i valgforbund, men tager ikke stilling til, om betaling bør forbydes. Det er den rigtige tilgang. Og valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at vælgerne bør have den information, inden de stemmer, så de selv kan tage stilling. Det er et rimeligt krav.

Løsningen er lovkrav om åbenhed om økonomiske elementer i valgforbund – ikke afskaffelse af en ordning, der holder små partier i live og forhindrer stemmespild. Alternativet viste i øvrigt vejen: aftalen fremgik af partiets offentlige regnskab. Det er den standard, alle partier bør leve op til.

Valgforbund er ikke et demokratisk problem. Mangel på forståelse for dansk demokrati er.

Karen Melchior er tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og har 11 års erfaring fra Udenrigsministeriet.