Sørens 10 råd til Danmark og dansk politik på ny teknologi og innovation
Teknologi er i gang med at ændre vores samfund og det sker meget meget hurtigt. Hvis vi vil være med, og ikke blot tabe jobs, så skal vi omstille os – og gerne hurtigt!
Hvordan sikrer vi, at Danmark ikke sakker bagud? Hvordan sikrer vi, at lovgivningen ikke hele tiden er 10 år bagud? Hvordan sikrer vi, vi fastholder kontrollen med hvor vores samfund er på vej hen? Vi skal bruge teknologien og udviklingen til at forbedre samfundet, ikke lade den diktere udviklingen.
Mødtes i morges med Søren Rønne Therkelsen og talte om hvordan vi kan gøre vores politik parat til at håndtere “eksponentiel teknologi“.
Målet var at se på hvordan vi wanna-be politikere og allerede valgte kan sørge for at se lidt længere ud i fremtiden.
Søren pegede på en Facebook-post han i september havde skrevet til danske politikere med 10 ideer til løsninger, mine reaktioner er efter >>>’erne:
1. Forbered lovgivningen så selvkørende biler kan bruges i Danmark – det vil tiltrække bilfabrikanterne, så de kan bruge Danmark som testmarked.
>>> skulle vel være muligt.
2. Gør drone flyvning lovligt – det vil også tiltrække virksomheder og gøre det muligt at være på forkant med nye forretningsmodeller.
>>> ja hvorfor ikke.
3. Reformér uddannelser så de er klar til at drage fordel af teknologien. På f.eks. medicin skal man i 3 år terpes i udenadslære, det er håbløst gammeldags, og man gør det uden overhoved at skele til at teknologien ændrer sundhedsindustrien markant. Hvad med allerede på BA niveau at uddanne lægerne i at drage nytte af teknologien?
>>> nogen gange er det rart, at folk kan tingene udenad men jo måske ikke nødvendigt i alle fag. Jeg er nu bare ikke begejstret for at blande mig for meget i universiteterne. Men give dem muligheder for at reformere, ja.
4. Giv alle danske skoleklasser en 3D printer og lad børnene lege med teknologien. 3D print vil ændre detailhandlen – hvilket Mærsk Container nok skal få at mærke når faldet i import falder. Men det vil også skabe nye muligheder – og det skal vi udnytte.
>>> Jeg tror ikke det er nødvendigt at have 3D printer i hver klasse, men ja lad os sørge for at vi allerede i Folkeskolen giver børn adgang til nyeste teknologi. Det kræver dog lærer der kan finde ud af det. Da jeg gik i 3.G. sagde jeg det var fint med computere, men hvis ikke lærerne stadig ikke kunne finde ud af fjernsyn og VHS så kom vi ikke langt… Lidt det samme med 3D printere og programmering.
5. Sæt programmering på skoleskemaet og integrer det i matematikundervisningen.
>>> Vi skal sørge for at have dygtige lærerer til at undervise børnene i det. Men det kan man sørge for. Så lad os få programmering ind på læreruddannelserne
6. Legalisér crowdfunding så virksomheder kan finansieres via crowd equity (små investorer investerer småbeløb i bytte for små andele af virksomheder).
>>> Er crowdfunding ulovligt? Det lyder da tåbeligt.
7. Støt robotindustrien markant så vi kan optimere vores produktion – og uddan flere elektronikingeniører – det er bl.a. der fremtidens jobs skal findes.
>>> ja lyder fornuftigt, konkret hvordan må vi lige tale om og tale med universiteterne om.
8. Analyser hele den danske befolknings DNA, og brug den viden til at forudsige fremtidens sundhedsudfordringer. Sæt ind tidligt hvis en borger er genetisk disponeret for sygdomme – det vil sænke sundhedsomkostningerne markant at reagere præventivt. Prisen på sådanne analyser falder forøvrigt markant, så dette kan gøres billigt. Anonymiser efterfølgende hele datasettet og gør den open source – det vil give vores virksomheder den vildeste mulighed for forskning – som vil være for danskernes sundhedstilstand og behov.
>>> vi skal sikre, at det ikke gøres henover hovedet på folk og at alle er med på det og de giver tilsagn til det. Måske se på hvordan man har gjort i Island.
9. Sæt gang i en markant oplysningskampagne, så danskerne kan forholde sig til teknologiens muligheder og udfordringer – vi har behov for en bred folkelig diskussion om bl.a. de etiske dilemmaer.
>>> gerne.
10. Sæt iværksætteri på skoleskemaet allerede i folkeskolen. Fremtidens jobs skal skabes i det private og ikke i det offentlige.
>>> har jeg hørt før, men hvad er “iværksætteri” som fag? Noget er allerede sat i gang, men er det godt nok?
innovation, Singularity University, Søren Rønne Terkelsen, teknologi, udvikling
Jesper Lund
Der kan ikke advares nok mod forslag #8. Det giver andre (især staten og big pharma) kontrollen over vores DNA.
1) Nationalt DNA register ad bagvejen med deraf følgende krænkelse af retten til privatliv.
2) Befolkningens DNA udleveres som test cases til medicinalindustrien (det er galt nok allerede i dag hvor diagnoser og andre sundhedsdata sælges til medicinalindustriens forskning uden samtykke).
3) Analyserne af dit DNA kan ikke i praksis anonymiseres. For eksempel kan de matches mod de DNA spor som du sætter overalt.
4) Ingen dokumentation for at noget reelt kan forebygges.
Hvordan det har kunnet lade sig gøre at lave en national DNA database i Island, og derefter sælge den til medicinalindustrien, er mig en gåde. EMRK artikel 8 må også gælde i Island.
Islændingenes DNA data bliver gud hjælpe mig også eksponeret gennem denne “dating app”, der basalt set prøver et løse et problem som alene hænger på en forældet moralopfattelse
http://grapevine.is/mag/articles/2013/05/10/its-not-just-an-anti-incest-app/