Medier og diplomater bør følge debatten og historierne uanset, hvor de fysisk eller teknisk befinder sig. I Danmark har flere og flere danskere har taget sociale medier til sig, f.eks. bruger nu 55,2 % af befolkningen Facebook. Hvis man ønsker at være med til at informere og underholde danskerne, bør man være dér, hvor de er.

Samtidigt giver de sociale medier flere dimensioner til det enkelte program for lyttere og seere. Mere end det giver de journalisterne mulighed for at gå bag om facaden og møde personerne. Desuden er sociale medier en oplagt mulighed for bedre at man kan trænge udenfor medie-, Bruxelles- eller Christiansborgboblen.

Sociale medier er et nyt værktøj i den journalistiske og diplomatisk redskabskasse. De sociale netværk lader journalisterne nemt inddrage alle med interesse for og viden om at oplyse historien.

Diplomat, nyhedsformidling og offentlighedsdiplomati. Som diplomat på en ambassade er en opgave at være regeringens korrespondent og formidle begivenheder eller standpunkter på specifikke og tekniske emner på en måde, som nemt kan forstås derhjemme.

Med til ambassaden i London, havde jeg en kommunikationsuddannelse, hvor en del havde været et projekt vedr. udenrigsministeriers brug af sociale medier. Det betød,  at jeg hurtigt kunne være med på de sociale netværk. Jeg kunne følge den lokale debat direkte, og det var tit min hurtigste kilde på udmeldinger fra den britiske regering.

Sociale medier har været værdifulde i mit arbejde, bl.a. ved dækning af det arabiske forår eller ved de optøjer, som pludseligt tog fat i London i august 2011. Ligeledes under det danske EU-formandskab og når der kom fokus på Danmark, som for eksempel ved nyheden om det danske stop for salg af det britiske fødevareikon Marmite eller da interessen for Forbrydelsen og Borgen eksploderede i Storbritannien. Der var sociale medier var et essentielt redskab for mig.

Jeg føler, at det spændende er menneskene og historierne – ikke teknikken. Sociale medier kan være med til at forbedre og gøre nyhedsdækningen mere relevant.

Man bør bruge de sociale medier til at fortælle bedre historier, ikke fortælle om de sociale medier, men bruge dem som et redskab. Ved at være aktivt tilstede på sociale netværk kan vi følge historierne tæt både globalt og lokalt.

Man bør udnytte, at mange live-rapporterer på sociale medier fra de events, som de deltager i, eller fra begivenheder, hvor de er. Det giver mulighed for at komme helt tæt på. Hvad enten det er oprør på Tahir pladsen, krig i Mali eller debat om tv-program som ”Sikke en fest” eller skolebrand på Teglholmen.

De sociale medier kan sikre, at lokale nyheder når frem til flere, f.eks. dem med tilknytning til et område i Danmark, hvor de ikke bor mere. De gode historier formidles direkte imellem et netværk af interesserede og i længere tid end hvis historien bare gemmes væk på en hjemmeside.