Radikalt – Oktober 2020: “Kampen imod Racisme og Sexisme er Personlig og Politisk”

Du skal aktivt sige fra over for racisme og sexisme. Du kan ikke nøjes med bare at lade være med at være racist og sexist selv. Kampen mod de to onder går på to ben: det personlige og det politiske. Selvom vi betragter os selv som et progressivt folkefærd, er debatten i EU lysår foran Danmark.

Racisme og sexisme vil sige at behandle mennesker forskelligt baseret på deres køn, etnicitet eller race. Nogle af os er dobbeltramt. Kampen skal kæmpes på to planer: På det personlige plan og på det politiske plan. Mordet på George Floyd satte gang i racismedebatten også i Danmark. Sofie Lindes fortælling om sin egen oplevelse og vores egen Samira Nawas mod satte endelig gang i #metoo-opgøret med en rådden kultur i Danmark. Løsningen er ikke blot, at vi undlader at være racister eller sexister: Vi skal aktivt være anti-racister og anti-sexister.

Ved at starte med os selv, får vi et sted at stå for at forandre verden

Efter mordet på George Floyd dedikerede Europa-Parlamentet og EU-Kommissionspræsident Ursula von der Leyen en hel debat til racisme i Europa. For racisme er ikke kun et amerikansk problem. Von der Leyen understregede, at kampen ikke kun gælder den aktive racisme, men også de ubevidste fordomme, vi alle bærer rundt på.

Først når vi tør indrømme over for os selv, at vi også selv har fordomme, kan vi tage hånd om dem. Forudindtagede holdninger er farlige – også de positive fordomme. Man bedømmer en person på, hvad man tror, man ved om personen. Man ser ikke personen men alene stemplet. Men det er ikke nok at se på, hvad vi selv gør. Vi skal også reagere på de dumsmarte bemærkninger, når vi ser noget i bussen eller til festen. De dumsmarte bemærkninger er kendetegnet ved, at de ikke er så grove, men sådan lidt ‘tøhø’ – de er ret træls i længden.

Vi skal kollektivt stoppe det, – ligesom når vi tager bilnøglen fra den fulde, der vil køre hjem. Det er ikke nok, at du ikke selv er racist eller sexist. Du skal være med til at stoppe dem, der er.

Selvom det personlige er politisk, er det gennem politik, at vi kan forandre verden for flere end os selv

Ved Folketingets afslutningsdebat i juni blev der også drøftet racisme, men i skærende kontrast til det ansvar, der bliver taget i EU, blev debatten fulgt op af stigmatiserende udtalelser fra Aarhus borgmester om det somaliske mindretal og fra statsministeren om ”indvandrerdrenge” i S-toget.

I Bruxelles diskuterer vi faktisk, hvad vi skal gøre mod racisme. I Danmark bærer ledende politikere fra midterpartier som Venstre og Socialdemokratiet brænde til målet, og vi ender med at diskutere om racisme overhovedet findes.

Forskelsbehandling er strukturelt. Ud fra enkeltsager alene ser vi ikke det større problem. Diskrimination afsløres kun gennem systematiske undersøgelser. Jeg mener ikke, vi kan være bekendt at afkræve ofrene for diskrimination, at de skal indsamle vidnesbyrd for at fremvise mønstrene alene. Det tog 322 politisk aktive, 543 læger og 1615 journalister, før sexisme blev taget alvorligt i Danmark. Men vi har endnu ikke set tiltag for at blotlægge de racistiske mønstre, og et større strukturelt opgør med sexismen venter også på sig.

Hvad venter vi på i Danmark?

Tilbage i marts fremlagde EU-Kommissionen sin ligestillingsstrategi. Strategien skal bl.a. sikre at al vold mod kvinder – verbal, fysisk såvel som online – er strafbart. I Renew Europe lancerede vi i januar en kampagne for at finde og dele de bedste eksempler på ligestillingsområdet på tværs af EU’s medlemslande. Initiativet er opkaldt efter holocaust-overlever, rettighedsforkæmperen og Europa-Parlamentets første forperson efter det første direkte valg, Simone Veil.

Tilsvarende fremlagde Kommissionen som noget af det første efter sommeren sit bud på en femårig anti-racisme-strategi. Kommissionen tager bl.a. initiativ til at undersøge implementeringen af EU’s direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnicitet og til at øge diversiteten i EU’s eget embedsværk. Embedsværket skal afspejle den befolkning, som det tjener. I Renew Europe-gruppen arbejder vi for, at Kommissionen holder sit ord. Se blandt andet denne kampagne.

Herhjemme i Danmark skal vi ikke vente på vores egen George Floyd-sag, eller på at endnu flere sexisme-sager vælter ud af skabet. Vi skal udvise rettidig omhu og allerede nu gå i gang med systematiske, uvildige undersøgelser for at kortlægge racisme og sexisme. Den danske regering bør fremlægge en handlingsplan både for sexisme og racisme. Vores egen radikale Samira Nawa fremlagde i sommer et forslag om en national handlingsplan mod racisme. Den kan de jo tage udgangspunkt i.

Kampen mod racisme og sexisme går hånd i hånd. For ingen skal behandles anderledes hverken på baggrund af deres hudfarve, deres seksualitet eller deres køn. Hvor EU adresserer problemerne og forsøger at løse dem, diskuterer vi fortsat herhjemme, hvorvidt de overhovedet eksisterer. EU-Kommissionens forslag er ikke nødvendigvis nok – og fra Europa-Parlamentet kommer vi til at bide Kommissionen og Rådet i haserne. Men på Slotsholmen i København har man meget at lære fra Berlaymont-bygningen i Bruxelles.