Radikalt – Marts 2020: “Europa skal investere i forskning og kunstig intelligens”

Nu rykker det! Som lovet udgav EU-Kommissionen en hvidbog om kunstig intelligens, også kaldet AI. Den maler et billede af, hvordan Europa’s strategi for kunstig intelligens og maskinlæring kan se ud. Og jeg er glad for, vi endelig er i gang!

Det lyder også lidt som magi, for hvad er kunstig intelligens egentligt? Det er bl.a. simpel tekst- eller tal-analyse. Det er billedgenkendelse. Og det er computerprogrammer, som forbedrer sine resultater af sig selv. Selvom begrebet er relativt nyt, dækker mange eksisterende love allerede kunstig intelligens, vi kalder det bare noget andet.

Ligesom træer har brug for sol, jord og vand for at vokse, så har kunstig intelligens brug for kloge hoveder, data og computerkraft. Derfor skal Europa investere i forskning og kunstig intelligens. Vi sakker år for år længere bagud i forhold til de dele af verden, vi normalt sammenligner os med på forskningsinvesteringer. Og dertil kommer, at de førende forskningscentre på kunstig intelligens slet ikke ligger på universiteter, men hos private virksomheder. Vi skal også sørge for at videreuddanne og efteruddanne europæere, så vi får mange flere, som arbejder med kunstig intelligens.

Kunstig intelligens trænes på data. Derfor får vi på den ene side brug for adgang til data – meget data. På den anden side er vi nødt til at stå vagt om vores ret til vores egen data. Vi skal sikre os, at den adgang til data, som kunstig intelligens er afhængig af, ikke betyder, at vi går på kompromis med europæeres personlige oplysninger.

I hvidbogen foreslår skriver Kommissionen, at det udelukkende skal være teknologi, der beskæftiger sig med særlig følsomme oplysninger eller emner, der skal reguleres hårdt. Det vil gælder blandt andet være teknologier inden for sundhedssektoren. Nu må vi se, hvordan det konkret udformer sig, men det lyder lovende. Så vi får passet på, når vi har brug for, men ikke stopper nye og nemmere måder at gøre ting på bare fordi vi er bange for nyt.

Derfor inviterede jeg samme dag som hvidbogens udgivelse det danske og europæiske start-up-miljø til en samtale om kunstig intelligens, dens potentialer og dens faldgruber. Vi skal lytte til erhvervslivet, når vi lovgiver om deres levebrød. De bad om regulering, men tydelig regulering, så de ved, hvornår de skal leve op til de skærpede regler, og hvad det betyder.

Til sidst skal vi sikre os, at AI-beslutninger ikke bliver sat i sten af at være truffet af en computer. Teknologi formes med de samme fejlslutninger og fordomme, som vi mennesker selv er formet af. Derfor skal teknologien være gennemsigtig, så vi kan se, hvorfor en beslutning er truffet. En beslutning truffet af kode skal et menneske stadig kunne stille til ansvar for.

Europa har potentialet til at blive et arnested for den kunstige intelligens, resten af verden vil drage nytte af. Men det kræver, at vi er på forkant, og at vores lovgivning rammer rigtigt – første gang.

Vi har utroligt meget at vinde – og endnu mere at tabe.

Kategori: ,

Efterlad en kommentar





For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

I agree to these terms.