Landbrugets fremtid kridtes op i EU

Vi kan ikke tale om fremtidens landbrug uden Europa. Hvis vi ønsker at opnå bedre landbrug i Danmark, er vi nødt til at være ambitiøse på EU-niveau. Her har vi mulighed for at udnytte EU, som et redskab til at styrke både landbruget og klimaet. Landbrug og klima står overfor store udfordringer, derfor skal vi tænke i fælles løsninger, ikke i at bekrige hinanden.

Vores fælles landbrugspolitik er en af de første europæiske samarbejdsområder. Oprindeligt skulle vi sikre os mod sult – nu er der større fokus på, hvordan vi producerer mad under hensyn til miljø og klima. Men det seneste år har vist, at Europa-Kommissionen er mere ambitiøse på klima og grøn energi for landbruget end mange af de parlamentarikere, der sidder i landbrugsudvalget. Kommissionen er også mere grøn end Ministerrådet, som repræsenterer de nationale holdninger. I Danmark, som i mange andre europæiske lande, har vi haft et historisk grønt folketingsvalg, men hvorfor afspejles det ikke mere i EU’s regeringer og Europa-Parlamentet, hvor langt det meste af landbrugets politik bestemmes?

Forandring er nødvendig, og forandring er det, jeg stemte for sidste år, da vi i Europa-Parlamentets skulle dele vores holdning til den fælles europæiske landbrugspolitik. Selv om det er vigtigt at sikre fødevareproduktionen, er det lige så vigtigt, at vi opfylder de løfter vi har givet overfor hinanden med Europas Green Deal og biodiversitetsstrategi. Hvis vi skal lykkes, skal vi bevæge os mod en langt mere bæredygtig praksis i landbruget.

Hvad skal vi ændre for at få et mere grønt landbrug?

Som Radikale Venstre derhjemme også arbejder for, skal vores fødevarer bevæge sig i retning af plantebaseret i stedet for dyrebaseret landbrug. Det kræver øgede investeringer i produktion af plantebaseret alternativer til kød og mejeriprodukter. Derudover skal plantebaserede produkter kunne kaldes soja’koteletter’, mandel’mælk’ eller vegtar’pølser’. Det lykkedes med betegnelserne på ‘kød’, men vi havde desværre ikke flertal for ‘mælk’ i Europa Parlamentet. Heldigvis blev Parlamentets krav om at kalde mandelmælk for mandel’drik’ afvist i sidste uges forhandlinger med Kommissionen og medlemslandene. Desværre var EP ikke den grønneste af de tre.

Vi er nødt til at gå væk fra ideen om, at landmænd og biodiversitet ikke er forenelige. En forældet tankegang, særligt taget i betragtning, at mange landmænd ønsker at støtte bevarelsen af biodiversitet, hvis bare de følte, de fik lov. Derfor skal vi sikre, at det er nemt for landmænd at vælge at prioritere biodiversitet, og at støtten afspejler det.

Det kan den kommende fornyede fælles landbrugspolitik gøre muligt. I oktober sidste år understregede Europa-Parlament, at vi ønsker, at 25% af midlerne i den fælles landbrugspolitik skal bruges til miljøstrategier, der for eksempel beskytter biodiversiteten. Dette kan gøres i landbruget ved at øge andelen af ​​naturlig vegetation på landbrugsjord, levende læhegn eller efterlade kanten af marken uden at pløje – her har vi i Danmark store muligheder for forbedringer! Det vil også bidrage til at nå vores mål om at 10% af det samlede EU budget til målene for biodiversitet.

Hvis vi skal forbedre vores landbrug, skal vi også støtte landmændene ved at investere i ny teknologi. Vi skal satse på bæredygtige produktionsformer, der både gavner landbruget og klimaet. Det kræver også mere data på området. Vi skal skabe retningslinjer, så der kan ske konstruktiv udveksling af data, så danske producenter får kontrol over og indsigt i egne data.

Fremtiden byder på spændende muligheder, hvor teknologiske løsninger kan skabe bedre landbrug, sundere klima og mere biodiversitet. Lad os investere i de løsninger nu, så vi kan høste fordelene hurtigst muligt.

Indlæg bragt i juni 2021 udgaven af Radikalt – Radikales online magasin