Radikalt – Februar 2020: “Hvordan bringer vi EU tættere på europæerne?”
Jeg er jubeleuropæer. Helt ind til benet. Jeg tror på det europæiske projekt. Jeg tror på, at EU-landene i fællesskab står stærkere, end de står hver for sig. Jeg tror på Europa.
Men jeg ved også godt, at mange europæere har det svært med EU. For dem er unionen blevet synonym med papirnusseri og bureaukratvælde. For dem er distancen mellem dem og Bruxelles blevet længere med årene.
Selvom de EU-skeptiske næppe bliver radikale kernevælgere lige foreløbigt, skal vi alligevel tage kritikken alvorligt. For EU har udfordringer. EU kan virke uigennemskueligt. Lovgivningsprocessen i EU er et enormt teknokratisk kunststykke. Det er nemt at tabe tråden undervejs – særligt når det kommer til begrebet komitologi. I grove træk dækker begrebet over, hvordan EU-kommissionen løbende nedsætter et utal af kommitéer af embedsmænd fra alle medlemslande til at overvåge implementeringen af EU-love. Men kontrollen med disse kommitéers arbejde er sparsom og deres kendelser af og til tvivlsomme. Desuden har jeg endnu til gode at møde nogen, der faktisk til fulde forstår og kan forklare, hvad komitologi præcis dækker over.
EU er europæernes union. Hvis ikke vi kan selv forklare, hvordan komitologi fungerer, hvordan skal vi så forvente europæerne forstår det? Og hvis ikke europæerne forstår, hvad vi laver i EU, så gør vi ikke vores arbejde godt nok.
Vi skal også sikre, at det parlamentariske arbejde er nemt og interessant at følge. Når man ser TV-transmissioner af parlamentets debatter, går det samme billede ofte igen: Typisk er det ikke en egentlig debat, men snarere en række af separate, korte taler, ligesom at salen ofte ser gabende tom ud. Derfor har jeg sammen med flere af mine kolleger i parlamentet taget initiativ til at ændre debatformen i Europa-Parlamentet. Med en række forslag til en anderledes debatform i parlamentet, håber vi på at kunne skabe en mere livlig debat, der både vil komme politikere og europæere til gode. Europa-Parlamentet skal være et epicenter for europæisk debat.
EU er til for europæernes skyld. Derfor ønsker jeg mig et EU, hvor europæerne nemmere kan sætte sig ind i, hvordan EU arbejder. Det er både folkevalgte og vælgere bedst tjent med. På Europadagen d. 9. maj tager vi derfor hul på konferencen, Future of Europe. Ledet af Guy Verhofstadt fra vores liberale Renew-gruppe skal konferencen gå hele EU-systemet efter i sømmene i alt fra komitologi til kommissionens udvælgelse. Håbet er, at bringe EU tættere på europæeren, derfor består konferencen blandt andet af borgermøder, som vi kender det herhjemme fra Folkemødet i Allinge. Jeg håber, du vil være med.