Folketingskandidaterne i Østjylland har modtaget otte spørgsmål fra JP Aarhus om trafik, infrastruktur og Aarhus Universitetshospital, her er mine svar
| 1. Forberedelsen af nye etaper af letbanen i Aarhus er i gang. Skal staten bidrage til dem? |
ja
Ligesom staten bidrager til metro i København, så bør staten også bidrag til Let(h)banen i Aarhus. Der bør desuden være mere regional koordination af regional udvikling bl.a. af infrastruktur, men også ift miljøbeskyttelse. Det kan ikke nytte at det er alles kamp mod alle mellem kommunerne.
| 2. En fast forbindelse over Kattegat er blevet diskuteret gennem længere tid, støtter du etableringen af en fast forbindelse over Kattegat? |
ja
En fast forbindelse over Kattegat vil binde Danmark bedre sammen på en klimamæssig mere forsvarligmåde end fly. Det er vigtigt, at forbindelsen ikke kun er for biler, men også inkluderer jernbaner og er forberedt til selvkørendebiler og -busser. Jeg er dog ikke sikker på om broen nødvendigvis bør ramme Samsø på vejen.
| 3. Bør en yderligere udvidelse af E45 til seks (eller flere) spor på udvalgte strækninger i Østjylland være det højest prioriterede motorvejsprojekt i landet i den kommende folketingsperiode? |
ja
Motorvejsudvidelserne skal hjælpe flest muligt, derfor giver det rigtig god mening at se på E45, som et af de første projekter i den kommende periode. Særligt når vi samtidigt investerer i offentlig transport.
| 4. Kommunernes anlægsloft hindrer en række investeringer, bl.a. i en Marselis-tunnel. Bør kommunerne i en eller anden form have større frihed til selv at prioritere og igangsætte offentlige anlæg? |
ja
Anlægsloftet hindrer kommunernes mulighed for at planlægge langsigtet, derfor bør det tages op til nytænkning. Marselis-tunnellen bliver spændt ben for, fordi staten ikke er villig til at støtte infrastruktur i Aarhus, på samme måde, som man gør i København, hvor stat og kommune har investeret i metro i et fælles selskab. Vi har brug for at staten ikke kun ser på København, men også resten af landet. Endelig, hvis Danmark skal fortsat skal have en fungerende containerhavn, så skal vi sikre at lastbilerne skal kunne komme ind og ud af havnen.
| 5. Aarhus Universitetshospital har alvorlige økonomiske problemer, som bl.a. skyldes uforudsete flytteudgifter og dobbeltdrift i flytteperioden. Penge, som ikke var taget højde for i det fastlagte budget med staten. Bør Christiansborg giver AUH en økonomisk håndsrækning (behovet er 325 mio. kr.)? |
ja
Østjyske patienter skal ikke betale for politisk byggesjusk. Der skal være tryghed om sundheden. Staten skal ikke ind og underskud dække dårlig planlægning, men her er der imidlertid opstået en speciel situation, de meget omfattende omkostninger knyttet til flytning var der ikke taget højde for fra Kvalitetsfonden, der finansierede AUH-byggeriet. Dette er ikke i orden. Desuden gar sundhedsområdet været underfinansieret med 1 mia kr om året de sidste 10 år. Derfor rammer uforudsete udgifter særligt hårdt.
| 6. Den økonomiske udfordring på Aarhus Universitetshospital kan få betydning for hospitalets status som hospital med bl.a. forskningsbaserede patientbehandling og landsdelshospital på en række speciale – skal AUH fortsat sikres positionen som et af Danmarks to førende hospitaler? |
ja
Vi skal have en ny finansieringsaftale for sundhedsvæsenet, så AUH og andre hospitaler ikke skal være kronisk underfinansieret. Vi skal se på en gældsanering for sundhedsvæsenet, og sørge for, at der er tilstrækkeligt med midler til at klare at der vil være flere ældre og kronisk syge.
| 7. Synes du, at det nye folketing skal vedtage en ny fordelingsreform, der mindsker ulighederne mellem kommunerne? |
ja
Man turde ikke finde et nationalt kompromis, da den nuværende regering gik igang. Det bør være en af de ting, som vi går igang med først efter valget. Ingen af kommunene kan ikke leve med den nuværende fordeling. Desuden skal vi have reformeret budgetloven og set på hvad, der hører ind under anlægsloftet.
| 8. Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til Østjylland? |
ja
Man skal ikke føle sig glemt, fordi man bor udenfor en større by. Danmark skal ikke være kløvet i to. Til trods for løftet om en ny balance, er der i dag færre statslige arbejdspladser ude i landet, fordi regeringen samtidig har kørt henover vores uddannelsessektor med en grønthøster, som har kostet lokale jobs. Vi skal flytte langt flere statslige arbejdspladser ud, men over en årrække. Så flere bliver tilgodeset rundt om i landet. Og færre statslige medarbejdere får tilværelsen flået fra hinanden fra den ene dag til den anden.
Læs mere om Radikales politik om Et Danmark uden kanter.