Nu kommer Bonden! Har vi fået franske tilstande i dansk politik? Lørdag i sidste uge kørte landmænd og medarbejdere fra landbrug frustrerede deres traktorer ind til de store danske byer for at vise deres frustration over regeringen. Hvorfor er det nødvendigt at køre flere hundrede kilometer på en traktor førend man føler sig lyttet til af danske medier og den danske regering?

Dette er velkendt fra Frankrig og Bruxelles, hvor landmænd ofte har fyldt gaderne for at protestere over mælkeprisernes fald eller reformer i landbrugsstøtten. I Frankrig strejker man i starten af forhandlingerne, ikke som i Danmark når forhandlingerne er brudt sammen. Disse strejker sætter ofte store dele af det franske samfund i stå, og derfor spurgte jeg en fransk topembedsmand hvorfor demonstrer man i Frankrig først og forhandler bagefter? Svaret var, at man i Frankrig demonstrerer og strejker for at vise ens magt inden man går i forhandlingslokalet. Ellers bliver man ikke taget alvorligt ved forhandlingsbordet. Dette står i skarp kontrast til Danmark, hvor vi først lytter til hinanden og dernæst strejker og demonstrerer.

Det er grundlæggende i vores danske demokrati, at vi lytter til hinanden. Og vi har institutioner i baghånden til at mægle og finde forlig, hvis ikke parterne selv kan lytte til hinanden og finde en løsning. Det har ikke altid været sådan, det er noget vi har valgt. Vi har valgt at lytte til hinanden. For 175 år siden – også i november – rejste en bondedeputation forgæves til København, hvor de havde søgt audiens hos Kongen. Nu kommer Bonden! sagde AC Gleerup, medstifteren af Bondevennerne og senere politiker, i en senere berømt tale ved en middag til ære for deputationen. Bønder organiseret i Bondevennernes Selskab har haft stor betydning for Grundlovens demokratiske karakter.

Sammen bliver vi klogere og kommer igennem krisen.

Vores land står midt i en historisk krise. Corona tærer på vores forhold, familier og venskaber, men tærer også på vores fællesskab og tilliden til hinanden. Traktorer på gaderne i København og Aarhus er et tegn på en krise i Danmark. Lytter de til os inde i ministerkontorerne? Forstår de konsekvenserne af deres beslutninger? Det er tegn på, at mange føler, at de taler for døve øre. At de ikke har fået audiens hos Kongen.

Det er bekymrende, fordi historien har vist os én ting. Vi kan kun overvinde kriser når vi står sammen. Vi skal stå sammen i denne krise, sådan at vi kommer ud af krisen ikke bare med vores folkesundhed og økonomi i nogenlunde behold. Vi skal række ud og finde hinanden, i stedet for at råbe af de andre, sådan at vi kan komme ud af krisen med os selv og vores tillid til demokratiet i god behold.

Folketinget er på godt og ondt en snakkeklub. Det gode er, at vi der taler sammen, lytter til hinanden og mødes på midten. Hvor politikere fra begge sider rækker ud og finder hinanden i stedet for at forskanse sig. Hvor regeringen rækker ud, spørger og lytter til hele Folketinget, samt til erhverv, landbrug og borgerne udenfor. Klogere bliver ingen alene.

Historien har vist, at vi i Danmark kan overkomme alle de kriser og konflikter, som synes umulige i andre lande, når vi vil stå sammen for at modstå verdens storme. Splittelsen er i dag vores største trussel. Splittelse, der gør at vi mister tilliden til hinanden og de rammer, som skal sikre dialogen. Vi kan kun overkomme kriser, når vi står sammen. Kriser overkommer ingen alene.