Når fakta i EU-debatten blev fjenden for CEPOS' Kasper Elbjørn
Jeg havde, som en del af jer, især dem af jer, der følger mig på Twitter, ved en udveksling på Twitter med Kasper Elbjørn, som endte med at han skrev “Ro i trussen nu!” til mig og derefter fik en fortjent reaktion på hans debatniveau. Det kan I læse i min storify.
Naturligvis uden at gøre mig opmærksom på, at han havde skrevet en reaktion på Twitterdebatten. Fordi det ville jo give mig nem mulighed for at svare.
Med den overskrift på hans blogpost, ville det så ikke være klædeligt, om han havde holdt sig til fakta og ikke fortsatte med at benytte forvrængede fakta og forvrængede repræsentationen af min reaktion på hans kronik i Berlingske tidende?
Det handler ikke om at Kasper Elbjørn er nuanceret, som han selv ønsker at fremstille det som, men at han ikke ønsker, at det bliver fremhævet at de oplysninger, som han bruger som grundlag for sine holdninger, ikke kan bestå selv det mindste eftersyn.
Grunden til at Kasper Elbjørns twitter ”blev nærmest lagt ned” var ikke de mangelfulde fakta i hans kronik, men hans manglende svar til mine spørgsmål om hans valg af kilde til sine ”fakta” i Berlingske kronikken og hans barnlige reaktion, da jeg gjorde opmærksom på det.
Lad os tage det interessante først:
Kasper Elbjørn tog tal fra Daily Mail om, at EU skulle have et marketingsbudget, som er større end Coca Colas. Det tal er blevet afvist af hans egen partifælle den mangeårige og højtrespekterede MEP Anne E. Jensen for Venstre i hendes nyhedsbrev samme dag, som Elbjørns kronik udkom. Oplysningerne om ”reklame”-budgettet for EU er hentet fra en 2008 rapport den EU-skeptiske organisation ”Open Europe”, der definerer som ”reklame”: driften af det politiske arbejde i Parlamentet og informationen om Parlamentets arbejde. Uddannelsesprogrammerne, Erasmus, Leonardo. Miljøprogrammet LIFE, der på tværs af grænser udvikler god praksis for miljøinitiativer. Det er Rådets og Domstolens information om deres arbejde. Anne E. Jensen sammenligner med nationale udgiftsposter, hvor det ville betyder, at driften af Folketinget og Domstolene, information om disse institutioners arbejde, samt udgifterne til den danske folkeskole, erhvervsskoler og universiteter også reklame.”
Nu til det mindre interessante, men dog etiske og personlige.
Hvordan Kasper Elbjørn taklede, at jeg bad ham om fakta bag de oplysninger han havde brugt:
« .@elbjorn læst din kronik. Hvor har du bevis for EU vs Coca Cola budget for oplysning/reklame? Gerne udover Daily Mail… »
Jeg har boet mere end 3 år i UK og stoler derfor ikke på oplysninger fra Daily Mail – særligt om EU – hvis ikke de er bekræftet andet sted fra.
Hvilket bl.a. frembragte følgende ”svar”:
« .@karmel80 er det virkelig dit mest begavede spørgsmål efter at have læst min kronik?»
« @karmel80 Hvis du er så skuffet over kronikken fatter jeg ikke din interesse i at svine mig til»
Som reaktion på det skrev jeg til de 5700 personer, som følger mig, og til Elbjørn:
Interesant at @elbjorn anklager mig for “at svine ham til” når jeg beder om fakta bag hans kronik i @berlingske. Findes de ikke?
— Karen Melchior (@karmel80) October 13, 2013
Det medførte følgende reaktion:
@karmel80 Ro i trussen nu! Hvad er det du vrøvler om? Jeg henviser til en faktabog der var omtalt i alle uk aviser sidste uge
— Kasper Elbjørn (@Elbjorn) October 13, 2013
Det var denne reaktion fra Elbjørn. Ikke hans kritik af EU. Som medførte den velfortjente reaktion overfor Elbjørn på Twitter. Det er hverken Radikale medlemmer eller andre Twitter-brugere, som har fundet ”grovfilen” frem. Det er hr. Elbjørn selv.
Til gengæld forstår jeg ikke og er skuffet over, hvorfor at Politiken ikke har nogen form for kontrol med hvad deres bloggere lægger ud sådan at de kan sørge for en ordentlig debat på deres hjemmeside.
Hvis de havde en redaktør eller en journalist som havde sat sig ind i sagen, så ville de nemt kunne have set hvor tynd Elbjørns blogpost i forsvar for sig selv var. Måske havde de endda givet sig tid til at høre den anden side af sagen.