Kvindekampen er en kamp for alle kvinder

Tirsdagens satiretegning i Berlingske af Jens Hage satte “me too” kvinderne op mod forslåede tørklædebærende kvinder. Hvis tanken var at sætte fokus på kvinders forhold i Mellemøsten, er det et selvmål

Kvindekampen er en kamp for alle kvinder. De seksuelle krænkelser, som kvinder over hele verden bliver udsat for, viser #MeToo jo netop også finder sted i prestigefyldte brancher og på gaden, hvad enten det er i Cairo, København eller Rom.

#Metoo, handler netop om at inddrage og vise, at dig derude, som jeg ikke kender, at du er ikke alene. Det er ikke dig, som der er noget galt med med det samfund, som tillader, at mænd tilegner sig din krop, som om det var deres ejendom.

Det samfund, der tillader, at kvinder kontrolleres, fordi de er familiens og ægtemandens ejendom, at de holdes for sociale aktiviteter, arbejdsmarkedet og fra at tale frit. Tillader. Alt det, som Berlingskes debatsektion og læserne i kommentarfelterne så godt kan lide at klandre “Den Arabiske Mand” eller “islam” for. Det er tankegang, som er global og ikke isoleret til Mellemøsten og Nordafrika. Derfor er kampen i Danmark for kvinders ret til egen krop – og til at have den i fred – også med til at kæmpe for at kvinder i resten af verden kan nyde godt af samme rettigheder.

På en personlig note, er jeg ked af, at det netop var Jens Hage, som jeg ellers gennem så mange år har haft fornøjelse af at følge. Øv. Og hans #meeto kvinderne er naturligvis forvredne og groteske i deres ansigter mens deres kroppe er midaldrende og lidt for tunge ide. Fordi kvinder er jo kun noget værd når de er fuck-able…