Skip to main content

Jøder i Horsens. Synagogen, den Levyske Stiftelse og den jødiske begravelsesplads i Frederiksgade.

16177820289_9e001e489e_z

Jeg gik en tur i Horsens på en solskinsdag i januar og kom forbi den jødiske begravelsesplads på vej hjem til mit værelse i Frederiksgade.

I 1803 fik jøderne i Horsens tilladelse til at holde synagoge i byen, dog uden en bygning indviet til formålet.

Begravelsespladsen blev oprettet og taget i brug 1852. Tom Brøndsted oplyser, at der har fundet 69 begravelser sted fra 1852-1930. Jøder i Horsens, som døde før 1852 blev i reglen begravet i Fredericia.

I Farvergade 6 er den lille jødiske synagoge fra 1867 endnu bevaret, men bruges i dag som lejligheder, men bygningen kaldes stadig Levyske Stiftelse. Horsens Museum skriver, at de religiøse bygninger, som er blevet afhændet af menighederne, som Synagogen og Metodistkirken, er de særdeles sårbare overfor forandringer, der kan sløre deres oprindelige funktion.

Horsens Museum skriver om synagogen i Farvergade, at den er tegnet af arkitekt J. C. Clausen og opført i røde teglsten med hvide mønstre omkring døren og vinduerne. Synagogen er præget af en orientalsk stil, hvilket bl.a. ses ved indgangspartiet hvor en hvid løgformet bue omkranser døren.

Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. Bygningen blev bygget med hjælp fra et stort økonomisk bidrag fra de fire søskende fra familien Levy. Inden synagogen blev bygget havde jøderne i Horsens fra 1700-årene og frem til 1867 haft bedesale i forskellige private hjem i Horsens. Derfor må 1803 være det tidspunkt, hvor man fik tilladelse til at holde gudstjeneste.

Byens menighed blev med tiden mindre, og allerede omkring år 1900 var der ikke mandlige medlemmer nok til at opretholde en synagoge. Dette resulterede i, at bygningen i Farvergade 6 fra 1897 ikke længere blev anvendt som synagoge. Bygningen blev og bliver derfor benyttet som stiftelse, deraf også bygningens navn ”De fem Søskende Levys Stiftelse”. Med navnet ”De fem søskende” menes de fire søskende som gav tilskud til opførelsen af synagogen og deres dengang afdøde bror Zander I. Levy.

Bygningen blev solgt i 2011 af Horsens Kommune, Annoncen og yderligere oplysninger om bygningen kan findes hos Horsens Kommune.

[Rettelse 13/07/2020 fra kirkegård til begravelsesplads, selvom efternavnet er Melchior, så… er det vist ikke den korrekte terminologi, der hænger fast

Læs mere fra Jødisk Museum om jøder i Horsens her:

“De få jødiske familier, der levede i Horsens i begyndelsen af forrige århundrede, havde tidligere været bosat i Fredericia. . Begravelsespladsen er fra 1850 og der ligger 68 sjæle begravet her.
Læs mere om begravelsespladsen her: https://www.jewmus.dk/klik-og-find/horsens-begravelsesplads/

I Horsens kan du også se den bygning, som tidligere har huset synagoge. Bygningen blev opført i 1867 med det formål at agere synagoge og fungere som synagoge frem til 1897. Bygningen ligger på Farvergade 6.
Læs mere om synagogen her: https://www.jewmus.dk/klik-og-find/horsens-synagoge/“]

historie, horsens, jødisk kirkegård, levyske stiftelse

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *