Jobopslag: Praktikant i Europa-Parlamentet hos Karen Melchior
Vil du opleve Europa-Parlamentet indefra, arbejde med politik, lovgivning og kommunikation i løbet af et udfordrende og socialt halvt år i Bruxelles?
Så er det muligvis dig, vi søger som akademisk praktikant for Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet i den liberale gruppe Renew Europe til forårssemesteret 2023.
Du får arbejdsplads i Europa-Parlamentet i Bruxelles – EU’s politiske hjerte, hvor du får indblik i forskellige politikområder, politiske processer og kommunikation. Helt konkret får du:
- Erfaring med konkrete politikområder, interessevaretagelse, politisk kommunikation samt produktion af indhold til sociale medier
- Stort indblik i arbejdsgangen i Parlamentet, både i Bruxelles og i Strasbourg, samt et godt kendskab til EU’s andre institutioner
- Mulighed for at blive en vigtig del af et travlt, men socialt kontor samt kendskab til den liberale gruppe i Europa Parlamentet
DINE OPGAVER
Opgaverne vil være research, mødeforberedelse, sparring, bidrag til synlighed og dialog på sociale medier, besvarelse af borgerhenvendelser, samt administrative opgaver, der kører kontorets dagligdag.
Du vil få egne ansvarsområder, som du skal varetage selvstændigt i sparring med og med vejledning fra de politiske rådgivere.
Vigtigst af alt er dog at du har lyst til at samarbejde og er nysgerrig på europæisk politik samt har mod på at bidrage til et socialt arbejdsmiljø.
OM DEN RETTE KANDIDAT
- Du kender en smule til EU men har lyst til at lære mere
- Du har interesse for og gerne erfaring med Karens politikområder som fx. Digitalisering og ligestilling
- Du har politisk tæft og en god analytisk sans og flair for kommunikation og sociale medier
- Du er positiv, initiativrig og god til at samarbejde i et internationalt miljø
- Du er studerende eller regner med at starte studie indenfor nærmeste fremtid og ser praktikforløbet som en naturlig del af din uddannelse.
- Du er europæisk statsborger, eller har visum til kunne opholde dig i Danmark, Frankrig eller Belgien under hele praktikopholdet.
Da vi har en hektisk hverdag, forventer vi, at du kan bevare overblikket når der er travlt, men vi giver dig også mulighed for at byde ind med egne forslag til politikudvikling og kommunikation. Vi lægger vægt på, at dit ophold er lærerigt, og dine opgaver vil være mange og forskelligartede.
Gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet er grundlaget for ethvert offentligt kontor, herunder vores MEP-kontor. Der vil ikke være nogen tolerance for forskelsbehandling eller chikane internt på kontoret eller over for eksterne partnere
Lige muligheder og rettigheder for alle er hvad vi arbejde for i samfundet, og vores kontor vil tilstræbe at afspejle dette. Desto mere inkluderende vi er, desto bedre bliver vores resultater. Vi ønsker at fejre mangfoldighed og er fast besluttet til at skabe et inkluderende miljø for alle ansatte. Vi håber, hvis du er medlem af en historisk marginaliseret gruppe, at du vil overveje at søge.
Du skal sende din ansøgning
senest kl 23.59 torsdag d. 3. november 2022
til ue.aporue.lraporue @eciffo-roihclem.nerak
Samtaler afholdes umiddelbart herefter via videoopkald.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til rådgiver Jon Martin ue.aporue.lraporue @nitram.noj og +32 228 37864
For mere information om vores kontor og arbejdsmiljø er du også velkomment il at kontakte Anne-Mette Damkjær, som arbejdede med Karen og hendes team i efteråret 2021 via ue.roihclemnerak @ettemenna
Praktikperioden forventes at være fra 1. februar 2023 – 15. juli 2023.