Irak kommission bør fortsætte for at sikre vished

Danmark har brug for, at det politiske og diplomatiske redskab, som militær handling er, bruges med omtanke og respekt for de personer, som sendes afsted og deres familier. Krigsdeltagelse er et alvorligt spørgsmål – for Danmark, for de lande de sendes afsted til og for deres befolkninger. Derfor må det ikke blive en brik i et nationalt politisk spil.

Beslutningen om at gå i krig i Irak blev vedtaget med et lille flertal for og et stort mindretal imod. Det er også demokrati. Derfor er anklager om udemokratiske beslutninger fejlagtige. Selvom hele forløbet om kommissionen viser, at det er mere hensigtsmæssigt med brede aftaler, når det gælder så vigtige spørgsmål.

Undersøgelseskommissioner er uvildige og uafhængige. Nedsat for at undersøge nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning. De nedsættes ikke for at undersøge bestemte politikere, soldater eller embedsmænds handlinger. Men naturligvis kan den viden, som kommer frem under en undersøgelseskommission, derefter bruges ved en domstol eller anden instanser.

Følelser og formodninger har fået lov til at dominere debatten om Undersøgelseskommissionen om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan. Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at undersøgelseskommissioner undersøger og redegør for faktiske begivenhedsforløb. Kommissoriet beder Kommissionen om at undersøge beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse, samt hvorvidt Danmark har overholdt vores folkeretlige forpligtelser ved tilbageholdelse af personer i Irak og Afghanistan.

To år før Helle Thornings regering i 2011 nedsatte Kommissionen i Danmark, igangsatte Storbritannien en undersøgelse for at redegøre for den britiske deltagelse i invasionen af Irak, The Iraq Inquiry ledet af Sir John Chilcot, for at redegøre for den britiske deltagelse i invasionen af Irak. Vi, den britiske regering og den britiske befolkning afventer endnu dens rapport.

Hvis man er utilfreds med 2012-kommissoriet kan det udvides eller overføres til en anden kommission, ligesom den i efteråret 2010 iværksatte undersøgelse af, om Danmark overholdt sine internationale forpligtelser i forbindelse med den militære indsats i Irak blev overført til Irak- Afghanistan Kommissionen.

Den danske Irak Kommission skal have lov til at gøre sit arbejde færdigt. Ellers kan det hidtidige arbejde gå til spilde, da det næppe kan offentliggøres i dets nuværende form. Vi har brug for vished om hvorfor vi gik i krig og om hvordan vores soldater og allierede har behandlet tilbageholdte fanger.

Det vil give kommende Folketing, kommende regeringer og ikke mindst kommende soldater et sikkert sted at stå på i fremtiden. Når vi, som land, skal tage stilling til, om Danmark skal i krig igen, eller når du, som dansk soldat, måske står i et fremmed land, og skal tage stilling til, om det er i orden at overgive en fange til de lokale myndigheder. Så får vi et sikkert sted at stå, hvorfra vi kan forandre verden til det bedre.

Skrevet og sendt 9. juli 2015 som læserbrev til Berlingske, men ikke bragt, til dels som svar på Derfor skal Irak-kommissionen lukkes og dels for nuancere på den meget følelsesladede debat om opretholdelse af kommissionen, hvor argumentationen kan kamme over i at Danmark pga. krigsdeltagelse har ødelagt Irak og Afghanistan og stærke anklager om løgn. F.eks. Peter Kofods indlæg Irak-kommissionen skal ikke skrottes.

Det viser, at man kan være enig i argumenterne hos en, men lodret uenig i konklusionen mens man er enig i konklusion hos andre men uenig i argumentationen.