Humanisme kræver handling

Humanismen har længe været betragtet som mest filosofisk, men humanisme kræver også handling: Om hvordan sikrer vi det aktive medborgerskab? Det er særligt vigtigt i en tid, hvor vi i stigende grad forskanser os i siloer af organisationer, filterbobler, flerårige budgetter samt i forskellige kinesiske æsker af offentlige og semi-offentlige organisationer. Det hindrer handling, når der er behov for det. Det så vi ved modtagelsen af flygtninge i 2015, f.eks. på Københavns Hovedbanegård, hvor frivillige grupper trådte til da det officielle system fejlede gennem handlingslammelse.

Den humanistiske bevægelse opstod i de italienske bystater i 1300-tallet, i Firenze kom digteren Francesco Petrarca til verden i 1304. Petrarca ønskede at kombinere den kristne lære med antikkens humanitas, imens han arbejdede med det enkelte menneskes forhold til samfundet, hvor han både så behov for tid til fordybelse i det kontemplative liv og mulighed for gensidighed i det aktive liv.

Aktivt medborgerskab sikrer et fælles vi
Det er et centralt element i en demokratisk kultur at være en aktiv medborger. Alle unge skal have mulighed for at være en aktiv medborger og at være en aktiv del af sociale fællesskaber, som rummer mangfoldighed, gensidig tolerance og respekt for andres synspunkter også ved uenighed. Det er vigtigt for at bevare tilliden til demokratiet.

Der gøres allerede, f.eks. i Københavns Kommune, en stor indsats for at sikre, at alle unge københavnere har en tryg og positiv opvækst og integreres i samfundet. Dette sker via uddannelses- og beskæftigelsestilbud, idræts- og kulturfaciliteter samt ekstra støtte til dem med særlige behov.

I Københavns Kommune har man haft stor succes med Fritidsakademiet (FRAK) på Nørrebro, der hjælper 13-17 årige kriminalitetstruede unge i gang med et fritidsjob. Der er bred enighed om, at det har stor samfundsværdi at sikre disse unge et fritidsjob, men vi skal gøre mere end bare at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet, alle skal have mulighed for at blive aktive medborgere i deres samfund.

En bred indsats for at fremme medborgerskab blandt unge vil være med til at sikre, at alle unge i Hovedstaden bliver aktive medborgere på kryds og tværs af byen samt af sociale og kulturelle lag. Indførelse af en frivillig tjeneste vil være med til at sikre, at humanisme går fra tanke til handling for alle.

I 2010 valgte man i Frankrig at etablere en frivillig tjeneste, “Service Civique”, et tilbud til unge mellem 16 og 25 år om at gennemføre et projekt for en organisation. Projektet kan vare mellem 6 og 12 måneder. Projektet skal have til formål at fremme solidaritet, folkesundhed, uddannelse og dannelse for alle, kultur og sport, miljø, den historiske hukommelse og medborgerskab, international udvikling, og humanitær samt nødhjælp. Mens man arbejder på projektet i Frankrig eller i udlandet, får man et månedligt støttebeløb udbetalt, som betales dels af staten dels af den organisation eller myndighed, som man arbejder for. Både de organisationer, som tilbyder medborgerprojekter, og selve projekterne skal godkendes, inden de får lov til at udbyde projekterne. Ikke blot for at sikre kvalitet og mod udnyttelse af de unge, men også for at sikre, at projekterne ikke erstatter lønnede stillinger.

Projektarbejdet med det større ansvar og den tættere tilknytning vil give et større løft end det, som fritidsjobs kan give unge gennem øget selvværd, ansvarsfølelse og erfaring. Det er derfor med til at give de unge de nøgler der skal til for at knække den sociale kode til arbejdsmarkedet men særligt til den dannelse, der skal til for at blive aktiv medborger.

Frivillig tjeneste for alle unge sikrer et åbent Danmark
Hvorfor er det nødvendigt? Er der ikke foreninger og muligheder nok? Ved at komme frivillighed ind i en officiel ramme, bliver det lettere for den unge at læse, hvordan man gør, og dermed lettere for alle at drage nytte af mulighederne. Det vil være med til at bidrage til den sociale og kulturelle diversitet. Hovedstaden bør også her søge at gå forrest og indføre frivillig tjeneste, som en del af kommunernes tilbud til unge.

Social mobilitet i Danmark er meget afhængig ikke så meget af de økonomiske forhold, men af ens kulturelle eller sociale “kapital”. Danmark er nemt at navigere i for dem, der ved, hvilke knapper man skal trykke på, og hvordan en ansøgning skrues sammen, sådan at den ikke bare krølles sammen og smides væk. Kommer man kommer fra et andet socialt miljø eller fra et andet land er reglerne og normerne i Danmark og det danske samfund ikke så nemme at læse.

Frivillig tjenesten giver mulighed for, at alle unge kan deltage aktivt i samfundet omkring dem – ikke bare som forbrugere eller klienter, men som borgere. Det giver mulighed for at opbygge færdigheder og tillid til egne evner samt tid til at reflektere over ens fremtid og plads i samfundet. Det giver rammerne for at skabe et sabatår, hvor man ikke alene tænker på sig selv i isolation, men også som en del af det omgivende samfund. Organisationerne får mulighed for at videreudvikle deres virke med friske ideer og bliver tættere knyttet til det omgivende samfund. Det giver et tættere fællesskab.

Lad os derfor give mulighed for, at alle unge kan få mulighed for at bidrage til at opbygge deres egen kulturelle og sociale “kapital” gennem frivillig tjeneste – for deres egen skyld men især for et fælles “vi” i stedet for “dem og os”.