Fri os fra al den centralisme i Europa

apple and pears in diversity

Bjørn Bredal skrev i Politiken, at EU skulle passe på. EU ikke skulle støtte regionale sprog, kultur og mangfoldighed. Fordi så vil det blive moderisk. Undskyld, men Bredal har vist fået noget galt i halsen sammen med den oversaltede monokulturelle suppe.

Når noget bliver moderisk, er det netop når folk man ikke får lov til at dyrke deres egen identitet. Når Madrid, Paris, London eller København fortæller resten af landet hvordan de skal opføre sig, hvordan de skal tale og skrive, hvordan de ned i mindste detalje skal organisere deres byer og liv.

Jeg er enig med Bredal, at man ikke skal være eksklusiv, men inklusiv. Man skal lukke andre ind fremfor at holde dem ude. Så meget identitet så muligt! Det er da den Europæiske Union i en nøddeskal. Mangfoldighed, forskellighed, og accept af hinanden.

Det har centraliserede lande som f.eks. Frankrig, Spanien og UK dog svært ved. Historisk er de opbygget ved at samle og dominere forskellige regioner til at være ens. Det er ikke sundt. Det er de ved at lære. Deres konservative partier dog noget modstræbende.

Vi skal sige ja! til mangfoldighed og mindretal. Fordi tvungen monokultur fører til undertrykkelse og i værste fald krig. Derfor støtter det samlede Europa gennem OSCE mindretalssprog og kultur i f.eks. Georgien med sprogundervisning i armensk, aserbajdsjansk – og georgisk, sådan at mindretallene kan lukkes ind i majoritetskulturen gennem en accept af deres identitet og sprog kombineret med undervisning i majoritetens sprog.

Respekt for hinanden og mindretal er så vigtig. Derfor lad os hylde mangfoldighed fremfor at skamme dem, som er stolte af deres catalanske, danske, tyske eller frisiske identitet. Selvfølgelig skal regioner have lov til at blive medlemmer af EU, hvis de vælger selvstændighed fremfor den nation, som de er i nu. Det skal hverken London, Madrid, Paris eller nogen anden hovedstad have lov til at forhindre. Ligesom Berlin ikke skulle forhindre Sønderborg i at blive en del af Danmark.

Kategori: , ,

Efterlad en kommentar