EU, handelsaftale med USA og Europaparlamentet
Politiken har her til aften bragt en artikel om forhandlingerne mellem EU og USA om en fælles frihandelsaftale med følgende manchet: EU og USA er på vej mod en ny frihandelsaftale, som vil give langt flere danske job end hidtil forventet.
Forhandlingerne forventes at gå i gang ved næste EU/USA topmøde, men der kommer til at gå år inden aftalen er færdigforhandlet. Det vil sige år inden der kommer danske job ud af aftalen. Her er det virkeligt det lange seje træk med den muligt meget store betydning.
Der er tre hovedområder for frihandelsaftale aka omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og USA, (højniveaugruppens rapport, fremlagt d. 13. feb.2013, se samlenotatet af 8. maj 2013):
1) øget markedsadgang i traditionel forstand i form af afviklingen af toldsatser og barrierer for tjenesteydelser og investeringer;
2) et øget reguleringsmæssigt samarbejde med det formål at afvikle ikke-toldmæssige handelshindringer begrundet i forskelle i standarder og regulering;
3) et øget samarbejde om fælles globale udfordringer vedr. regler for bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og standarder på arbejdsmarkeds- og miljøområdet
Med Lissabon traktaten fik Europaparlamentet øgede indflydelse på handelspolitikken. Det er vigtigt at vi bruger den indflydelse parlamentet har fået til at sikre at vi ikke bare får en aftale, men en god aftale.
I de 3 hovedområder er der masser af politik. GMO, hormoner, ophavsret og kultur. Nogle af emnerne har tidligere været genstand for handelskonflikter mellem EU og USA ved WTO. Men hvis man skal drøfte audiovisuel kultur, som led af aftalen vil mange af elementerne fra debatten om ACTA fra 2012, nok komme op igen.
Derfor er det vigtigt med europaparlamentarikere, med øjet på bolden også når avisernes spotlys er rykket videre om et par uger. EU er det lange seje træks politik.
Handelsaftalen var også et vigtigt emne for Europaudvalgets besøg til USA i marts 2013, som beskrevet af Altinget EU.Vigtigt med tæt samarbejde og vidensdeling mellem Folketinget og Europaparlamentet på et så vigtigt og kompliceret emne, hvor detaljerne vil vise sig afgørende.
*****
Udover hvilken gavn vi selv kan få af aftalen er det for mig vigtigt, at fastholde fokus på, at vi så snart det bliver muligt får gang i de multilaterale forhandlinger i WTO igen.
Forberedelserne har været igang siden EU/USA topmødet den 28. november 2011 da en højniveaugruppe blev nedsat med formål at se på at styrke de økonomiske og handelsmæssige bånd mellem EU og USA. Den gruppe var kun blevet lanceret på grund af en udbredt erkendelse af, “at der ikke på kort sigt var udsigt til at afslutte forhandlingerne om Doha-udviklingsrunden.” (samlenotat for EU handelsministermødet juni 2012)
Bilaterale aftaler der fjerner handelshindringer er godt for økonomien, særligt for åbne økonomier, som den danske. Det har stor effekt, når det er mellem store handelspartnere som USA-EU, men vi må ikke glemme at multilaterale forhandlinger er dem der giver størst gavn idet de fordele, som gives til en skal gives til alle til gavn for de mindre handelspartnere, som ikke kan forhandle en så god aftale på plads selv. Desuden giver det udviklingslandene mulighed for komme med, så det ikke kun bliver mellem de store økonomier, hvor der forhandles.
****** den videre proces*****
Europaudvalget den 8. maj 2013 behandlede til forhandlingsoplæg forhandlingsdirektiver for EU/USA-frihandelsforhandlinger, som blev forelagt ved handels- og investeringsministeren.
Forhandlingsmandatet forventes godkendt efter udenrigsrådsmødet (handelsministre) den 14. juni 2013 med henblik på lancering af frihandelsforhandlinger med USA ved det førstkommende EU/USA-topmøde. (side 2, “samlenotatet” præsenteret for Europaudvalget den 8. maj 2013).
***** opfølgning 25. maj 2013 *****
Europaparlamentet vedtog torsdag den 23. maj en resolution vedr. EU-US handelsaftalen.
I opfølgning heraf skrev både New York Times
“This vote shows the honeymoon phase is over,” said Marietje Schaake, a Dutch member of the European Parliament for the free-market D66 party.
og Financial Times artikler herom:
The faultlines over a proposed EU-US trade agreement came into sharp focus on Thursday as the European Parliament backed French demands to exclude cultural fare from a pact as US farmers blasted Europe’s safety standards as protectionist.
***** opfølgning 11. juni 2013 *****
Den finske EU blogger og jurist Ralph Grahn, har skrevet om EU-USA aftalen og det audiovisuelle. Et område hvor medlemsstaterne kan nedlægge veto, og Kommissionens “røde linjer”, se Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) and audiovisual services.
Doha runde, eu, handelpolitik, lissabon traktaten, trade policy, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), TTIP, udviklingslande, USA/EU, WTO
Boye Jøhnck Haure
Det er min vurdering, at det kan give 30-60.000 arbejdspladser i Danmark indenfor ½ – 4 år i kraft af øget samhandel og dermed udnyttelse af komparative fordele (neoricardiensk teori) mellem EU og US beskyttet af NATO. Det gælder virksomheder som A P Moller Maersk , LEGO, Novozymes , TDC , NOVO, Oticon m.fl. OG måske Carlsberg, selvfølgelig med Mærsk´s flåde som en vigtig del af transporten i containere.
Dette er virkelig et gennembrud, som vi har ventet på længe, og går man tilbage på min tidslinie på FB, kan man se, at jeg gang på gang siden Obama blev genvalgt i efteråret og frem til indsættelsen medio januar i år har påpeget, at det er en sådan klar og gennemskuelig frihandelsaftale selvfølgelig med specifikke punkter, hvar man tager hensyn til hinandens investeringer, patenter og behov, der skal til.
Med risiko for overoptimisme pronosticerer jeg en generel bnp-vækst i Danmark, der kan løftes med ½ procentpoint = 9 milliarder danske kroner. Prognosen afhænger også af usdollar/euro-kursen justeret for de 746 +/- 2,25 % som er udsvingsbåndet mellem Danske Kroner og EUROEN.
Anyhow selv hvis der bliver lidt valuta-uro, vil det skabe arbejdspladser i den finansielle sektor fra Luxembourg til Danmark og mange andre steder.