Et jule-mad-eventy: Foie gras uden tvang.

Kan man producere foie gras uden tvang? Jeg lyttede med forbløffelse til Poultry Slam om foie gras produktion i Spanien uden nogen form for tvang eller endda hegn.

Foie gras er en stærk kontroversiel fødevare på grund af produktionsmetoden, hvor gæs og ænder fodres gennem en metal eller plastiktube sådan at deres lever vokser til 1/10 af deres vægt og er 6 gange større end den ellers ville være.

Danske restauranter og delikatessebutikker har de sidste år holdt op med at servere eller sælge foie gras på grund af afsløringer af dyremishandling hos flere producenter og kampagner fra dyrerettighedsorganisationer som Viva og Anima. (Hvilket har fået en enkelt debattør i blækhuset.)

Andre mener, at en velkørt produktionen af foie gras ikke udsætter ænderne for mere end hvad anden dyreproduktion udsætter deres dyr for og på grund af kvalitetskrav til leveren nogle gange bedre. Leveren kan vokse sig så stor på grund af ændernes natur som trækfugle, der har brug for energi til den lange rejse.

Hos Sousa & Labourdette – foie gras producenten i Spanien – udnytter man denne naturlige opbygning af en fed lever til brug for trækket inden vinteren. Men for at gæssene begynder at spise så meget, oliven, græs, frø og agern, som nødvendigt for at opbygge leveren skal de tro på at de snart skal ud på træk. De må ikke tro de er tamme dyr. Det betyder at gæssene ikke må holdes bag hegn, hvorfor rævene snupper en del inden de bliver store nok til at klare sig. Det betyder, at de må ikke fodres, men tro de selv finder maden.

This American Life Dan Barber journalisten i Poultry Slam historien om foie gras er ikke kun journalist, men også restaurantejer og har en lille gård som del af restauranten. Han blev inspireret af besøget hos Eduardo Sousa til at lave en TED talk om det, og til at forsøge at opdrætte gæs til foie gras, men antallet af gæs, som døde af kulde, blev taget af coyoter, og gæssene var blevet avlet til ikke længere at udruge deres æg, men lod dem ligge kolde. I radioprogrammet endte Dan Barber, at overveje om fodringen med tube af gæs, som var blevet fremavlet til at være tamme og ikke længere kunne klare sig som vilde gæs måske ikke var så slemt igen hvis man sammenlignede det med tabstallet ved den naturlige produktion, hvis man, som Dan gjorde, forsøgte at overføre det til USA.

Et lille tvist til eventyret om foie gras uden tvang er at produktionen startede i 1812, da Eduardo Sousas bedstefar Don Martin flyttede til Spanien fra Danmark og opdagede at gården lå lige nedenunder gæssenes trækrute og nogle gæs standsede og blev på gården.

Jeg ved ikke om jeg tør tro på eventyret om foie gras uden tvang udbredt til mere end en enkelt gård i Spanien, men jeg ved, at hvis jeg skal spise foie gras så skal det være fra sådan en gård. Det kan godt være, at produktionen af foie gras ikke er værre for fuglene end anden dyreproduktion, men jeg ved, at mit liv meget nemt kan leves uden at spise foie gras.