Borgermøde: Enghave Brygge. Kæmp for en åben og levende havn.
Der har været Teknik- og Miljøudvalgsmøde møde i dag. Radikale Venstres Mette Annelie Rasmussen har kæmpet for at få behandling af lokalplanforslag for Enghave Brygge udsat!
Men møderne er lukkede, så vi kan kun håbe det lykkedes, men udsættelse sikrer ingenting. Vi skal have ændret planerne
Hvornår: Tirsdag den 4. nov. 2014 kl. 18.30 – 20.30
Hvor: Københavns Roklub, Tømmergravsgade 13, 2450 SV
Er Enghave Brygge projektet miljømæssigt forsvarligt?
• Er borgerne blevethørt?
• Findes der alternativer?
• Bliver Enghave Brygge et rekreativt område?
• Skal sidste del af havnen kun være boligbyggeri?
Mød op og deltag i debatten. Det er snart sidste chance for at får politikerne i tale. Sidste chance for rekreative områder, rosport, husbådmiljø m.m. Giv klar besked. Opfyldning i havnen for luksus boligbyggeri skal gives det røde lys.
Se f.eks. skyggeanimationerne lavet af Husbådeforeningen Skibbroen:
Jeg håber Frank Jensen og Morten Kabell vil lytte til de utroligt mange indsigelser mod projektet. Vi vil ikke have et nyt Kalvebodbrygge. Ikke en ny betonørken uden liv.
Vesterbro er det område i byen med færrest rekreative områder, og her er en oplagt mulighed for at gøre noget ved det. Mulighed for at tænke nyt.
Det virker til Socialdemokraterne på Rådhuset er låst fast i en for os ukendt aftale. I hvert fald lægger byggeprojektet slet ikke op til alternativer. Det her projekt eller ingenting. Det lægger slet ikke op til, at Enghave Brygge skal blive et samlende sted. Et grønt og blåt rekreativt område for alle.
Det er havnen og offentlige pladser, der giver liv og gode boliger. Ikke golde luksus boliger. Vi har brug for en by for os alle. Med boliger der løfter os fra bunden.
Jeg forstår slet ikke hvordan Morten Kabell og hans bagland kan acceptere dette. Ødelægge byen for at bygge luksuslejligheder på havnen. Hvordan er dét blevet Enhedslistens politik. Uden tilstrækkeligt med almene boliger. Hvor skal de billige boliger ligge hvis ikke vi begynder at stille krav til investorer? Hvordan kan Enhedslisten acceptere, at brokvartererne gøres utilgængelige for folk uden formue og med en almindelig løn?
Hvad mener du? Kom den 4. november og sig din mening.
Program
18:30 – 19:20 Præsentationer
• Velkomst ved Niels Holmquist
• Vilkår for rosporten i Sydhavnen nu og i fremtiden
Niels Holmquist, formand for Københavns Roklub.
• Resumé af indsigelser til VVM Enghave Brygge
Susanne Bro, Havnelauget
• Vilkår for husbådene nu og i fremtiden
Jesper Frølund Hansen, Husbådeforeningen Skibbroen
• Byplanlægning og VVM Enghave Brygge
Peter Vogelius, by- og socialgeograf
• Et grønt København med en reel byplanlægning
Knud Erik Hansen, formand for Miljønetværket i SF
19:30 – 20:30 Diskussion med debatpanel:
Indbudte politikere fra Teknik- og Miljøudvalget og eksperter.
Ordstyrer Jakob Lange, formand for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
Arrangører: Bådforeningen Broen Frederiksholmsløbet, Bryggebladet, Havnelauget, Husbådeforeningen Skibbroen, Københavns Roklub, Radikale Venstre på Vesterbro, Valby og Kgs. Enghave, Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.
Se og del invitationen Borgermøde – Enghave Brygge – 4. Nov. her
enghave, enghave brygge, havn, København, Radikale, Radikale Venstre, Vesterbro
karen
Se bemærkninger fra: LIV I HAVNEN (https://www.facebook.com/livihavnen) vil gerne dele nedenstående:
“Refleksioner over et omdiskuteret byggeprojekt. Enghave Brygge som eksempel på behovet for en mere demokratisk byplanlægning i København.” Det er John Andersen, professor, ENSPAC, Roskilde Universitet og medlem af Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg (Ø) og Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, der har reflekteret (desværre mangler der 2 tegninger i bilagene. Det var ikke muligt at kopiere dem over).
De to’s overvejelser kan samtidig være et svar til Tom Dissing, der d. 21. okt. 2014 efterlyste en opsummering på, hvad der er sket, og hvad det betyder.
John Andersen, professor, ENSPAC, Roskilde Universitet
Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet1
Refleksioner over et omdiskuteret byggeprojekt:
Enghave Brygge som eksempel på behovet for en mere demokratisk byplanlægning i København
25. oktober 2014
Indledning
Dette notat indeholder refleksioner over byggeprojektet Enghave Brygge i København som ikke mindst det seneste års tid har givet anledning til en del diskussioner om borgerinddragelse, bebyggelsesprocenter, udnyttelse af areal på land og havneområder m.m. Notatet er baseret på overvejelser i et bysociologisk og demokratisk perspektiv. Vi trækker til sidst i notatet paralleller til andre igangværende og kommende byggeprojekter i København og peger på behovet for mere åbne og involverende processer om Københavns fremtidige udvikling som by.
Borgerinddragelsens kvalitet
Man kunne tro, at borgerinddragelsen omkring et projekt som Enghave Brygge, der har taget 5-6 år at planlægge og omfattet borgermøder og høringer havde ført til at borgernes synspunkter var blevet hørt og alt ville være ”fryd og gammen”. Det er dog langt fra tilfældet. Modstanden mod projektet synes faktisk at være vokset det seneste års tid. Borgerinddragelsen har måske været korrekt ud fra en forvaltningsmæssig betragtning, men alligevel er der grund til at kigge nærmere på borgerinddragelsen og den planlægningsproces som den er del af, når der indkommer 38 overvejende kritiske svar ved en offentlig høring af en VVM-redegørelse om et byggeprojekt efter et forløb på seks år.
Der er kommet høringssvar til VVM-redegørelsen fra både enkeltpersoner og en række forskellige organisationer. Det drejer sig bl.a. om:
• Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse
• Friluftsrådet København
• Danmarks Naturfredningsforening København
• Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe
• Havnelauget (en forening for beboere omkring Islands Brygge og Kalvebod Brygge)
Hvad er der blevet klaget over?
Kritikken af VVM-redegørelsen fokuserer på en række punkter, herunder:
• Byggeriets robusthed over for klimaændringer er ikke analyseret
• Betydningen for forurening ved gravearbejdet er utilstrækkelig belyst
• Mangelfuld konsekvensvurdering for Natura 2000 området på Vestamager
• Mangelfuld vurdering af konsekvenserne for nuværende roklubber og husbåde i området
• Krav om visualisering af det samlede projekts påvirkning af området, fra såvel land- som vandsiden, er ikke imødekommet. Flere af visualiseringerne i VVM-redegørelsen siges at være misvisende
• Alternative byggeprojekter er ikke vurderet
Kystdirektoratet havde opstillet en række krav til aspekter af byggeriet og byggeprocessen der skulle vurderes i den VVM, som netop er gennemført (Jf. brev fra Kystdirektoratet til bygherre 20. januar 2014). Kravene til VVM-redegørelsen må forstås som et resultat af de mange kritiske høringssvar, der indkom da lokalplanen var i høring. Kravene fra Kystdirektoratet gælder bl.a. belysning af alternative forslag, som bygherre har vurderet og en vurdering af hvorvidt etablering af boligprojektet kan ske uden inddragelse af et areal på ”søterritoriet” (forstået i denne sag som havneløbet). Dette krav er ignoreret i VVM-redegørelsen, hvor der kun er anført det såkaldte 0-alternativ, dvs. intet byggeprojekt, men fortsat forfald af området.
En række høringssvar kræver, at VVM-redegørelsen afvises fordi den er mangelfuld – jf. ovenstående. Konkret er kravet om afvisning bl.a. begrundet med:
• Redegørelsen belyser ikke Kystdirektoratets krav om at undersøge hvorvidt etablering af boligprojektet kan ske uden inddragelse af havneareal.
• Redegørelsen belyser ikke de problemer for rosporten, husbådene og det kulturhistoriske miljø ved at gennemføre lokalplanen i sin nuværende form.
• Redegørelsen negligerer de rekreative problemer for beboere og besøgende i form af manglende grønne opholds- og forsamlingsarealer.
På baggrund af høringssvarene har kommunen senest bedt Orbicon om at revurdere materialet bag deres analyser i VVM-redegørelsen vedrørende industriforurenet jord, tungmetalforurenet bundsediment, vandgennemstrømning i havnen og konsekvenser af klimaændringer (Se ing.dk 14. oktober 2014:
http://ing.dk/…/kanalby-i-sydhavnen-faar-et-ekstra-tjek-tun…)
Kommunen har ikke bedt om at få vurderet alternative byggeprojekter (ing.dk 14. oktober 2014).
Hvilke alternativer til det ansøgte projekt kunne være undersøgt? Er projektet allerede godkendt?
Københavns kommune har som nævnt vurderet, at der ikke findes andre realistiske alternativer til det ansøgte projekt end 0-alternativet. VVM-redegørelsen præsenterer dog ingen argumenter for, hvorfor der ikke er realistiske alternativer blandt de alternativer og ændringsforslag, som i tidligere faser af forløbet er foreslået. Ligeledes redegøres der heller ikke for hvilke kriterier, der ligger bag at fortsat ”forfald” af området anses som det eneste realistiske alternativ til det ansøgte byggeprojekt.
Der er bl.a. ifm. en tidligere idéfase før VVM-redegørelsen fremkommet forskellige alternative forslag. Bl.a. er projektet ”De hængende haver” (se bilag 1) foreslået af Arkitekturværkstedet ApS som koncept for byggeri på området. Projektet har dog ikke, ifølge Havnelauget, været inviteret til dialog med kommunen. Konceptet skulle således være blevet afvist af kommunen fordi konceptet ikke tillader byggeri af et tilstrækkeligt antal boliger på Enghave Brygge. Arkitekten bag ”De hængende haver” mener omvendt, at projektet kan tilpasses til at rumme det ønskede antal boliger.
Der er ifm. den offentlige høring af VVM-redegørelsen fremkommet et konkret alternativ hvor der stort set kun bygges på land. Dette projekt kunne efter sigende også løse mange af de andre kritikpunkter (se bilag 2 for en gennemgang af forslaget og dets kvaliteter sammenlignet med det ansøgte projekt). Det synes således ikke at være særlig krævende t udarbejde andre forslag, der kunne tage højde for meget af den kritik der er kommet frem i forløbet om Enghave Brygge.
Det har også været diskuteret, hvorvidt og hvornår det er blevet besluttet, at der kunne laves et projekt på Enghave Brygge, som indebærer opfyldning af havneløbet og hvorvidt borgere og organisationer tidligere burde /kunne have klaget over ideen med opfyldning af en del af havneløbet. Tilhængere af projektet har peget på, at kommuneplanen fra 2008 har muliggjort dette projekt på Enghave Brygge ved at nævne opfyldning af havneløbet, og det derfor er for sent at gøre indsigelse over for opfyldning som del af projektet (Lars Weiss, Politiken 29. jan. 2013).
Københavns kommune har imidlertid selv tidligere over for Natur- og Miljøklagenævnet – som svar på en klage over forløbet – fremført, at det først i 2013 med det ansøgte projekt blev muligt at lave en mere grundig miljøvurdering og en VVM-redegørelse http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx… .
Kystdirektoratet har i sit brev til bygherre om kravene til VVM-redegørelsen beskrevet, at det ansøgte projekt først kan godkendes, når myndighederne har vurderet VVM-redegørelsen og høringssvarene: ”Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, træffer Kystdirektoratet afgørelse om, hvorvidt det ansøgte projekt kan tillades. (Se: http://omkystdirektoratet.kyst.dk/…/visnyhed_printFriendly.…)
Og da Kystdirektoratet har bedt om en vurdering af alternativer, hvor projektet etableres uden opfyldning i havneløbet, så burde VVM-processen indebære, at alternative forslag ud over 0-alternativet blev vurderet., men det er altså det krav, som Københavns kommune har siddet overhørig.
Byggefirmaet NPV, der står bag byggeriet på den nordlige del af Enghave Brygge tager imidlertid selv i deres materiale om boligerne højde for, at projektet endnu ikke er godkendt og skriver: ”Projektet er under forudsætning af endelig lokalplan for området” (www.engholmene.dk). Der er således intet formelt til hinder for at ændre lokalplanen efter de indkomne høringssvar.
Er det ansøgte projekt et godt byggeprojekt?
Trods de ændringer der er sket i Enghave Brygge projektet siden investorernes oprindelige projekter med åbning af karreerne mod havnen, bredere promenader langs havnen og socialt boligbyggeri i en del af området, så indebærer det nuværende projekt stadig en række problemer for Enghave Brygge som bolig- og bydel: (jf. høringssvarene og en kronik af byplanforskeren Knud Erik Hansen i Politiken, 26. sept. 2014):
• Der bliver en meget høj bebyggelsesprocent på området
• Der er flere steder ret smalle gårdrum, som vil have skygge store dele af dagen
• Der er ikke store, sammenhængende offentlige grønne områder med adgang til havnen; de nuværende områder med havneadgang er træ-promenader, som ikke egner sig til ophold, leg m.m.
• Med det meget tætte og høje byggeri vil gårdrummene næppe kunne fungere som grønne rum for både beboere og besøgende fra andre dele af København (selvom det beskrives sådan i VVM-redegørelsen). Der vil meget nemt kunne komme konflikter mellem beboere og besøgende, som det allerede ses på Islands Brygge omkring Havneparken. Med Enghave Brygges nuværende udformning vil problemerne omkring Havneparken måske endda blive forværrede.
Den meget høje bebyggelsesprocent på Enghave Brygge må være udtryk for, at arealet er solgt meget dyrt for at By & Havn kan reducere sin gæld mest muligt. Det er muligt, at der ikke kan ændres på bebyggelsesprocenten, fordi det vil fordyre boligerne hvis grundejerne ikke kan sælge så mange boliger. Det er imidlertid blevet fremført i nogle af de kritiske høringssvar til VVM-redegørelsen, at der kan bygges lige så mange og sandsynligvis billigere boliger ved kun at bygge på land og ikke fylde op i havneløbet. Det nuværende projekts udformning med opfyld i havneløbet er således næppe en forudsætning for at sikre socialt boligbyggeri i området.
Nogle demokratiske udfordringer for byplanlægningen i København
Forløbet omkring planlægningen af Enghave Brygge viser en række udfordringer ved byplanlægning i København. Investorers planer spiller en stor rolle, mens den offentlige diskussion om forskellige måder at udfylde kommuneplanens rammer på har mere trange vilkår. Der bliver ind i mellem afholdt borgermøder og lavet de lovpligtige høringer. Men trods idéfase, borgermøder m.m. i forløbet omkring Enghave Brygge, så er det ikke lykkedes at udvikle et projekt, der tilfredsstiller de mange forskellige interesser i byen. Omkring Enghave Brygge drejer en af kontroverserne sig om, hvorvidt der er andre og ”bedre” og ”realistiske” projekter end det projekt, der aktuelt er blevet ansøgt om.
Kommunen har ikke været åben om forholdet mellem lokalplanen og VVM-redegørelsen og tydeliggjort hvordan mulighederne for at forandre det ansøgte projekt begrænses, hvis lokalplanen bliver godkendt før den endelige VVM-redegørelse er klar.
Nogle politikere har givet udtryk for at borgerne skulle have sagt fra over for planen om at fylde op i havneløbet noget før. Omvendt så peger christianshavernes forsøg på at opnå indflydelse på Christianshavns udvikling, dengang arealer langs havneløbet og Strandgade blev ledige, på at det ikke nødvendigvis fører ti indflydelse. Christianshavnerne udvikling forslag til billige boliger, svømmehal m.m., men opnåede ingen indflydelse på udviklingen. Borgerne på Islands Brygge kæmpede i en del år for at få en havnepark, men de opnåede først resultater, da de tog sagen i egen hånd og indrettede en havnepark med indkøbte jernbanesveller m.m. Først derefter blev Københavns kommune villig til at gøre noget og foreslog senere at indrette en ”designet” havnepark om den der findes i dag.
Forskning på bl.a. Aalborg Universitet peger på hvordan byplanlægning foregår som et forløb af både åbne og lukkede processer fra idéudvikling til realisering af et projekt. Indledningsvis er der ofte stor offentlig fokus på arkitektkonkurrence eller anden form for visionsudvikling. Derefter kommer ofte nogle år med tavshed i offentligheden, men det er her der for alvor sker noget med et projekt. Investorer kommer på banen og begynder at stille deres krav til bebyggelsesprocent, antallet af parkeringspladser m.m. Næste gang man hører noget i offentligheden er når dele af ret færdigudviklede og færdigforhandlede projekter måske sendes i offentlig høring som led i at et måske er nødvendigt at udarbejde eller ændre en lokalplan. Men når projektet er nået så langt, så kan det være ret svært at ændre ret meget på et projekt, som bl.a. den seneste udvikling omkring Enghave Brygge illustrerer.
Forløbet omkring Enghave Brygge, Christianshavn og Islands Brygge peger på behovet for mere åbne, mere gennemsigtige og mere involverende processer om Københavns udvikling som by. Der er en række andre byudviklingsprojekter på vej og i gang i København, som rummer kritiske elemente og peger på en række udfordringer og potentielle konflikter. Disse byudviklingsprojekter kunne bruges som cases i en ny form for mere demokratisk byudvikling og mindre investorstyret byudvikling i København:
• Udviklingen af Carlsberg-byen tiltrækker enorme investeringer, men også kritik fra lokalområdet for at skabe en alt for tæt bydel med højhuse og uden socialt boligbyggeri og sportsfaciliteter.
• De mange planlagte dyre underjordiske parkeringsanlæg i Carlsberg-byen – og måske senere i Nordhavnen – er lavet på baggrund af prognoser for fremtidigt bilejerskab og ikke ud fra hvor få biler det kunne være muligt at dække mobilitetsbehovet med. Der burde allerede nu på planlægningsstadiet bl.a. etableres rammer for delebilsordninger.
• Et projekt på Ydre Nørrebro ved Nørrebro station på det gamle godsterræn, som DSB har solgt, rummer bl.a. ungdomsboliger, men der er også skitseret et 29 etagers højhus på en lille grund, som kan skabe en høj trafikal belastning i området.
Bilag 1: Alternativt forslag til byggeri
Nedenstående skitse til byggeprojektet ”De Hængende haver” af Hans Peter Hagens fra Arkitekturværkstedet ApS har tidligere været diskuteret som et muligt byggeforslag i Sydhavnen med mere åbne karreer og større grønne arealer.
Reference: http://www.byenshaver.dk/
Bilag 2: Alternativt forslag til lokalplan
Forslag til ændring af lokalplan for Enghave Brygge (fra høringssvar fra borgeren Carsten Jallov)
Nedenstående tegning af Enghave Brygge uden overflødige kanaler vil løse de fleste af Enghave Brygge projektets mange miljømæssige problemer.
Forslaget tager udgangspunkt i den eksisterende lokalplan, men er udarbejdet med 4 væsentlige ændringer:
1) Hovedkanalen gennem området er fjernet og erstattes af en vej/boulevard med samme linjeføring som i det oprindelige lokalplanforslag.
2) Øvrige forbindelseskanaler på land (vest for bygge-område A og G, samt nord for bygge-område M og O) er erstattet af ”grønne” kanaler. Kan bruges til ophold, boldspil, leg, bevægelse m.m. for områdets beboere.
3) Området omkring de bevaringsværdige bygninger er friholdt for bebyggelse og indrettes som et stort samlet rekreativt område for både beboere og besøgende fra det øvrige København.
4) Alle sidekanaler ud til Havneløbet og ud til Frederiksholmløbet er gjort delvis ”grønne”, således at den inderste del af kanalen er ”grøn”, mens den yderste del ud mod vandet er ”blå”.
Forslaget giver bl.a. disse store miljømæssige fordele:
1) Væsentligt lavere ressourceforbrug ved omformning og udbygning af området. Besparelser på flere hundrede mill. kroner i anlægsfasen, hvilket kan reducere priserne på hver enkelt lejlighed (billigere boliger).
2) Væsentlig forøget bæredygtighed for det samlede projekt.
3) Væsentligt reducerede problemer med lys/skygge for områdets nuværende beboere i den nordlige del (husbådene og Københavns Roklub).
4) Bevarelse af områdets kulturarv. Ingen bevaringsværdige bygninger skal flyttes og alle bygninger vil fortsat kunne ses fra store dele af det omkringliggende samfund.
5) Fri og ugenert adgang til Havneløbet via det nye grønne rekreative område i den nordlige del.
6) Forenklet trafikafvikling (ingen smalle broer over overflødige kanaler) – bedre fremkommelighed for brand- og redningskøretøjer.
7) Reduceret risiko for oversvømmelser. I takt med fremtidige vandstigninger skal kun en mindre del af bolværket forstærkes eller forhøjes (ca. 1.500 meter i ændringsforslaget mod ca. 5.500 meter i lokalplanen).
8) Væsentligt lavere behov for opfyldning i havneløbet og dermed reduceret risiko for ødelæggelse af vandmiljøet.
9) Stort set uændret gennemsejlingsbredde i havneløbet, og dermed væsentligt reduceret risiko for sikkerhedsproblemer for vandtrafikken. Ingen effekt på vandgennemstrømningshastighed hverken på kort eller på langt sigt. Fortsat plads til både kajakker, robåde, motorbåde og erhvervstrafik (kanalrundfart, havnebusser m.m.)