Efterforskningskendelsen har nødbremser. Danske standarder og kultur sikres

Det er helt rigtigt, at afstemningen på torsdag ikke kun handler om Europol. DF siger bare nej til EU for at sige nej. EL og Enhedslisten gør det samme.

En af de EU-love, som mange har været bekymrede for er efterforskningskendelsen. Peter Skaarup skrev d. 18. november i Jyllandsposten “Jeg mener, at det er dybt problematisk, hvis kendelser og lignende fra lande, som eksempelvis Rumænien og Bulgarien, der har en helt anden retskultur og anderledes store problemer med korruption, skal vinde indpas i det danske retssystem.“.

Jeg kan godt forstå, at man er bekymret for, at Orbáns flertalsdiktatur i Ungarn vil skulle kunne bedrive censur i Danmark, når man lytter til Skaarup, men og så til Kari og Skipper. En lang række fornuftige folk har også udtrykt bekymring.

Jeg er, som udgangspunkt lidt mistro overfor folk, som vil sige at alt bryder sammen efter et ja og Danmark ikke længere vil være det samme. Den europæiske arrestordre har Danmark været med i i mange år, og den har været kritiseret i Storbritannien, men der er nødbremser for at sikre, at de nationale retssystemer ikke bliver løbet over ende, fordi det er ikke i nogen landes interesse. Læs mere om den britiske vinkel her hos BBC. Og i Danmark fremgår det af bemærkningerne til udleveringsloven, at Danmark ikke udleverer personer fra Danamrk, der er mindreårige selv efter anmodning om arrestordre.

Derfor regnede jeg også med at der vil være nødbremser i efterretningskendelsen. Sarah Vormsby fra Tænketanken Europa lavede arbejdet for mig og gennemgik efterforskningskendelsens forbehold, som medlemsstaterne kan tage.

* Krav om, at gerningen skal være ulovlig i det medlemsland, som modtager efterforskningskendelsen.
* Krav om at gerningen skal have en strafferamme på mindst tre år i det medlemsland, som udsteder efterforskningskendelsen, før kendelsen må gennemføres.
* Desuden kan gerningen være en af 32 særligt grove gerninger, hvis ikke kan kendelsen uden videre afvises.

Dertil kommer, at medlemslandet, som gennemfører efterforskningskendelsen, kan vurdere, om det anmodede efterforskningsskridt ville være tilladt i en lignende national sag. Er det ikke det, afvises efterforskningskendelsen. > Det beskytter mod frygt for udvidet anvendelse af civile agenter i Danmark

Den europæiske efterforskningskendelse tager også højde for de forskellige medlemslandes retstraditioner og grænser for, hvor langt politiet må gå. Og endelig skal tager den hensyn til både menneskerettighederne og ytringsfriheden.

De forbehold er med til at garantere , at anerkendelsen af andre landes kendelser kun bliver brugt i passende mængder, med passende efterforskningsmidler og på alvorlig kriminalitet.

Medlemslandene har sikret tilstrækkeligt med nødbremser sådan, at efterforskningskendelsen ikke går for vidt.