Det var den valgkamp. Tak!
Tusind tak for al jeres hjælp under valgkampen!
Sidste dage var de bedste dage under valgkampen.
Hele den 25. maj var jeg ude i København fra kl. 10 til kl. 19 huserede jeg på Enghave Plads, Skydebanen, Halmtorvet og langs Søerne. Og så fik jeg spist valgis med min mor, niecer, søster, og svoger. Mine fødder er nu lidt solskoldede og min næste har fået lidt flere fregner.
Radikale vindmøller blev delt ud til børn på legepladser og i klapvogne. Selv voksne ville gerne have et par stykker. Jeg fik talt med så mange mennesker. Sad og snakkede om hvorfor man overhovedet skulle stemme. Spurgte hvad der var vigtigt. Hvad EU gør. Hvilken forskel en stemme vil gøre. Hvad jeg vil i Europa-Parlamentet.
Misbrugere, cafegæster, kunstnere, langturschauffører og statskundskabsstuderende standsede hvad de var i gang med for at tale med mig. Det var den bedste oplevelse, at folk gad tale med mig. Fortælle mig hvad der var vigtigt for dem. Slår deltagelse i paneldebatter på gymnasier, folkehøjskoler og medborgerhuse med længder. Paneldebatter er politisk cirkus, underholdende og informativt, men ikke med megen dialog.
Årsmøde hos Radikale Venstre
Den 24. maj sad jeg indenfor og indhentede en masse forsømte ting online og organiserede uddeling af flyers til husstande. Måske skulle jeg hellere have været på gade. Den sene eftermiddag gik i fantastisk selskab med Radikale Venstre Hovedstadens Årsmøde. Hvor vi fik valgt et hold af 12 super Folketingskandidater til det kommende FT-valg, der som Helle Thorning-Schmidt sagde hver dag rykker en dag nærmere.
Jeg fik æren af at blive valgt, som Hovedstadens EP-kandidat for det næste år. Vi vælger hvert år en EP-kandidat, selvom valget ligger fast hvert femte år. Det var super, at se alle de Radikale medlemmer, som jeg ikke havde fået set de sidste par måneder med kampagnearbejdet. Jeg glæder mig til at bringe EU ind i det daglige politiske arbejde og ud til folk i København det næste år.
Festival på Enghave Plads
Da de andre satte sig til bordet tog jeg cyklen lastet med flyers og vindmøller over til Enghave plads, hvor der var festivalstemning med koncert og fadøl. De halvstore drenge på skaterbanen kom hen til mig og spurgte om jeg havde flere af de der mega-swag ting… Jeps det var de Radikale vindmøller. Jeg løb hurtigt næsten tør.
Mange havde ikke besluttet sig for hvem de ville stemme på. Jeg talte med 3 mænd på bænken om EU og politik. De to plejede at stemme Enhedslisten, men var ikke imod EU, derfor talte vi om at SF måske var et bedre valg for dem end Folkebevægelsen mod EU. Den sidste havde jeg en lang snak om demokrati og Montesquieu. Er Europa-Parlamentet et rigtigt parlament, når det ikke er skabt gennem en revolution? På den anden side er Folketinget ikke blevet overtaget af staten og blevet til en institution fremfor et parlament? Der kunne jeg ikke helt følge med, eller være enig. Til gengæld havde vi også en længere snak om WTO-handelssamarbejdet, TTIP-handelsaftalen med USA, Uruguay-runden og frihandel.
Slut på valgkampen
Jeg afleverede det blå bullit lyn til Thomas, som havde været så fantastisk sød at låne mig cyklen bare fordi jeg spurgte på Twitter, han støtter mit IT-politiske fokus og han stolede på mig.
Klokken var allerede mange, så jeg bestilte en taxa og blev hentet af Adam. Vi talte om varmen og varme i Saudi-Arabien, hvor han søstre bor. Adam er fra Eritrea. Et af de mest forfærdelige regimer i verden. Hvor alle former for fællesskab bliver splittet. Al opposition nedslagtet. 15 ministre sidder nu fængslet. Eritrea er lukket overfor omverdenen. Lønnen er på 1000 nakfa om måneden, men det koster 4000 at leve. Soldater under værnepligt får alene 400. Regimet støtter Al-Shabab
Demokratiske valg, som vores Europa-Parlamentsvalg, er en drøm, som synes langt væk. Landet plyndres. Adam fortalte, at guldminer tømmes og guldet sælges til Kina via Pakistan.
Jeg gik op fik lidt vand i hovedet, en ny bluse på og et af de smukke eritreanske sjaler på. Adam kørte mig til Christiansborg og valgfest. Han tog et billede af mig på Slotspladsen og vi fik da også et selfie.
Tak Adam for at sætte valget i perspektiv.
Vi er så priviligerede i Europa. Vi kan vælge vores politikere. Messerschmidt, Ulla Tørnæs, Christel Schaldemose, Margrethe Vesterager, Joachim B. Olsen. De er alle valgte af os. Hvis ikke du kan lide det, så vær med til at forandre det. Vent ikke på revolutionen, men meld dig ind i et parti. Vær med til at forme vores samfund.
