Skip to main content

Brug af sociale medier skal være gennemtænkt, men er ikke dyrt

CC By Johan Larsson (flickr)
CC By Johan Larsson (flickr)

 

Det er en illusion, at sociale medier med et trylleslag får en til at  kommunikere godt og være i kontakt med vælgerne. Men jeg tror ikke på, at sociale medier er en dyr post på en kommunal politikers budget.

Rune Kier Nielsen skriver [kommunal politikere] har færre midler og mennesker til rådighed, så aktivitet på sociale medier bliver en stor del af et lille budget, der kræver sin berettigelse.

Jeg forstår ikke, hvorfor aktivitet på sociale medier skulle være dyrt. Det kræver en indsats og et engagement. Men det fleste redskaber er gratis i modsætning til valgplakater og flyers. Der sammenlignes med Folketingspolitikere, men der er også mange byer i Danmark, hvor ikke alle kender hinanden. Desuden tror jeg de fleste vælgere idag vil besøge bing, Google,Yahoo eller andre søgemaskiner på nettet.

Sociale medier er en måde at komme i dialog med folk. Web og sociale medier er en optimering af den indsats, som man lægger de traditionelle steder – læserbreve, interview i lokal tv/aviser,  valgprogrammer, møder ude på gaden, deltagelse i debat arrangementer. Sociale medier skal ikke erstatte de aktiviter, men sørge for, at man får fuld valuta for pengene.

En god web- og socialmediestrategi hjælper med at forevige og samle det, man gør og siger. Desuden kommer man i kontakt med folk udover dem, som var tilstede eller læste avisen den dag. Sociale medier giver mulighed for at præsentere sig selv detaljeret for de personer, som er interesserede i at lære en at kende. Men selvfølgeligt på både godt og ondt.

Men hvorfor skal der satses på “synlighed i de mere ukritiske lokalmedier” Skal lokalpolitikere helst leve skjult fra kritiske medier og sociale medier, hvor de kan komme til at udstille sig selv?

dialog, kommunalvalg, kommunikation, sociale medier, valgkamp

Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *