#allmalepanel og Altingets ni-mands debat om Facebook
Det her har længe været en kæphest for mig, at paneler af eksperter ikke kun skal bestå alene af mænd eller af kvinder. Overskriften her er #allmalepanels fordi det er sådan panelerne oftest ser ud alene besat med mænd. Desuden er det del af hashtag og en Tumblr, som jeg har fulgt længe: Congrats, you have an all male panel!
Emnet nåede de danske sociale og traditionelle medier en onsdag i oktober, da Altinget en tirsdag havde annonceret med Ny debat: Facebooks rolle i dansk mediebillede. Godt eller skidt?, hvor “Altinget [vil] spørge et debatpanel af politikere, mediefolk, SoMe-eksperter og filosoffer, om Facebooks rolle i mediebilledet er godt eller skidt for demokratiet”. Men Altinget havde ikke kunnet finde nogen kvinder til at indgå i det panel…*
Det handler for mig ikke om at sætte kompetence over køn, men at kigge efter kompetence alle steder. Det er en naturlig ting, at der både skal være kvinder og mænd i paneler og som talere til events. Man har et stort ansvar som arrangør for at sikre blandet deltagelse til ens events. Det ér muligt at finde både kvindelige og mandlige eksperter indenfor alle felter, hvis man gider gøre besværet med at kigge efter dem fremfor at tage dem, som man tog sidst, eller dem man først tænker på.
Anne Sophia Hermansen sagde det super godt i sin kommentar, Ni snakkende slips – om Altinget og Alternativet : “Har kvinder ikke noget at bidrage med, eller er mænd bare klogere? Næppe Ebbe.”
Det skal ikke være for kvindernes skyld, at vi inkluderer kvinder i paneler med mænd eller omvendt mænd i paneler med kvinder. Det skal vi for vores alles skyld. Fordi ellers får vi det fremstillet som om der ikke findes kompetente personer af alle køn indenfor det emne, der diskuteres. Virkeligheden er heldigvis anderledes end den dovne panelarrangører forestiller sig det, men alt for tit er ikke bare arrangørerne men også vores organisationer, debatter og medier for dovne til at sikre at de få alle repræsenteret når de udvælger en gruppe.
Det er nemmere for mig som kvinde, at sige at jeg deltage kun i paneler, hvor der kun er både kvinder og mænd. Men det er en vigtig kamp for både mænd og kvinder. Det er bevist gang på gang, at vi får bedre debat, input og dynamik når de grupper, som arbejder sammen er bredt sammensat, derfor får vi også bedre resultater ved at inkludere alle.
For politiske partier eller virksomheder, er de ikke altid herre over hvem der er af kandidater eller ansøgere, men når vi i et parti ikke har et varieret kandidatfelt, mener jeg at det er tid til at se på hvordan organisationen og processerne fungerer. Vi har et ansvar for at sikre organisationer, som er så åben og indbydende at deltage i, at vi har kandidater, ansatte og ansøgere af alle køn, alle farver, seksualitet og religion.
Jeg synes, at det er en fin indstilling til paneldebatter, som Alternativet har taget ift. deltagelse i paneler, hvor der kun et et køn repræsenteret. Det er nemlig vigtigt med balance i paneler. Så var det måske held i uheld, at Alternativet måtte ud i en feberredning efter, at Oliver Riel “Medstifter af Alternativets nye digitale medie Altivisten” var endt i et #allmalepanel og den medfølgende twitterstorm.
Læs her en række gode råd, hvis du vil undgå at lave en konference uden kvinder: How to avoid a gendered conference Det kræver en smule omtanke, men er ikke umuligt.
Hvis du gerne vil love ikke at deltage i paneler, hvor der kun deltager mænd, så kan du skrive under her hos The Pledge eller her hos Say No To #ManPanels
* Maya Schott fandt hurtigt en lang række kvindelige (kompetente – naturligvis) personer til Altingets panel: Astrid Haug, Stine Sørensen, Freja Eilertzen, Lea Korsgaard, Zenia Stampe, Tina Mellergaard, Henriette Weber, Samantha Foltmar, Katrine Villarreal, Tine Heinricy, Louise Lykke, Trine-Maria Kristensen, Astrid Maria Bigoni, Nadia Nikolajeva, Christina Andreasen m.fl.