Giver åbne grænser flere indbrud? Schengen, statistisk, og påstande.
Nøjagtige grunde til stigning og fald i kriminalitet er komplicerede at finde frem til, men det forhindrer ikke, at jeg tit hører argumentet, at EU [sic]’s åbne grænser har givet mere kriminalitet og flere indbrud i Danmark på grund af “de kriminelle bander”.
De åbne grænser stammer fra Schengen samarbejdet, hvor Danmark, Norge, Schweiz og det meste af EU enten er med eller på vej til at være med. I Norden har vi endnu tidligere haft åbne grænser og pasunion, så det er ikke noget nyt her i Kongeriget.
Men det forhindrer det ikke i at blive brugt som skræmmebillede på hvordan EU forhindrer Danmark i at beskytte sig mod den farlige omverden. Hvis vi ser på fakta et kort øjeblik…
Så blev der i 2012 i England og Wales begået 8 indbrud pr. 1000 indbyggere, mens der i Danmark i 2012 blev begået mindre end 800 pr. 100.000 indbyggere.
Bare fordi, at åbne grænser i sig selv nok hverken gør fra eller til i forhold til indbrud i Danmark, betyder det ikke, at vi ikke skal gøre noget ved indbrud og kriminalitet i Danmark. Vi kunne tage ved lære af hvad man gør i andre lande i forhold til krav til at indbrudssikre vores hjem. Det Kriminal Præventive Råd fremhæver, at man i Holland [sic!] Nederlandene har krav om at indbrudssikre døre og vinduer i nybyggeri fået indbrudsraten i de boliger til at falde med 50 %. Men at en række andre faktorer, som man bør arbejde på lokalt f.eks. mellem politiet, kommunens tekniske forvaltning og grundejerforeningen, også gør sig gældende:
- om der er klare ejerforhold mellem områder, fx offentligt, halvoffentligt eller privat
- om trafikken er adskilt eller samlet
- om stisystemer er egnede som flugtveje
- om beplantning og hegn hindrer udsyn og giver blinde vinkler
- om adgangsveje og fx p-arealer er synlige fra boliger
- om belysning er velfungerende
- om området generelt er vedligeholdt og renholdt.
På europæisk niveau, kan man se på at øge samarbejdet mellem politi i de forskellige medlemstater. Der foregår allerede meget, men med Lisabon traktaten og de forældede danske forbehold, så kommer Danmark til at stå udenfor mere og mere. Så det ville hjælpe dansk politi meget hvis vi kom af med det danske retsforbehold.
europa, frihed, grænser, KarenEP, kriminalitet, kriminelle bander, påstande, retsforbehold, Schengen, statistisk