Hvad vil tilvalgsordningen betyde for datasikkerhed?

Jeg fik et spørgsmål på Facebook: “En ven af mig er mht. valget d. 3. mest bekymret for hvad et ja vil betyde for datasikkerheden i Europa, han frygter at en centralisering af data udgør en større risiko, da man kan nå en større mængde data med kun lidt mere ‘modstand’. Jeg tænkte på om du kendte en kilde der uddybede sagen?”

Udfra lidt tænkning her, så Europol samler allerede en del data, så umiddelbart vil der ikke blive samlet mere data end der allerede er. Dansk politi vil “blot” blive sikret adgang til den.

De europæiske lande vil formentligt forsøge at sikre bedre anvendelse af de data, som man har sådan at man hurtigere ved, at ham der var med til at skyde og bombe folk i Paris var tilbage i Europa, når han var blevet registreret i Grækenland. Men det kommer uanset om vi i Danmark stemmer ja eller nej den 3. december.

De andre EU-lande og EU-parlamentet er normalt mere forsigtige med registrering af oplysninger end politikerne er her i Danmark. Derfor tror jeg at ved at deltage i det europæiske samarbejde mere, at vi vil få bedre beskyttelse.
Så ja man vil i fremtiden kunne få adgang til større mængde af data end man kan nu gennem et udvidet europæisk samarbejde, men det kommer pga. Paris og ikke om vi stemmer ja eller nej den 3. december.

Det som vi har behov for er øget kontrol med hvad politi og stater registerer om os og hvad de bruger det til. Det tror jeg på at vi kan få bedre styr på gennem EU-samarbejdet fremfor at stå udenfor.

*Aftalen om at omlægge retsforbeholdet fra den eksisterende “fravalgsordning” til en tilvalgsordning omfatter 22 eksisterende EU-love, som allerede var vedtaget af de andre EU-lande, og som de 5 partier valgte, at Danmark også skulle komme med i. Desuden valgte man at Danmarks deltagelse i de 4 EU-love, som Danmark har parallelaftaler om skulle overgå til deltagelse som et EU-land og ikke gennem parallelaftalen. Du kan se en gennemgang af de 22 for Danmark nye EU-love som bilag til aftalen.*