Vi skal støtte livet på havnen – ikke overskygge det
At sikre havnen, som et rekreativt rum for hele København er noget af det, som virkeligt vigtigt for mig i København. Adgang til vandet er ikke kun noget, som vi har brug for langs Danmarks kyster, men også inde i København.
Rummene ned til vandet skal være åbne og offentlige – både juridisk og i deres indretning. Vi skal alle føle, at det er vores havn og vi har lov til at opholde os der. Byggeri i København skal støtte dette, og ikke overskygge livet på havnen. Det er der fare for at byggeriet på Posthusgrunden vil gøre.
I 2014, da jeg sad i Vesterbro lokaludvalg var “Enghave Brygge” byggeriet ved at blive besluttet. Jeg var med til at arrangere et borgermøde om/mod byggeriet sammen med flere andre, se også Facebook eventen og Jakob Lange var moderator. Fordi det lukker havnen af for Vesterbro og Sydhavnen fremfor at åbne den op.
Siden den gang følger jeg intenst med i udviklingen af havnen og lytter til lokale stemmer og kritik af udviklingen af havnen. Det er vigtigt at havnen er et rum for alle københavnere og at vi tænker os om. Der har været lidt for mange hovsa beslutninger.
Det gør mig derfor glad, at Radikale Venstre stemmer for at give planerne for Postgrunden endnu en tur til i det arkitektoniske maskinrum, selvom det er træls for udviklerne og investorene. Byggeriet skal jo stå i mange år og på en central plads i byen. Posthusgrunden skal blive et kæmpe plus for byen. Det kræver vi sætter os ved bordet en gang til og kigger på højden og udtrykket, sådan at det passer ind til København og binder byen sammen. Når man står ved Hovedbanen, skal man inspireres til også at gå ned til havnen og Kalvebod Brygge.
Radikale ønskede i april at få lokalplansforslaget for byggeriet på Postgrunden ud til høring hos københavnerne og eksperter. Svarene er tilbage nu og skal behandles på Teknik- og Miljøudvalgsmødet på mandag den 6. november 2017. Høringssvarene er meget klare – og imod – primært på grund af højden og skyggeeffekterne ovre på Bryggen. Byggeriet på Postgrunden skal ikke forringe byens rekreative områder, som Havneparken på Islands Brygge, og det gør det nuværende forslag.
Radikale havde gerne ventet med afstemning til efter kommunalvalget for at lade en ny Borgerrepræsentation træffe afgørelsen fremfor den, som er på vej ud af døren. Udviklere af Posthusgrunden (Danica Ejendomme) har været meget positive overfor dialog om grunden, så håber de er tålmodige endnu en gang.