Togrevolutionen planlægges nu og ankommer om 10 år
Der er nemmere billetkøb til internationale togrejser på vej! Revolutionerne kommer langsomt… men de planlægges nu. Så vi har travlt. Der skal mere til end nyt billetsystem for at sikre gode togrejser. Det som gør en togrejse behagelig og nemt er ikke det samme som for en flyrejse.
Der er nemmere billetkøb til internationale togrejser på vej!
Kommissionen kommer til at foreslå en forordning, som kommer til at sikre dig, at du kan købe en billet hos en udbyder til hele din internationale togrejse – uden at du skal give køb på dine passagerrettigheder på hele rejsen. Det annoncerede Kommissionenspræsident Ursula von der Leyen i sidste uge i sin annoncering af Kommissionens arbejdsprogram.
Det betyder, at togselskaberne bliver tvunget til at tage også de internationale passagerer lidt mere seriøst.
Adgang til billetkøb kommer til at blive åbnet op og liberaliseret fremfor at være et domæne for de nationale togselskaber, der mest tænker i at bringe folk fra provins til hovedstad. Ikke Fra København til Rom.
Når de nye regler træder i kraft, så bliver det endeligt lige så nemt at købe en togbillet til Paris, som en flybillet. Men det bliver nok først om 10 år, når vi alle har glemt hvordan det startede at det sker. Til gengæld, så bliver der opslag og overskrifter, der vil minde om dem om kanelsngle fra fem (?) år siden og plastiklåg i dette års valgkamp.
Revolutionerne kommer langsomt… men de planlægges nu. Så vi har travlt.
Som passagerer, så kommer du formentligt først til at kunne købe en billet til hele din togrejse og få erstatning efter de nye EU regler om 10 års tid. Men som borger og organisation i Europa, er det nu at du skal gøre din stemme gældende, hvis du går op i at sikre, at det er lettere for folk at skifte til mere bæredygtige løsninger – også når det gælder transport.
Fordi Kommisisonens embedsmænd er allerede ved at skrive de første udkast til lovforslaget, så forhandlingerne er allerede startet om fremtidens tog i Europa.
Hvis det skal blive nemt for de mange borgere, der vil rejse med tog på tværs af grænserne. Er det nu og i de kommende år, at vi skal sikre os imod dårlige hovsa løsninger.
Så Marianne Vind og Asger Christensen, vi kigger på jer nu! Fordi, I har taget plads i Europa-Parlamentets transportudvalg og kan få en direkte indflydelse på hvordan detaljerne kommer til at se ud. Modsat Per Clausen, der med Enhedslisten ellers havde lovet at sikre hurtigtog i Europa på valgplakater. Men som ikke prioriterede det i sit politiske arbejde. Se Altingets oversigt over hvilke udvalg de danske mep’er sidder i.
Og Rasmus Prehn, som formand i Folketingets Transportudvalg. Det er nu I skal bede Transportministeren i (lukket) samråd for at forklare hvad de danske prioriteter kommer til at være for det nye forslag og hvordan de arbejder for at sikre, at de kommer med i lovforslaget allerede fra start.
Endelig Forbrugerrådet med Passagerpulsen og de små private online salgsplatforme for togrejser. Det er nu I skal være på vagt for at passagerne/forbrugerne samt de små spillere på markedet ikke bliver kørt af banen af hvad SNCF, DB eller ÖBB har af planer for om ikke verdens dominans, så europæisk dominans.
Der skal mere til end nyt billetsystem for at sikre gode togrejser
Vi har brug for nye vogne og gen-/etabling af togforbindelser på tværs af grænser.
Togvognene, som vi kører i på linjen fra København til Hamborg i disse måneder kan være fra før murens fald. Der er en kæmpe appetit på at rejse med nattog, men der er ikke blevet investeret i togvognene til nattog indtil fornyeligt og kun af enkelte togselsskaber i Europa – primært det østrigske ÖBB.
Vi kommer til at få brug for kæmpe investeringer i nyt togmateriel, og det finansieringssystem, som vi har i dag, er alt for fragmenteret. Hvorfor ikke lave mulighed for en togfund på tværs af Europas lande? Så vi kan sikre fælles investeringer mellem de store togselskaber?
Der er blevet investeret i nye signalsystemer og nye jernbanelinjer gennem de seneste årtier. Men det er primært indenfor de enkelte landes grænser og ikke på tværs. Nu skal vi sikre at EUs midler til transport kommer til at gå til togenes forbindelser på tværs af grænserne.
Den britiske politiske aktivist Jonathan Worth har i mere end 10 sat fokus på problemerne for at rejse med tog på tværs af grænser. Det er ikke lykkedes ham at komme i Europa-Parlamentet med sine ambitioner for Europas tog, men alle der arbejder med tog i Europa-Parlamentet og Kommissionen kender til hans utrættelige fokus. Så der er masser af levede oplevelser af problemerne dokumenteret.
Nu skal den politiske vilje findes til at løse ikke bare billetsystemet, men også de andre problemer for togene i Europa.
Det som gør en togrejse behagelig og nemt er ikke det samme som for en flyrejse.
Vi har brug for andre ting når vi rejser med tog fremfor fly, men tit har de nationale togselskaber troet at togene skulle ligne fly for at konkurrere med de populære hurtige (og senere billige) fly.
Intet kunne være mere forkert.
På en lang togrejse, har vi brug for måltider om bord, puslepladser og rene toiletter. Modsat i et fly, hvor vi kan spise før eller efter vi kommer om bord eller hvis det skal være holde os til vi kommer til den næste lufthavn.
På en lang togrejse, har vi brug for god plads til vores baggage i nærheden af hvor vi sidder. Uden at den står i mellemgangene til fare og gene. En lille hattehylde er ikke nok til baggagen.
På en lang togrejse, har vi brug for grønne områder i nærheden af banegården, så vi kan få strukket benene og luftet både hunde og børn. Banegårdene skal være overskuelige, give mulighed for ophold og hvis det er muligt smukke. Mange gamle banegårde var bygget som transportens katedraler, så måske de bare skal tilbageføres?