Grænsetog og passagerrettigheder, kan EU hjælpe?
Jeg elsker at rejse med tog frem for med fly. Du ankommer til centrum af byen med mennesker, butikker og liv. Ikke ”tax-free” parfume, makeup, alkohol og tobak men en rigtig by. Ikke 1-3 timer med transport, sikkerhedskontrol og ventetid inden du får din gate at vide, komme ind på flyet, etc. etc. Direkte fra hvad du ellers laver til station og fra perron til sæde. Du er af sted.
Men når togselskaberne i forskellige lande skal samarbejde, så går det tit galt og det er svært for passagerne at vide hvor man skal rette sine frustrationer over at være blevet smidt ud af toget og forsinket uden forklaringer...