Retsforbehold handler ikke kun om Europol, og vælgere er ikke dumme.
De danske vælgere er ikke dumme. Så lad være med at tale til dem som om de er det. Denne afstemning om omlægning af retsforbeholdet den 3. december er vigtig. For vigtig til ikke at blive taget alvorligt.
Jeg krummer tæer, når jeg ser kampagnerne fra partierne, som er med i aftalen om omlægning af det danske forbehold til en tilvalgsordning: “Dit ja handler om at bekæmpe børnelokkere, kriminelle og mafia.” “Danmark vil blive et åndehul for kriminelle hvis ikke du stemmer ja. “Hvis ikke du stemmer ja, så styrter Kronborg i grus”. “Hvis ikke du stemmer ja, så...