Air BnB – deleøkonomi
Jeg har været “kunde” en del gange hos Air BnB folk og været glad og tilfreds. Så nu er jeg ved at kaste mig ud i det selv, da jeg bor i en 3-værelseslejlighed på Vesterbro og gerne vil udnytte pladsen, så flest muligt får glæde af den. Især da jeg forholdsvist tit er bortrejst i kortere perioder.
Jeg kunne selvfølgeligt bare gå igang, men jeg vil gerne gøre det “efter reglerne” også fordi jeg gerne vil sikre, at reglerne evt. tilpasses så det bliver muligt. Jeg bor i en andelslejlighed, så første skridt er at bede andelsforeningen om lov. Det er nu gjort, så må jeg se...