Sport og politik hænger sammen som ærtehalm – derfor skal russiske og belarussiske atleter ikke deltage i OL

Der er historier vi fortæller os, selvom vi burde have indset for længe siden at de ikke passer. En af dem, som mange bliver ved med at fortælle dem selv og verden er, at sport og politik ikke hænger sammen. En løgn, som blev gentaget i Politikens leder den 3. april, på trods af den var skrevet af satireredaktøren, så tror jeg desværre ikke den var satire. 

Sport og politik hænger sammen som ærtehalm. Statsledere, byer og nationer bruger sporten til at vaske deres image rent og hylde dem selv. Sportsfolkene i klæder sig de nationale farver og flag mens deres uddannelse understøttes gavmildt af stater og nationale lotterier verden over. Ministre og statsledere sidder på tribunerne, ikke som privatpersoner men som repræsentanter for staten som sportsfolkene repræsenterer og som den sponsor, der har betalt for elitesportsuddannelserne.

Særligt i diktaturer og undertrykkende regimer, så er sportsfolk udvalgt til at repræsentere staten. Derfor er sportsfolk fra Belarus og Rusland ikke bare sportsfolk, men repræsentanter for deres statsledere, og et ethvert lille dissentierende pip ville betyde fængselsstraf og fratagelse af mulighed for at deltage i de internationale konkurrencer.

Rusland og Belarus har initieret en angrebskrig mod Ukraine i modstrid med FN-pagten. Det er en international forbrydelse, som bør retsforfølges ved den Internationale Domstol eller et særskilt tribunal.

Derfor skal atleter og sportshold fra hverken Rusland eller Belarus deltage i OL eller internationale konkurrencer heller ikke i fodbold eller ishockey. Uanset om de deltager som “uafhængige” atleter.