Min State of The European Union-tale 2020

I EU har vi tradition for, at EU-Kommissionens formand én gang om året fortæller om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet. Så mens formand Ursula Von Der Leyen i dag giver sin State of The Union-tale i Europa-Parlamentet, får I her min. 

2020 lagde hårdt ud. Fælles for de mange udfordringer, som 2020 har stillet os overfor – pandemi, flygtninge fra krig og klima- er, at de ikke respekterer grænsebomme eller politiske skel.

Globale problemer kalder på samarbejde på tværs af landegrænser – og derfor er Europa svaret. 

Jeg tror på, at Europa er stærkere end nogensinde før. I en tid, hvor det globale handelssamarbejde er i opbrud, – og hvor USA træder tilbage på den internationale scene – har Europa samlet sig. Og står Europa sammen kan vi lede vejen for resten af verden: Indenfor frihedsrettigheder, indenfor digitaliseringen og i krydsfeltet mellem de to. 

I disse dage støber vi i EU fundamentet til et nyt internet. Vi skal regulerer tech-platforme, så vi beskytter borgerrettigheder, men samtidig ikke overdynger små virksomheder med bureaukrati. Det, vi beslutter i EU kan give genlyd langt fra Bruxelles. For når EU taler med én stemme, så lytter de i Kina, i Silicon Valley – i hele verden. Og jeg tror på, at det kan lykkedes.

For selvom jeg er ked af, at briterne har forladt EU, har Brexit sat vigtige tanker i gang i os alle sammen. Briternes afsked med Unionen har styrket sammenholdet hos de 27 andre. 

Det så vi, da det endeligt lykkedes EU’s regeringsledere at indgå en budget-aftale om genopretning efter Corona-krisen. Med aftalen er regeringslederne blevet enige om at låne penge i fællesskab for at løse fælles udfordringer. Det er et stort nybrud. Vi låner penge i fællesskab for at investere i fremtiden. For Europa skal genstartes, men ikke køre videre i samme spor. Corona-krisen er en kærkommen lejlighed til at sætte skub i den grønne omstilling.

Igen viser europæerne hinanden tillid, når vi sætter fælles klimamål, og når vi forpligter os økonomisk på hinanden. 

Måske er det fordi, at flere og flere af os tror på det løfte, som EU’s lande har givet til hinanden:

EU’s løfte er, at vi deler mere end et kontinent. Vi deler lovgivning og et fælles marked, men vigtigst af alt, så deler vi et fællesskab. Vi deler en fælles tro på, at Europa er verdens bedste sted at føde sine børn, at drive sin virksomhed  – at leve sit liv. I et år, hvor der ellers er rigeligt at ærgrer sig over, giver dét mig tro på fremtiden. 

Men EU’s løfte er også truet indefra. Alt for længe har resten af EU bare set stiltiende til, mens Polen og Ungarn langsomt har bevæget sig væk fra europæiske værdier, som frihed, demokrati og ytringsfrihed. Fra mit sæde i Europa-Parlamentet arbejder jeg for, at EU-midler er klart betinget af, at landene lever op til deres forpligtelser over for deres befolkninger. EU er alle europæeres union – og derfor vil jeg ikke bare lade stå til, mens Duda i Polen og Orban i Ungarn systematisk nedbryder det demokratiske bolværk, der beskytter deres folk.

EU er måske rystet, men ufortrøden. EU har måske tabt et medlemsland, men fundet et stærkere fællesskab. Jeg tror på, at EU er på rette vej.