Med ja! til tilvalgsordningen, ved vi hvad vi får. Ingen ved efter et nej.

Da EU’s retssamarbejde er flyttet fra det mellemstatslige til det overstatslige samarbejde, betyder det, at Danmark stille og rolig glider ud af de regler, som vi allerede er en del af. Det gælder f.eks. for Europol men også fx Eurojust (ankla- gemyndighedernes samarbejde i EU). Når Dansk Folkeparti hævder, at de kan love status quo, er det derfor forkert, da der ikke er nogen status quo.

I forhold til Danmarks deltagelse i det retlige samarbejde, er det dog ikke muligt at hævde status quo ved et nej. Danmark har deltaget og deltager nemlig langt hen af vejen i EU’s regler på området. Det skyldes at det danske forbehold ikke handler om indholdet af retsakterne, men om formen. Hvis formen er mellemstatslig, deltager Danmark, mens det ikke er muligt for Danmark at deltage i det overstatslige samarbejde.

Derfor er det forkert når Dansk Folkepartis ligger vægt på, at et nej vil være status quo: ”Så er du i tvivl? – Vælg det sikre – sig nej tak! Vi ved, hvad vi har… ”.

Status quo eksisterer ikke længere. Derfor behov for tilvalgsordningen for at sikre, at Danmark er med i samarbejdet, der er skiftet fra mellemstatsligt til overstatsligt.

Eksempel nummer 1 fra Tænketanken EUROPAs notat med 13 eksempler på, at nej-siden forsøger at skræmme eller bevidst vildleder vælgerne.