Skip to main content

Hvad er et lokaludvalg og hvorfor har vi dem i København?

København Kommune etablerede 12 lokaludvalg med udgangen af 2008. Formålet med at etablere lokaludvalg var at styrke nærdemokratiet i København. Borgerrepræsentationen traf beslutningen  den 13. oktober 2005 om at  etablere lokaludvalg i alle bydele. Beslutningen blev truffet på baggrund af et fireårigt forsøg med lokaludvalg i Valby.

Lokaludvalg giver adgang til Rådhuset og Borgerrepræsentationen

Ideen er, at  borgerne får mere indflydelse på deres nærområde gennem lokaludvalgene. Det kan man, som medlem af et parti, en forening, organisation eller brugerbestyrelse, hvilket giver mulighed for at stille op og blive valgt som medlem af eller suppleant til lokaludvalget.

Alle københavnere har mulighed for at være med i lokaludvalgets åbne arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne fungerer som baggrundsgrupper og skriver indstillinger til lokaludvalget f.eks. udkast til høringssvar. Arbejdsgrupperne arbejder blandt andet med emner som trafik, miljø, bydelsplanlægning, kultur og sociale forhold.

Alle københavnere har også mulighed for at overvære lokaludvalgets månedlige møder og at deltage i lokaludvalgets offentlige møder om aktuelle emner i bydelen.

Du kan finde kalenderen over møder i Vesterbro-lokaludvalg – både de månedlige og arbejdsgrupperne – på udvalgets hjemmeside. Selvom kalenderen ikke har link til mødematerialet til møderne i lokaludvalget (men ikke arbejdsgrupperne).

Sidst men ikke mindst, kan alle borgere sætte sit personlige præg på bydelen ved at søge penge hos lokaludvalget til et lokalt projekt indenfor demokrati, kultur og netværk.

Lokaludvalgene sørger for, at bydelens stemme bliver hørt og tæller med, når Borgerrepræsentationen træffer beslutninger.

Lokaludvalget er med til at sikre, at bydelen hænger sammen arkitektonisk, trafikalt og socialt, når der bygges nyt eller sker ændringer på for eksempel børne- og ungeområdet, ældreområdet, i trafikbilledet og for kultur- og fritidsinstitutioner.

Et lokaludvalg afgiver høringssvar på “vegne af bydelen” til kommunen i sager af særlig lokal betydning  for eksempel indenfor fysisk planlægning, miljø, sundhed, trafik, idræt, skole, børn, unge, ældre og kultur.

Lokaludvalget kan også fremsende forslag til Borgerrepræsentationens udvalg og udtale sig internt i kommunen og til eksterne myndigheder.

Samtidig samarbejder lokaludvalget med Økonomiudvalget om at udarbejde bydelsplaner.

Lokaludvalget fremmer lokale aktiviteter indenfor demokrati, kultur og netværk og får til dette formål en pulje penge. Beløbet afhænger af befolkningstallet i den enkelte bydel og vil variere mellem 0,7 og 4,9 millioner kroner.

I følge mødematerialet til mødet den 17. april 2013, har lokaludvalget  på Vesterbro fået tildelt 1.555.000 kr til selvstændig varetagelse i 2013. (Dog en uoverenstemmelse med hvad der står på udvalgetshjemme side om Vesterbropuljen.)

Se mere information om Vesterbropuljen og hvordan du søger på udvalgets hjemmeside.

Kilde: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/faa-indflydelse/lokaludvalg

Kilde: http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Kobenhavn-Formel-og-reel-indflydelse-gennem-lokaludvalgene-id36811/?n=0

Foto: Tekniska Museet, Creative commons

lokaludvalg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *