Har du også undret dig over, hvad der egentlig sker med dit Rejsekort næste år?

Rejsekortet er en god løsning, men den kunne blive bedre, hvis vi satte borgerne og de rejsende først. Men i Danmark er vi så forhippede på fælles centraliserede digitale løsninger, at vi glemmer at kommunikere klart og respektfuldt med borgerne.

Dårlig offentlig kommunikation er et valg. Det viser manglende respekt for brugerne af de offentlige løsninger, og at man ikke tager deres problemer alvorligt. De har ikke andre valg end os, så lev med at løsningerne halter! Husk offentlig transport skal være tilgængelig for alle – også dem der ikke vil eller kan bruge en app.

Det føles alt for tit som om nudging – vi kan også kalde det manipulation og psykologiske tricks – trumfer klar kommunikation og fair løsninger hos Rejsekortet.

I disse dage kører Rejsekortet med en kommunikationskampagne, der skal nudge os over til deres app. De glemmer bare lige at forklare, at der kommer et basiskort, som man kan bruge, hvis man ikke vil eller kan bruge app’en. Og man formentlig kan bruge bankkort og telefoner til at betale, ligesom man kan i Athen, Bryssels og Paris.

Rejsekortskonsortiet burde have kommunikeret således: ‘Fra maj 2026 lukker de nuværende fysiske kort, men vi introducerer både en app-løsning OG et basiskort for dem, der ikke ønsker appen.’ Fremfor bare at kommunikere: Rejsekortet lukker!

I bestræbelsen på at kommunikere meget klart om, at folk skal over på appen, bliver Rejsekortets kommunikation tæt på vildledning, og det er svært at gætte, at der forbliver en fysisk kortløsning og svært at finde informationen om det på hjemmesiden.

God forberedelse kunne have sørget for, at løsningen var klar før de kommunikerede: nu lukker vi for de fysiske kort. De burde have sikret bedre planlægning eller stået imod når en politisk ledelse pressede en deadline om maj 2026 igennem. Da vi skulle af med klippekortene blev det med god grund udsat ad flere omgange – så vi passagerer og løsningerne kunne nå at følge med.

Offentlig kommunikation skal være klar og let tilgængelig for alle. I den brede befolkning hjælper vi hinanden, og de digitalt stærke støtter de digitalt svage – hvis de kan få adgang til informationen. Kommunikationsholdet skal ikke tænke i snævre målgrupper, men sikre at alle forstår budskabet.

Dette kommunikationsproblem er ikke nyt. Gennem 16 år har Rejsekortet igen og igen valgt uigennemsigtighed frem for klarhed. Lad mig give to konkrete eksempler på hvordan dette mønster viser sig:

For det første er det umuligt at vide præcist hvilken pris, du kommer til at betale førend du allerede har taget turen. Rejsekortet skulle give rabat udenfor myldretiden, men har defineret morgenmyldretid til mellem 07 og 11. Metroen og Mimrekortet definerer myldretid i morgentimerne 07-09. Hvorfor denne forskel, hvis ikke for at spare på rabatten?

For det andet har Rejsekortene opereret med en fast defineret udløbsdato, hvor man punge ud for at få et nyt kort. Det er modsat sundhedskortet, hvor hvis kortet er blevet slidt eller gået itu får man et gratis efter et bestemt antal år. Det er ikke et depositum – det er et beløb man betaler for hvert kort. Og hvordan får man restpenge udbetalt?

Endelige et lille hjertens suk, hvorfor blev de billige og fleksible løsninger for den rejsende i klippekortene ikke videreført når vi fik de elektroniske erstatninger?

Alle disse problemer peger tilbage til det centrale: manglende respekt for borgerne og brugerne udtrykt gennem uklar kommunikation.

Når kommunikationen er uklar og systemet føles manipulerende, mister Rejsekortet vores tillid.

Jeg håber de nyvalgte kommunal- og regionalpolitikere i Rejsekortskonsortiet tager sig mod til at prioritere klar kommunikation og brugervenlige løsninger over manipulation og besparelser.

Vi vil så gerne være glade for Rejsekortet, men I gør det bare så svært for os!