Børnechecksfakta – olie på de oprørte vande

Børnecheckdebatten har fyldt meget. Det handler for mig ikke om pengene, men om princippet, at man som EU-borger uanset nationalitet skal have de samme rettigheder. Vi skal ikke komme i klemme mellem de forskellige statslige systemer, når vi flytter land og skifter job i Europa.

Her er lidt fakta om hvilke regler, der gælder og nogle af de forslag som har været drøftet.

Hvornår har du som EU-borger ret til ydelser i Danmark

Hvis du som EU-borger arbejder i en virksomhed i Danmark eller som selvstændig i Danmark – men ikke som udstationeret i Danmark fordi du kun er her midlertidigt og stadig har base hjemme – er du berettigede til at modtage børnecheck.

Du kan tælle dit arbejde i andre EU-lande med når man ser på om du har ret til børnecheck. Sådan er du sikret, at du ikke får et stort hul i budgettet, fordi du flytter fra et job i f.eks. Sverige til et i Danmark.

Børnechecken får man fra den 1. i måneden, efter man er begyndt at arbejde i Danmark. Når man flytter fra Danmark ophører man med at få børnecheck ved udgangen af måneden. Selvom man i Danmark får udbetalt børnechecken kvartalsvist, så får man som EU borger ikke for et fuldt kvartal, hvis man kun arbejder f.eks. 6 uger i Danmark. Man vil få 1-2 måneders ydelse afhængig af, hvornår arbejdsperioden starter og slutter.

Udbetaling begynder iøvrigt først efter ansøgning og koordination med de øvrige EU-lande, så der kan gå lidt tid mellem folk begynder at arbejde og til at de får børnechecken, som de har ret til.

De danske regler om at man kun kan optjene i Danmark

Man kan tælle den periode, som man har arbejdet i andre EU-lande, med når man ser på om man har optjent ret til ydelser. Sådan sikrer vi at EU-borgere ikke kommer i klemme mellem to landes systemer fordi de flytter fra et til et andet land.

V, K, DF og LA’s regel fra 2010 sagde, at det kun var arbejde i Danmark, som gjaldt. EU-domstolen har undersøgt lignende regler i andre EU-lande i dommene Bergstrøm i 2011 og Chassart i 2013. Udfra de domme har de danske jurister i Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Skatteministeriet set på de danske regler og konkluderet, at perioder i andre EU-lande også tælles med, når man tæller sammen for at se på retten til børnepenge.

Hvad nu?

Regeringen fremlagde i februar forslag til en lovændring, som skulle bringe den danske lovgivning om børnecheck i overensstemmelse med EU-retten (og den nye administration). Desværre har det ikke været muligt at finde et flertal i Folketinget for dette. Men regeringen har forhandlet med Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten om at finde en løsning.

Der er mulighed for, at stille krav om en tilknytning til Danmark som betingelse for at kunne opnå sociale ydelser, men det må ikke være basseret udelukkende på f.eks. nationalitet.

Hvilke forslag har været fremme?

Bagudbetaling: Det er blevet foreslået, at udbetalingen fremover skal foregå månedsvis bagud i stedet for, som i dag, kvartalsvis forud (foregår dog månedsvis for de 15-17-årige).

Indeksering af beløbsstørrelse afhængigt af, hvor dyrt det er hvor barnet opholder sig. Det er ikke muligt efter de gældende danske børnecheckregler om, at ydelsen følger moren (eller faren) – og ikke barnet – at lave sådanne en regel. Vi indekserer heller ikke børnechecken efter, om barnet bor på Langeland eller Langelinje. Skulle vi så gå igang med at indeksere skattebetalingen fra EU-borgere med børn?

Skærpe indsatsen mod social dumping for at forhindre, at børnechecken kan bruges til at trykke lønnen. Naturligvis. sociale ydelser skal ikke misbruges af skruppelløse virksomheder og arbejdsgivere. De er til for at hjælpe folk, ikke for at give statsstøtte til virksomheden.

Afskaffe børnechecken og i stedet give nedslag i egenbetalingen til daginstitutionerne. Forslaget er socialt skævt, og vil have negative konsekvenser for børnefamilier med lave indkomster, som har fuld friplads i dag, eller de børnefamilier, som ikke bruger daginstitutioner.