Albanske bjerge og landbrugsgastronomi
Albaniens bjergkæder gennem landet er enestående smukke og stadig forholdsvis uopdagede af turistindustrien, da Albaniens regeringer gennem tiden har valgt at satse på kystturismen. Albanien er Adriaterhavets perle, men det bliver en udfordring at forsøge at gøre Kroatien rangen stridig som regionens turistdestination.
Når jeg i sommermånedernes travlhed besøgte Split, så tænker jeg, at det måske i virkeligheden ikke er en konkurrence, som Albanien ønsker at gå ind i. Måske er der håb for at man vil lære af de fejl som Barcelona og Spanien har gjort, men de økonomiske incitamenter og mekanismerne bag er de samme. Så vi kan håbe, men jeg tvivler på, at det ender anderledes.
Særligt om sommeren, hvor temperaturerne ofte når op i nærheden af de 40 grader, er der så meget desto mere grund til at undgå Albaniens smukke kyst og strande og søge ind og OP i landet. Selv inde i landet kan der være travlt på de mest berømte steder, en klar anbefaling er, at købe en guidebog til Albanien. Så har du gode ideer til steder at besøge lige udenfor den mest velbetrådte rute og der er du ofte alene.
Hvis du starter din rejse i Tirana, så tag forbi den store boghandel Adrion Ltd på Skanderbeg Pladsen. Der kan du købe både guidebøger, men også oversat albansk litteratur, blandt andet men ikke kun Ismail Kadere, og bøger om Albaniens historie, geografi og fauna. Jeg vil anbefale Free af Lea Ypi, der også er oversat til dansk på Informations Forlag. Professor i politisk filosofi og teori Lea Ypi beskriver sin opvækst i 1980’ernes Albanien og familiens historie og konflikter med regimet, som hun først lærte om efter regimets fald i 1991. Af guidebøger, havde jeg stor glæde af forlaget Bradts guidebog til Albanien i syvende udgave. Men den franske Petit Futé til Albanien var også god.
I de nordlige bjerge mod grænsen til Hercegovina og Montenegro finder du de højeste og de mest veletablerede destinationer. Særligt er bjerglandsbyerne Theth og Valbona er berømte og smukke beliggende. Hvis man tager med bus fra Shkodër, hvor man kan parkere bilen, kan man tage til Valbona via Koman Søen. Koman Søen er skabt ved en hydroelektrisk dæmning, og man sejler ind gennem et smukt grønt fjordlandskab med høje bjerge med skiftende farver sten, der bryder frem gennem bevoksningen eller danner bjergtoppene i horisonten. Den lille båd har siddepladser både inde og ude og en lille bar, der sælger drikkevarer.
Valbona er en langstrakt landsby, der ligger ved flodbredden. Guesthoses og campingpladser, ligger som perler på en snor, men man kan også finde steder at sove højere oppe fra floden. Der er ved at blive bygget et større hotel, men der er ikke restauranter udover dem, der ligger i de enkelte guesthouses. Maden er baseret på salater og grillet kød – men god og frisk. Strømforsyningen er ustabil, så derfor har alle guesthouses og hoteller generatorer, som kører på olie eller diesel. Affaldssituationen i Theth er næsten katastrofal med affald dumpet i naturen langs vejene og affaldscontainere, der flyder over og inspiceres af de lokale køer og heste, der får sig et ekstra måltid.
For enden af landsbyen starter turen til Theth. Det anbefales, at få et lift til vandreturens startpunkt, så man undgå de 45 minutters gang på stenene i flodbredden eller langs vejen. Ruten mellem Valbona og Theth er velbesøgt og stien er smal, derfor er det særligt om sommeren at komme tidligt afsted for at undgå både varmen fra midt på dagen og ud på eftermiddagen og at skulle gå efter hinanden i grupper langs stien. Ruten kan vandres i begge retninger, men der er skovdække for enden af turen ved Theth, så hvis man ankommer en hed eftermiddag, vil det være at foretrække hvis planlægningen tillader det.
Theth er en mere etableret mål for bjergturisterne med flere ombyggede gamle små gårde, men også mange nye guesthouses langs floden. Der er en bro over floden i begge ender af byen, men den er endnu ikke kommet på google maps. Så følg skiltene for at komme over byen tættest på hvilken ende af byen hvor jeres hotel eller guesthouse er.
Man kan nemt bruge en håndfuld dage i Theth for at få fuldt udbytte af de mange vandreture. Fra Theth findes der flere vandreruter og destinationer med vandfald og søer. Det mest velkendte er vandfaldet og søen kendt som The Blue Eye. Igen skal man tage tidligt afsted for at undgå middagsvarmen, da turen derud går henover stendomineret landskab uden træer og skygge. Når man ankommer til floden, hvor der er en stenstrand og mulighed for at bade, så skal man henover en lille bro og fortsætte til hovedattraktionen med vandfald, en (kold) sø til at bade og gå op til den lille restaurant oppe ad en trætrappe for lidt at spise og noget koldt at drikke. Det kan ikke anbefales at drikke vandet urenset fra kilderne på ruterne, så det er en god ide at tage et par rensetabletter med, hvis man skal gå langt. Ellers er vand fra hanerne til at drikke, så tag også en termoflaske med, så du slipper for at købe plastflasker. Drikkevand i plastflasker er blevet meget populære i Albanien, hvilket kan ses langs vejene og i naturen.
Længere oppe nord på, mod grænsen til Montenegro, ligger den mindre bjerglandsby Lëpuchë, som skulle være meget smuk og hvor turistinfrastrukturen endnu ikke er så udviklet.
Når man vil ned fra bjergene, så kører der busser mellem Theth og Shkodër. Shkodër er en af hovedbyerne for den albanske selvstændighedsbevægelse og har haft et stærkt katolsk tilknytning, som en af de få områder i Albanien. Efter Enver Hoxha tog magten, blev de katolske ledere i byen arresteret og ført gennem byen i parade med henblik på spot og spe.
Det lille, men utroligt vellykkede fotomuseum dækker arbejdet fra den første fotograf i Albanien og hans to adopterede sønner, der overtog forretningen. De fotograferede mange af deres tids historiske hovedpersoner, og udstillingen giver en god gennemgang af Albanien og Skhodërs historie. Fotomuseet viser også meget pædagogisk og med udstillede genstande fra laboratorie og studie, hvordan et fotostudie arbejdede ved sidste århundredeskifte.
Fishtë, som ligger ved ruten mellem Shkodër og Tirana, er hjemsted for en af Albaniens mest succesfulde agroturisme foretagender: Mrizi i Zanave Agroturizëm. Altin Prenga emigrerede i 1998 til Italien sammen med sin bror Anton og tjente ved at arbejde i køkkenerne først som ved opvasken og så ved gryderne. Men det var ikke det italienske køkken, men internationale ambitioner, som de tog med hjem til Albanien 11 år senere. De har omdannet bedstefaderes landsted til et landbrug med grøntsager, vin og frugt samt geder, gæs og køer. De har også købt og omdannet Hoxha-regimets landsby fængsel til syltetøj og osteproduktion og etableret vinkælder til drees egne druer. På landstedet åbnede de en meget populær restaurant med siddepladser både inde i den gamle gårdbygning og udenfor under et stort hvælvet tag af vinranker.
Man kan besøge markerne med grøntsager og vin, vinkælderen og osteproduktionen inden man sætter sig til bords. Ved parkeringspladsen er der fold til gæssene og en to etagers stald, hvor gederne går frit. Man kan fodre gederne med majskorn, klø dem på halsen eller mellem hornene og se dem blive malket. En stor succes for de besøgende børn.
Navnet stammer fra en af Albaniens store poeter, Gjergj Fishta , og Altin Prenga har store ambitioner for at genetablere landbrug i Albanien, der blev slået i stykker under Hoxha-regimet, der sendte landmandsfamilierne med lidt land under plov i straffelejre for at være landejere, og bysbørn ud på markerne. Resultatet er at meget få – selv i dag – har viden om landbrug udover deres køkkenhaver og et par dyr til eget forbrug. Stedet har inspireret guesthouses og restauranter i hele Albanien. Hvis du har plads i kufferten, så er der også en lille gårdbutik. Udover de 9 værelser så selve Mrizi i Zanave, så har de et samarbejde med flere B&B, hvis ikke man vil tage en taxa hjem.