Sådan stemmer du som EU-bosat dansker til Europaparlamentsvalget i Danmark

Danskere på Nothe. (Dansk Sejlunion)

Der er ingen tidsbegrænsning for vælgere, der har valgret til Europa-Parlamentet når de er danske statsborgere, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige EU medlemsstater. Disse vælgere optages efter anmodning på en særlig valgliste i Københavns Kommune. Ansøgning om optagelse på valglisten for valget 2014 skal indgives senest  tirsdag den 22. april 2014.  Ansøgningen gælder dog kun til det pågældende valg.

Man har valgret til Europa-Parlamentet hvis man

1)   Har valgret til Folketinget, eller

2)   Er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige EU medlemsstater, eller

3)   Er EU statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Du regnes for at have fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union (EU), hvis du i forbindelse med flytning til udlandet er frameldt Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark og har taget ophold i et af de øvrige nuværende EU-lande på en måde, der ikke er rent midlertidig (ferie, gennemrejse og lignende).

Sådan søger du om at blive optaget på valglisten for danskere bosat i EU.

Udfyld ansøgningsskemaet og indsend ansøgningen så tidligt som muligt, så du er sikker på den når frem:

Ansøgningen skal modtages af  Folkeregistret i Københavns Kommune senest tirsdag 22. april 2014 enten ved personligt fremmøde, pr. post eller e-mail:

Københavns Kommune
Folkeregistret
Nyropsgade 1
DK-1602 København V
Danmark

Tlf.  +45 33 66 33 66
E-mail: folkeregistret@okf.kk.dk

Hvis du sender ansøgningen med e-mail skal du anvende sikker (krypteret) post, da ansøgningen indeholder personfølsomme oplysninger (dit personnummer). Se hvordan du sender sikker e-mail til Københavns Kommune på kommunens hjemmeside:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/kontakt/kommuniker-med-kommunen/sikre-emailadresser

Klar til at tale med folk - og at dele Radikale balloner, vindmøller og flyers ud.

Kategori:

Efterlad en kommentar