Hvorfor Folketinget?

I en tid hvor jeg er bekymret over hvor politik er på vej hen. Er der for mig kun et valg: At være endnu mere med. Jeg vil lytte mere. Gøre mere. Jeg tror på at engagement er vigtigt. Dem, der stiller op kan vælges. Dem, der stemmer tælles.

Politiske systemer er menneskeskabte. Politiske systemer kan ændres af mennesker. Jeg håber du ikke vil lade frustrationer dominere og blive til apati. Had kan tændes lige så let som håb. Vores menneskeskabte verden af samarbejde og rettigheder er skrøbelig. Hvis ikke vi kæmper hver dag for at bevare den.

Udviklingen går hurtigere og hurtigere mens politikerne synes at hænge mere og mere fast i fortiden. Det vil jeg gøre op med.

Radikale Venstre har den samlede pakke, som jeg ønsker for Danmark og for Danmark i verden. Derudover holder partiet fast på de værdier, som er vigtige for mig: at vi behandler folk ordentligt og vi giver plads til forskellighed.

Jeg håber at få lov til at bidrage til den Radikale folketingsgruppe og sætte fokus på den digitale udvikling. Stærk Radikal repræsentation i Folketinget vil sikre, at Danmark fortsat er i front på klima og på genbrug af vores ressourcer; at alle får mulighed for at udfolde hele deres potentiale og deltage aktivt i samfundet, og sørge for at vi også om 10 år har økonomien til at hjælpe de svageste.

Jeg har international arbejdserfaring og viden om hvordan EU og om den danske centraladministration virker. I min tid i Udenrigsministeriet beskæftigede jeg mig med de internationale aspekter af mange politikområder, og kender ministeriernes arbejdsgange indefra. Det er nyttigt når man gerne vil sætte sig på den anden side af bordet og søge indflydelse på det arbejde, som laves.

Karen på Twitter


Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!