NEJ til softwarepatenter og ja til patentdomstol

lego EU kort eu2012dk

Prosa og IT-Politisk Forening fører en aktiv kampagne for et nej til patentdomstolen fordi de frygter, at patentdomstolen vil gøre det muligt at håndhæve softwarepatenter i Danmark. De har følgeskab af Liste N (for NEJ, hvis I skulle være i tvivl) og Dansk Folkeparti af for mig lidt uklare grunde.

Det er for mig vigtigt, at vi kommer væk fra et usammenhængende europæisk marked og får et fælles indre marked. Hvor vi, hvis man ser på lego-kortet ovenfor, får lego-klodserne til at være den samme farve for virksomheder.

Danmark skal deltage fuldt ud i det europæiske samarbejde, og patentaktive danske virksomheder vil få en række fordele ved dansk deltagelse. Jeg har talt med en del af disse virksomheder herunder særligt Novo Nordisk, hvor jeg var med den magenta bus, da den besøgte Novo Nordisk, i forbindelse med min kampagne til europaparlamentsvalget.

Softwarepatenter
Men jeg forstår godt den bekymring omkring softwarepatenter som Prosa og IT-Politisk Forening baserer deres modstand mod patentdomstolen på.

Den Europæiske Patentkonvention forbyder patenter på software, og i 2005 stemte et næsten enigt Europaparlament nej til et EU-direktiv som ville tillade softwarepatenter i Europa. Men på trods af dette har det Europæiske Patentkontor EPO udviklet en administrativ praksis, som reelt tillader patenter på software. EPO mener at forbuddet mod softwarepatenter kun gælder selve kildeteksten til software, og at man godt kan patentere funktioner i software, de såkaldte computer-implementerede opfindelser. Men for en softwareudvikler giver det ingen mening at adskille de to ting.

Jeg er selv en meget kraftig modstander af softwarepatenter og EPO’s praksis. På det Radikale Venstres landsmøde i 2013 fremsatte jeg et resolutionsforslag om at software alene skulle beskyttes af ophavsret, og ikke af patenter. Jeg fik dette resolutionsforslag vedtaget.

Et dansk nej til patentdomstolen er en meget dårlig måde at bekæmpe softwarepatenter på. Problemerne med softwarepatenter skyldes EPO, ikke den fælles patentdomstol. Uanset om Danmark deltager i patentdomstolen eller ej, kan EPO udstede softwarepatenter med gyldighed i Danmark. Vi har afgivet suverænitet til EPO på dette område i 1989.

Specialdomstol* eller almindelige domstole
Prosa og IT-Politisk Forening fremhæver at håndhævelse af softwarepatenter skal ske ved de almindelige danske domstole, med ankemulighed til Højesteret, hvis vi siger nej til dansk deltagelse i den fælles patentdomstol. De to organisationer håber, at danske domstole kan udvikle en mere restriktiv praksis over for softwarepatenter end den fælles patentdomstol.

Måske. Måske ikke. Der er absolut ingen garanti for, at dette vil ske. Jeg tror snarere, at de danske domstole vil skele til afgørelserne fra den fælles patentdomstol, som kommer til at behandle mange flere patentsager, og hvor dommerne er specialister i fortolkning af den Europæiske Patentkonvention.

Husk, at lovgrundlaget vil være det samme, hvad enten sagerne om patentkrænkelse køres ved danske domstole eller den fælles patentdomstol. Og ved at stå uden for patentdomstolen, mister Danmark indflydelse på domstolens indretning og retspraksis. Der kommer for eksempel ingen danske dommere i den fælles dommerpulje og ved appelinstansen i Luxembourg. Desuden får vi ikke den regionale domstol. Endelig så mister virksomheder og “patent-branchen” ekspertise og viden om det fælles enhedspatent ved at vi står udenfor.

Skal vi kun handle med os selv? Lukke Danmark inde? Eller finde en europæisk løsning
Men selv hvis Prosa og IT-Politisk Forening får ret i at danske domstole vil være mere restriktive overfor softwarepatenter, vil det kun hjælpe når danske virksomheder opererer i Danmark. Lige så snart at danske virksomheder har aktiviteter uden for Danmark, vil retssager om patentkrænkelser skulle køre ved den fælles patentdomstol.

Jeg ser mig selv som en europæisk politiker, og kan derfor ikke jeg stille mig tilfreds med en strategi, der i bedste fald kan begrænse problemerne med softwarepatenter i Danmark. Softwarepatenter truer også små innovative IT-virksomheder i andre EU-lande. Vi bør finde en løsning, som gavner alle innovative virksomheder i hele Europa.

Ændring af praksis omkring beskyttelse af software gennem EU

EU er og bliver den bedste platform til at nå dette mål. Jeg er klar over, at EU ikke har direkte indflydelse på den Europæiske Patentkonvention, men EU har tidligere vedtaget et direktiv om biopatenter som fik indflydelse på EPO’s praksis på dette område. Det kan EU gøre igen i forhold til softwarepatenter hvis viljen er til stede.

Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet, lover jeg at arbejde aktivt for en fælles EU-indsats mod softwarepatenter. Jeg vil opbygge alliancer til andre europæiske politikere, der er modstandere af softwarepatenter både i min egen gruppe og i andre grupper, og jeg vil arbejde for at Europaparlamentet vedtager en rapport om softwarepatenter. Denne rapport skal undersøge EPO’s praksis på området og sætte fokus på de problemer som softwarepatenter skaber for europæiske IT-virksomheder.

Du får to forskellige stemmesedler den 25. maj

Hvis du er modstander af softwarepatenter, og hvis din modstand mod softwarepatenter er så stor at du overvejer at stemme nej til patentdomstolen den 25. maj, så tænk også på den fremtidige kamp mod softwarepatenter når du sætter krydset til europaparlamentsvalget.

Perspektiverne i et dansk nej til patentdomstolen er ikke ret store, og hvis vi for alvor skal gøre noget ved softwarepatenter, kræver det et Europa som står sammen. En stemme på mig er en stemme på en europæisk politiker, der lover at fortsætte kampen mod softwarepatenter i hele Europa, også efter den 25. maj.

*rettelse fra første udgave, der skulle have stået special og ikke særdomstole. /Karen kl. 1400. 13. maj 2014
** har strøget lidt kommaer udover teksten /Karen kl. 18.53 17. maj

25 Comments

  1. Mads Lundby den 13. maj 2014 kl. 7:30

    Hej Karen

    Tak for et rigtigt godt og oplysende indlæg.

    Forsæt det gode arbejde.

    Hilsen Mads

    • karen den 13. maj 2014 kl. 15:36

      Tak Mads

  2. Anders Svendsen den 14. maj 2014 kl. 0:04

    Vi ved ikke hvordan retspraksis vil udvikle sig, ingen ved det. Vi ved ikke, om patentdomstolen bliver et monster, der hjælper de store mod de små eller et værn mod trolde og andet skidt.

    Men vi ved at andelen af europæiske patenter udtaget af danske virksomheder udgør under 1%. Det kommer formentlig ikke til at ændre sig væsentligt med enhedspatentet. Danmark er altså ift patenter, retssager og indflydelse marginaliseret i det store billede.

    Så når vi står over for noget, vi ikke ved hvordan vil udvikle sig – og som vi kun har meget lille indflydelse på, er det så ikke kun sund fornuft ikke at binde sig helt fast med et ja? For hvad nu hvis det er et anker om benet, der vil trække os til bunds? Omvendt, hvis det bliver en ren åbenbaring, kan vi bare stige på senere. Omkostningsfrit.

    Husk vi går ikke glip af noget, selv med et nej kan danske virksomheder udtage enhedspatenter på lige fod med alle andre. Og hvis det bliver et monster, er vi da i det mindste beskyttet på hjemmemarkedet.

    Men vi får slet ingen indflydelse ved at stå udenfor, siger du så. Husk, under 1% af europæiske patenter er danske. Det er virkeligheden! Hvor meget indflydelse tror du, det giver? Svaret er: Ingen ved det. Og vil du virkelig gamble med så stort et spørgsmålstegn? Åbenbart.

  3. Mikkel Schou Nielsen den 14. maj 2014 kl. 12:07

    Kære Karen.

    Tak for et konstruktivt, informativt og nuanceret indspark i debatten! Det var lige det, jeg savnede!

    Har du evt et link til nærmere information om suverænitetsafgivelsen i 1989? Er et stærkt argument for, at et nej er perspektivløst.

    Mvh Mikkel

  4. Wel Rachid den 15. maj 2014 kl. 13:29

    Tak for input. jeg fik ellers indtryk af din kollega Morten Helveg Petersen, at softwarepatenter ikke kan tages, hverken nu eller i fremtiden. Det virker som om i ser på tingene anderledes, selvom i er inde for det samme parti.
    Et af de ting jeg frygter mest ved EU er deres “administrative praksiser”.

    Uddrag fra http://www.radikale.dk/content/et-rungende-ja-til-patentdomstolen

    Er der overhovedet nogen negative ting ved at sige ja til den?
    Morten Helveg Petersen: ”Nej, egentlig ikke. De argumenter, der har været fremme imod patentdomstolen, er baseret på myter og usandheder. Man kan ikke tage softwarepatenter, hverken nu eller i fremtiden. Og opfindernes retssikkerhed vil ikke blive ringere med patentdomstolen, men tværtimod forbedret.”

    • karen den 15. maj 2014 kl. 16:09

      Selv tak, det er ikke tilladt i Europa at tage software patenter “som sådan” og der er ikke nogen politisk vilje til at ændre det i nogen af de europæiske lande, som jeg kan se det. Snarere tværtimod. Så Morten har ret, hvis man ser præcist på reglerne. Desværre har der udviklet sig en praksis, hvor “computer implementerede opfindelser” er blevet godkendt, selvom de minder meget om software “som sådan”. Men den praksis ændres ikke ved et nej. Til gengæld kan man håbe på at dommerne i patentdomstolen vil læse de politiske vinde og dømme efter dem. Sådan at vi får rettet op på praksis. Ellers må der sendes mere tydelige politiske signaler.

      • Jesper den 22. maj 2014 kl. 23:06

        Det lyder jo fornuftigt.

        Men er det ikke netop et tydeligt politisk signal at nægte at tilslutte sig domstolen?

        Jeg er ikke politiker, og er slet ikke inde i den juridiske konstruktion bag EPO eller patentdomstolen, men mig bekendt er det ikke en EU-institution, og derfor ser jeg ikke umiddelbart hvad der skulle forhindre dig i at arbejde for at få ændret denne praksis selvom Danmark holder sig udenfor domstolen.

        Hvorfor skulle det blive nemmere for EU-parlamentet (og dig) at sende disse politiske signaler til domstolen hvis Danmark er medlem af domstolen? Et dansk nej er jo ikke endegyldigt. Vi kan tilslutte os når som helst — for eksempel, når vi har fået vished for at domstolen og EPO vil opføre sig nogenlunde fornuftigt. :)

        Noget helt andet er at jeg synes det er lidt synd at du præsenterer det som om du baserer din holdning på et besøg hos Novo. Ja, selvfølgelig ønsker de nem og billig adgang til patenter. Men er det godt for erhvervslivet som helhed? Har vi flere virksomheder der har gavn af nem adgang til at få patenter, end der risikerer at blive trukket ind i dyre retsager fordi det pludselig bliver enormt attraktivt for patenttrolde at søge patent på de mest trivielle ting?

        Endvidere, har vi som samfund gavn af at flere virksomheder får uddelt flere monopoler? Det er jo det et patent er – og det giver fin mening for store dyre medicinalprodukter med hundredevis af millioners forskning bag sig, for at beskytte deres investering. Men måske knapt så meget for det lille nystartede IT-firma der har en lille webshop og pludselig bliver sagsøgt fordi nogen har taget patent på den elektroniske indkøbskurv. Novo skal sgu nok få råd til deres patentansøgninger, selv hvis vi stemmer nej. De små startups der ikke seelv har patenter, men er sårbare overfor patentsøgsmål har det ikke lige så nemt.

        Jeg ser faktisk en del fordele netop ved at det er dyrt og besværligt at få optaget et patent. Det sikrer at det ikke kan betale sig at søge om patent på små ligegyldigheder, som man derefter kan bruge til at sagsøge den halve verden.

        • karen den 25. maj 2014 kl. 8:40

          Kære Jesper, Tak for kommenater og beklager sent svar.
          Jeg mener ikke det skal være dyrt eller besværligt at tage patent, men vi skal sikre os at der ikke tages patent på ligegyldigheder. Det gør man ved at ændre reglerne, ikke ved at stå udenfor den domstol, som vil kunne sikre en ensartet praksis.
          Hvis Danmark stiller sig udenfor, så vil de andre lande være mindre tilbøjlige til at lytte til os indtil vi ER kommet med. Jeg tror heller ikke på det vil være nemt politisk i Danmark at sætte domstolen til afstemning igen. Derfor tvivler jeg på at vi kommer med, hvis vi først stemmer nej.

  5. Ejnar Håkonsen den 15. maj 2014 kl. 15:24

    Jeg er ikke enig, og mener fortsat at det er bedre for danske virksomheder at vi stemmer nej og først tilslutter os når de omfattende problemer med EPO er løst. Jeg er dog enormt taknemmelig for at du tager debatten og jeg forstår (nu) dine argumenter og prioriteter.

    Jeg har virkelig savnet at se ja-sigere og midterpartierne forholde sig til kritikken (f. eks. IT-branchens bekymringer) og argumentere oplyst og konstruktivt frem for blindt at sige “selvfølgelig skal vi med – der er jo ingen ulemper” i håb om at den slipper igennem på ignorens eller valgdeltagelse frem for som et oplyst og demokratisk valg. Mange tak for dit initiativ, selv hvis jeg fortsat er uenig. =)

    (Also, det lader til at website-feltet når man efterlader kommentarer er bugged og skriver “Please enter a valid URL” uanset hvad man udfylder.)

  6. Anders Svendsen den 15. maj 2014 kl. 18:29

    Vi ved ikke hvordan retspraksis vil udvikle sig, ingen ved det. Vi ved ikke, om patentdomstolen bliver et monster, der hjælper de store mod de små eller et værn mod trolde og andet skidt.

    Men vi ved at andelen af europæiske patenter udtaget af danske virksomheder udgør under 1%. Det kommer formentlig ikke til at ændre sig væsentligt med enhedspatentet. Danmark er altså ift patenter, retssager og indflydelse marginaliseret i det store billede.

    Så når vi står over for noget, vi ikke ved hvordan vil udvikle sig – og som vi kun har meget lille indflydelse på, er det så ikke kun sund fornuft ikke at binde sig helt fast med et ja? For hvad nu hvis det er et anker om benet, der vil trække os til bunds? Omvendt, hvis det bliver en ren åbenbaring, kan vi bare stige på senere. Omkostningsfrit.

    Husk vi går ikke glip af noget, selv med et nej kan danske virksomheder udtage enhedspatenter på lige fod med alle andre. Og hvis det bliver et monster, er vi da i det mindste beskyttet på hjemmemarkedet.

    Men vi får slet ingen indflydelse ved at stå udenfor, siger du så. Husk, under 1% af europæiske patenter er danske. Det er virkeligheden! Hvor meget indflydelse tror du, det giver? Svaret er: Ingen ved det. Og vil du virkelig gamble med så stort et spørgsmålstegn? Åbenbart.

  7. Thomas Rex den 15. maj 2014 kl. 18:44

    Hej Karen

    Et af de bedste og mest nuancerede indlæg i debatten om patentdomstolen. Tak for det.

  8. ss den 16. maj 2014 kl. 8:30

    Det europæiske patentkontor kan udstede softwarepatenter med gyldighed i Danmark, skriver du.

    Hvis nogen føler en trang til at håndhæve et softwarepatent i DK til skade for et dansk firma, hvor er det så bedst at tage slaget: ved en dansk domstol (der helt sikkert ikke giver meget for softwarepatenter) eller ved en fælleseuropæisk domstol (der historisk set og sandsynligvis elsker softwarepatenter højere)?
    Hvorfor er suverænitetsafgivelse vigtigt?
    Og er spørgsmål 5s svar på
    http://patentdomstol.eu/wp-content/uploads/2014/05/Flyer-Derfor-skal-du-stemme-NEJ-5.pdf
    ikke korrekt? Hvordan får de danske folkevalgte mere indflydelse ved at Danmark afgiver suverænitet?

  9. Thomas Jazrawi den 17. maj 2014 kl. 13:11

    Hej Karen

    Tak for et yderst lødigt og velargumenteret indslag i debatten. Vi håber, garantien også gælder for patent på natur. Desværre har direktivet om biopatenter, som du nævner, ikke løst problemerne med patenter på planter. Der bliver stadig udstedt patenter på planter, der er dyrket biologisk og konventionelt.

    Derfor er vi i NOAH overbevist om, at det er Patentkonventionen, der trænger til nogle præciseringer. Og det haster, for der kan nå at blive ustedt rigtigt mange patenter på både planter og software, inden I får mobiliseret kræfter i parlamentet. Når det bliver billigere at tage patent, kan man frygte, at mange flere vil udfordre gråzonerne i lovgivningen til stor skade for innovation, biodiversitet og fødevareforsyning.

    Med venlig hilsen
    Thomas Jazrawi, NOAH

    • karen den 17. maj 2014 kl. 18:56

      Kære Thomas,
      Ja, biodirektivet var vist ikke en del af den mest gloriøse del af Europa-Parlamentets historie. Så det kunne meget vel være at der var grund til at se på det igen om ikke alt for længe. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig så grundigt ind i den del – endnu. Håber jeg får mulighed for det sammen med softwarepatenter efter den 25. maj.
      Mvh Karen

  10. Rune Schjellerup Philosof den 18. maj 2014 kl. 22:51

    Der er så meget forvirring i denne debat. Alle politikerne er enige om at software ikke skal kunne patenteres, og ingen stiller det relevante spørgsmål om hvad software er.
    I Deadline var du forsigtig med ikke at udtale dig angående om EPO har udstedt patenter som du mener dækker software.
    Men jeg kan så læse her at du mener at visse af udstedte patenter faktisk dækker software. Har du nogle eksempler på patenter som du mener dækker software.
    Jeg mener fx at det følgende er et softwarepatent.
    http://worldwide.espacenet.com/publicationDetails/biblio?CC=EP&NR=0784279B1&KC=B1&FT=D&ND=1&date=19980617&DB=&locale=en_EP

    Microsoft har også et interessant patent. De har vundet en retssag med deres patent på en bagudkompatibel løsning til deres fat filsystem
    http://worldwide.espacenet.com/publicationDetails/biblio?CC=EP&NR=0618540B1&KC=B1&FT=D&ND=4&date=20011212&DB=worldwide.espacenet.com&locale=en_EP

    Betyder det mon så at domstolen ikke mener at det omfattet af software undtagelsen?

    Vi bliver nødt til på en eller anden måde at have en politisk diskussion om hvad det præcist er der skal undtages og så præcisere reglerne.

    • karen den 19. maj 2014 kl. 0:05

      Kære Rune, “Vi bliver nødt til på en eller anden måde at have en politisk diskussion om hvad det præcist er der skal undtages og så præcisere reglerne.” Helt enig, vi kan ikke leve med en så uklar praksis, som ser ud til at stride mod hvad intentionen var med reglerne.

  11. Rune Schjellerup Philosof den 18. maj 2014 kl. 22:55

    Hvorfor skal det være nødvendigt at vente til patentdomstolen har dømt uhensigtsmæssigt før reglerne revideres. Er det ikke nok at epo tolker reglerne som de gør.

  12. Rune Schjellerup Philosof den 19. maj 2014 kl. 9:49

    Du skriver at du er meget kraftig modstander af EPO’S praksis. Kan du blive mere konkret end det?
    Hvordan synes du software skal defineres eller alternativt kunne du nævne et par patenter, som du synes burde være omfattet af en undtagelse.

    • Rune Schjellerup Philosof den 25. maj 2014 kl. 14:45

      swpat.org har en masse interessante artikler. Hvad synes du f.eks. om ideen om at lave lov der siger at:
      The acts of developing, modifying, distributing, selling, lending, making available or using a computer program intended to run on a computing equipment that is not specialised for implementing the patented subject matter does not constitute patent infringement

  13. Anders den 21. maj 2014 kl. 22:12

    Hej Karen,

    Godt indlæg. Et par bemærkninger.

    1) Du skriver “Vi har afgivet suverænitet til EPO på dette område i 1989.”

    Men det interessante ved den aktuelle afstemning er vel at vi nu også afgiver suveræniteten til at få patenterne prøvet (og evt. afvist) ved danske domstole. Så hvis du antyder at afstemingen nu er ligegyldig, så kræver det vel noget yderligere argument om domstolene?

    2) Du skriver “De to organisationer håber, at danske domstole kan udvikle en mere restriktiv praksis over for softwarepatenter end den fælles patentdomstol. [Måske. Måske ikke…]”

    Men du negligerer vel mindst to perspektiver ved den betragting

    a) At der er erfaringer fra USA som hvor den specialiserede domstol er meget undergik et “capture” af det specialiserede miljø og i den forbindelse har vist sig helt overvejende at prioritere patent-advokaters mf.l. interesser og ignorere almindelige borgeres interesser.

    b) At der ved en dansk domstol kan sættes krav til alle dommere ved de relevante domstole (fx. “i patentsager skal der dømmes med en snæver fortolkning af konventionerne og med tungtvejende hensyn til borgerne, ellers kan du ikke blive dommer”), hvor der ved den fælles patentdomstol i allerbedste fald kan stilles krav til de få danske dommere.

    VH
    Anders

    • karen den 25. maj 2014 kl. 9:17

      jeg mener det er bedre, at vi kan få fælles patenter prøvet et sted. Det vil være fordyrende og mere besværligt hvis vi skal have to steder. Jeg mener at danske dommere vil følge den praksis som udvikles i resten af Europa.
      De krav, som du nævner man kan sætte overfor danske dommer kan man på tilsvarende vis sætte overfor dommerne ved den fælles domstol.
      Et flertal i EP sammen med regeringerne vil bestemt kunne gøre en forskel og ja bare én aktiv MEP’er kan gøre en forskel.

  14. Sinus den 24. maj 2014 kl. 23:41

    Hej Karen.

    Jeg finder det meget bekymrende, at der kun er mulighed for at anke afgørelser ved patentdomstolen til domstolen selv.
    Hvordan forholder du dig til den problematik?

    Mvh Sinus

    • karen den 25. maj 2014 kl. 8:29

      Hej Sinus,
      Jeg ville helst have haft mulighed for at kunne anke til EU-domstolen. Men hvis vi vil have bedst mulighed for at ændre hvordan domstolen ser ud, så mener jeg at vi skal være med og derfor stemme ja i dag.
      mvh Karen

  15. Alexander den 25. maj 2014 kl. 1:16

    Hej Karen,

    Det har været meget svært for mig at vægte fordele mod ulemper i forbindelse med det her valg. Det er en meget kompleks sag at forudsige konsekvenserne af en patentdomstol, specielt hvis man vil vægte fordele og ulemper på tværs af alle brancher.

    Da jeg læser datalogi er jeg selvfølgelig bange for at patenter vil gøre det svært at starte en ny it-virksomhed eller lignende (specielt når mine fagforening fører en nej kampagne). Efter at have læst din artikel, er jeg dog blevet overbevist om at du har en god indsigt i emnet, og indenfor EU’s rammer både vil og kan varetage it-branchens interesser.

    Det får du min stemme til, i håb om du vil bruge den med respekt.

    Håber du vil holde os opdateret med konsekvenserne af domstolen, såvel positive som negative, også efter valget.

Efterlad en kommentar