Jobopslag – Politisk rådgiver med juridisk flair for Karen Melchior, MEP

Er du min nye medarbejder? Jeg søger en entusiastisk og erfaren juridisk og politisk rådgiver til at blive en del af mit team i Europa-Parlamentet, Bruxelles. Du bliver en vigtig del af mit hold i Bruxelles med ansvar for at rådgive mig og resten af mit kontor indenfor politik-udvikling og forskellige juridiske anliggender.

Dine specifikke områder bliver bl.a. at rådgive mig i sager i JURI-udvalget og samt understøtte mit arbejde som koordinator i JURI. Endvidere bliver du ansvarlig for at overvåge den seneste udvikling i den politiske gruppe Renew Europe, som jeg er en del af.

Kompetencer, kvalifikationer eller erfaring

  • Stærke analytiske og politiske færdigheder, især inden for JURI-udvalgets hovedkompetencer. Viden i spørgsmål om digitale rettigheder er en fordel.
  • Kandidatgrad i jura, statsvidenskab, EU-studier eller andre studieretninger, der er relevante for JURI-udvalgets portfolio.
  • Erfaring med at skrive formelle juridiske tekster, såsom at udvikle skriftlige og mundtlige spørgsmål til Kommissionen, skrive ændringsforslag, lovgivningsforslag eller udarbejdelse af lovgivningsrapporter.
  • Du evner at kunne formulere politik i et klart og tilgængeligt sprog.
  • Erfaring med Europa-Parlamentets arbejde, især udvalgsarbejde, både i praksis og teori.
  • Bekendt med Renew Europe-gruppen og arbejdet i en politisk gruppe på europæisk plan.
  • Du er villig til at rejse i forbindelse med arbejdet. Dette omfatter rejser til sessioner i Strasbourg og til koncernrelaterede aktiviteter, såsom partikongresser.
  • Engelsk på højt niveau. Kendskab til dansk, fransk, eller tysk ville være en fordel, omend ikke et krav.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder

  • Støtte mit arbejde som koordinator for Renew Europe i JURI-udvalget, herunder samarbejde med Renew Europe’s politiske rådgivere og JURI-sekretariatet.
  • Levere nøjagtige og rettidige orienteringer, talepunkter samt rådgive om JURI-relaterede emner og aktuelle sager.
  • Rådgive og hjælpe dine kollegaer om juridiske og politiske spørgsmål inden for dit ekspertiseområde.
  • Deltage i Renew Europe gruppemøder og ALDE kongresser.

Arbejdstid, arbejdsplads og løn

  • Fuldtid (37 timer om ugen) med fleksibel arbejdstid. Du kan forvente at arbejde enkelte aftener eller weekender.
  • Arbejdsstedet er Bruxelles med regelmæssige tjenesterejser til Strasbourg (plenarmøder) og Danmark.
  • Løn følger Europa-Parlamentets lønskala for MEP-assistenter. Lønniveau fastsættes efter erfaring og uddannelse.

Hvordan du kommer til at arbejde

Du bliver en del af et pulserende og multinationalt miljø, også i vores team, hvor vi er tre politiske rådgivere, herunder en stabschef/digital rådgiver, en kommunikationsrådgiver, en personlig assistent. Derudover vil vi have en til to praktikanter hvert semester.

Gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet er et væsentligt grundlag for ethvert offentligt kontor, herunder også et MEP-kontor. Chikane eller diskrimination tolereres ikke, hverken på kontoret eller over for eksterne partnere, alle i kontoret er ansvarlige for at sikre, at dette opretholdes af hele kontoret.

Sådan søger du

Jeg opfordrer alle til at søge, uanset kønsidentitet, alder, seksualitet, religion eller etnicitet. Mangfoldighed, diversitet og ligebehandling er et mål, vi dagligt arbejder for at implementere på et samfundsniveau. Disse idealer stræber vi mod også at afspejle på kontoret.

Send din ansøgning via denne formular senest d. 30. november 2019. Vi kigger løbende på indkomne ansøgninger og holder samtaler i forlængelse af denne proces.

Jobstart: Primo januar 2020

Ved spørgsmål og yderligere information bedes du kontakte astagudrun.helgadottir@europarl.europa.eu med “Jobannonce” i emnefeltet.

Kategori: ,

Efterlad en kommentar