Nu er overvågningen ved at komme helt ind i gården hos min andelsforening. Jeg fik i sidste uge et brev fra administratoren af min andelsforening. Bestyrelsen og viceværten have sat videokameraer op i porten for “at sikre beboerne bedre og mindske hærværk og skader på forenings bygningsdele, samt forhindre uvedkommende færdsel i gården.”

Jeg håber det ekstraordinære bestyrelsesmøde vil nedstemme forslaget. Jeg har ikke lyst til at nogen skal filme hvem jeg har kysset i min gadedør, selvom jeg ikke hedder Ann-Mari.

Jeg mener, det er helt unødvendigt at opsætte videokameraer. Gården er ganske tryg. Ja dørpumpen går i stykker en gang i mellem når folk sparker døren op. Det kan repareres og jeg har ikke lyst til at betale med indskrænkelse af mit privatliv for at viceværten har en opgave mindre.

Vi skal ikke i foreningen bruge penge på at overvåge hinanden. Det er vil virke ødelæggende for sammenhold og ansvarsfølelse i ejendommen. Da orden og ordentlig opførsel pludseligt bliver manden bag kameraets ansvar og ikke vores fælles. Vores samfund og fællesskaber skabes ikke af sig selv, men ved at vi konstant holder det vedlige.