Fem år i ligestillingens tjeneste – et tilbageblik

KVINDERS RETTIGHEDER – Selv om ligestilling og kvinders rettigheder længe har været på Europa-Parlamentets agenda, er der stadig lang vej igen, før vi er i mål.

Lige om lidt er der valg til Europa-Parlamentet. Det betyder også, at fem års arbejde som parlamentariker er slut for mig. Afslutninger og begyndelser har nu engang den effekt på de fleste af os, at vi gribes af en trang til at gøre status.

Og der er meget at gøre status over. I mit tilfælde har arbejdet i meget høj grad haft fokus på ligestilling og menneskerettigheder.

Blandt andet har jeg spillet en aktiv rolle i den parlamentariske diskussion om prostitution og behovet for – i meget tæt samspil med de (primært) kvinder, der lever et liv som sexarbejdere – at få nogle holdbare løsninger på det problem, at en stor gruppe medborgere lever et sårbart liv med en meget øget risiko for vold, en usikker sundhedssituation og en oprørende mangel på rettigheder.

Desværre er der stadig et udbredt ønske om at kriminalisere prostitution, også blandt mine parlamentariske kolleger. Det er den helt forkerte vej at gå. Både erfaring og forskning viser, at en kriminalisering skubber sexarbejderne – og deres rettigheder – endnu længere ind i skyggerne.

Der hører emnet ikke hjemme, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at lade det ligge, selv om jeg ikke længere taler fra det europaparlamentariske podium.

Retten til fri abort splitter stadig
I samme boldgade er hele debatten om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder retten til fri abort. Her i begyndelsen af april stemte parlamentet efter initiativ fra en gruppe af os parlamentarikere om en resolution, der skal tilføje retten til fri abort i EU’s Charter for Menneskerettigheder.


Teksten lyder: ”Alle har ret til kropslig autonomi, til fri, informeret, fuld og universel adgang til seksuelle og reproduktive helbredsrettigheder og til alle relaterede sundhedsydelser uden forskelsbehandling, herunder adgang til sikker og lovlig abort.


Resolutionen blev vedtaget med 336 stemmer for og 163 imod, mens 39 undlod at stemme. Stemmetal, der tydeligt viser, at vi langtfra er i mål endnu. Jeg vil kæmpe videre for den sag, også når min periode som EU-parlamentariker ophører.


Ligestilling og balance i bestyrelser
Der er også grund til at nævne en af de efter min mening helt store ligestillingsmæssige landvindinger, nemlig det helt utroligt langstrakte arbejde for at sikre kønsmæssig balance i europæiske virksomheders bestyrelser.


Det virker jo helt vanvittigt at en idé om, at noget så naturligt, som at alle dygtige ressourcer skal i spil i ledelsen af de europæiske virksomheder, kan tage over et årti at blive enige om

Allerede i 2012 blev der stillet forslag om at indføre gennemsigtige ansættelsesprocedurer i virksomheder, så mindst 40 pct. af ikke-udøvende direktørposter eller 33 pct. af alle direktørposter er besat af det underrepræsenterede køn – uanset om dette er mand eller kvinde.


Men i alle de mellemliggende år frem til november 2022, hvor ”Women on Board” endelig blev vedtaget, blev forslaget blokeret i Det Europæiske Råd.


Det virker jo helt vanvittigt at en idé om, at noget så naturligt, som at alle dygtige ressourcer skal i spil i ledelsen af de europæiske virksomheder, kan tage over et årti at blive enige om. Men fra juli 2026 skal børsnoterede virksomheder én gang om året give oplysninger om kønsrepræsentationen i deres bestyrelser til de kompetente myndigheder og, hvis målene ikke er nået, hvordan de planlægger at nå dem.


Så vi er bestemt ikke i mål med ligestillingen – heller ikke på europæisk plan. Men jeg er stolt af at have bidraget med både stemme og handling i de fem år, jeg har siddet i Europa-Parlamentet. Også selv om kampen fortsætter.

Dette debatindlæg blev bragt i POV International og er betalt af Renew Europe.

Kategori:

Efterlad en kommentar