Tal fra politiet viser, at de 10-14 åriges kriminalitet er faldet med ikke mindre end 66 % siden 2006. Derfor er det ejendommeligt, at forslaget fra sort blok kommer netop nu. Bortset fra valget, og de sorte partiers evige ønske om hurtigere straf, højere straf, stærkere straf. Lidt som et negativ OL motto. Sort retspolitik hænger ikke sammen med rød eller blå økonomisk politik.  Siden 1990’erne er det desværre gået værre og ikke bedre i forhold til strafferetspolitiken. Vi straffer mere og mere uden belæg for at det hjælper nogen.

Debatten de sidste dage har måske betydet, at VKOLAs forslag har fået meget mere plads – og kritik – end forslagets kvalitet berettiger til. Den berettigede kritik har givet VK plads til en “konstruktiv” rolle, mens de forklarede hvorfor det ikke er så slemt at straffe 12 årige. Jeg skrev tidligere i maj her på min blog, om hvorfor, at vi skal vælge en bred social indsats med forebyggelse og inddragelse af barnets miljø (reaktionsråd) , og om nødvendigt tvangsfjernelse. Hvorfor det er så vigtigt at gribe ind, inden skaden er sket, det skal ikke gøres ved at straffe børn, men ved at forhindre de begår kriminalitet. Det sker gennem opmærksomhed på hele familien allerede når et af børnene kommer ud i eller er på vej ud i kriminalitet (lillebrorstrategi).

Til debatten den 19. maj med retsordførerne om forslaget om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 år til 12 år.  Alle partier var inviteret. Jeppe Mikkelsen mødte op og talte imod forslaget på vegne af Radikale Venstre. Det samme gjorde repræsentanter fra både Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Alternativet. Efter debatten skrev Jeppe på sin Facebook profil, at kun Dansk Folkeparti var mødt op for at tale for forslaget, hverken LA, K eller V var mødt op for at tale for deres eget forslag.

Lidt tankevækkende… Måske er forslaget ikke så godt at det skulle kigges efter i sømmene.

Da jeg læste jura, var en af heltene Eva Smith. Forfatter bag bøgerne om civilproces og straffeproces. Det er de retlige regler, som beskytter de svage mod politi og staten. I al den tid jeg kan huske har der stået stor respekt om Eva Smith både rent fagligt og retspolitisk.

Jeg er glad for, at Eva Smith har fundet lysten til at mene noget frem igen, efter hun en overgang var træt af at have en mening om alting. Hun har støttet en underskriftindsamling imod en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år.

Børn er ikke voksne.

Eva Smith mente også noget i 1997, da SR-regeringen fremlagde voldspakke 2, der bl.a. handlede om frihedsstraf til unge kriminelle:

»Jeg tror, at det mest almindelige er, at man får dårlige vaner og kammerater, når man kommer i fængsel. Under alle omstændigheder kan man få svært ved at få ordentlige kammerater og vende tilbage til det normale samfund efter et fængselsophold, fordi man er blevet stemplet som kriminel«.

Hvis det gælder for unge, så gælder det endnu mere for børn. Børn på 12 kan ikke tage ansvaret for deres kriminalitet – lige så lidt som de kan tage ansvaret for deres seksualitet. Ingen drømmer om at ændre den seksuelle lavalder.

12-årige godt ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det er korrekt. Det ved 10-årige og de fleste 8-årige også. Men det juridiske system med dommer og forsvarer er simpelthen ikke egnet til børn, der skal opdrages – ikke straffes. Hvor man frikendes, hvis politiets beviser ikke holder, og det er ikke nødvendigvis det samme som at man er uskyldig.

Forslagsstillerne fremhæver, at der er tale om en retssikkerhedsgaranti for barnet, idet det nu vil få en forsvarer.  Forsvareren vil opfordre børn til at lyve og fortie deres gerninger så de kan slippe for straf fremfor at lægge kortene på bordet og komme videre. Hvilket signal er det at give et 12 års barn? Læs også Eva Smiths svar her om fra 16. april i Politiken som svar til Troels Gamst‘s indlæg Lavere kriminel lavalder vil hjælpe børnene. Endelig læs Eva Smiths kronik: Et civiliseret samfund straffer ikke børn:

Den gang i 2009 ville kommissionen slet ikke tager stilling til en endnu lavere grænse [end 14 år] bl.a. “fordi at det vil rejse nogle meget vanskelige spørgsmål omkring barnets mulighed for at forstå og forudberegne konsekvenserne af dets handlemåde. Tænk f.eks. på to 12-årige, der laver et bål i en baggård for at riste skumfiduser – og sætter ild til hele huset. Hvad skal de dømmes for? Ildspåsættelse? Uagtsomt manddrab? Fareforvoldelse?”

Forestillingen om færre kriminelle, fordi man straffer tidligere, er det rene tankespind

VKO har gjort det før, i 2010 blev den kriminelle lavalder sat ned fra 15 år til 14 år, men gav det ingen ændring i kriminalitetsmønsteret. Ligesom det ikke ændrede sig, da den blev sat op igen til 15 år. Da kriminaliteten var høj og økonomien var på sit laveste, havde vi dansk rekord i ubetingede fængselsstraffe til 15-17-årige. Symptom på en retspolitik, der er løbet løbsk, citerede Poul Aarøe Pedersen, analyseredaktør eksperter for i Politiken i august 2010 under overskriften I Danmark er der ingen kære mor. Imod anbefalingerne fra den af VKO regeringens egne kommission om ungdomskriminalitet nedsatte man den kriminelle lavalder. Poul Aarøre foreslog, at man kigger på “kriminalpræventive løsninger som f.eks. konfliktråd, hvor de unge møder de mennesker, deres kriminalitet går ud over – og hvor de kan få en klar fornemmelse for, hvilken sorg eller hvilket tab deres kriminalitet fører med sig.

Sådanne alternativer til straf bruger man flittigt i Norge, Sverige og Finland, og det er der faktisk temmelig gode erfaringer med.” Sådanne forslag var netop med i regeringens udspil om ungdomskriminalitet

Den af den tidligere borgerlige regering nedsatte ungdomskommission* behandlede spørgsmålet om en nedsættelse fra 15 til 14 år meget omhyggeligt over næsten 50 sider i Betænkning 1508 Indsatsen mod ungdomskriminalitet. Man afviste klart en ungdomsdomstol, bl.a. på grund af den stemplingseffekt for barnet, det er at stille det for en domstol. Stemplingseffekt, som kan få negativ betydning for dets fremtid.

Formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, understregede i september 2014, at konsekvensen af en sænket kriminel lavalder er flere kriminelle, mere kriminalitet og flere ofre. Unge ved ophold i fængsler eller andre former for sikrede institutioner udvikler “asocial adfærd, asociale attituder og en negativ opfattelse af samfundet”.

Det vigtige for samfundet for den enkelte – både den, der ville have været offer, og den, der ville have været gerningsmand.

Tør vi denne gang tro på at pengene og prioriteringen følger med nedsættelsen af den kriminelle lavalder?

Det vigtige er ikke at straffe børn . Det vigtige er at få hjulpet eller fjernet børn, som er i risiko for at komme ind på en kriminel løbebane. De sociale myndigheder bør dybest set være ligeglade med, om barnet er skyldig efter straffeloven eller ej. De skal se et barn, der er kommet ind i en uheldig gruppe. Få ham ud af den, hvad enten han har lavet kriminalitet eller ej. Han er et barn, der skal hjælpes ind i en fornuftig udvikling.

Der skal sættes sociale tiltag i gang med henblik på at få ham væk fra gruppen. Man vil snakke med forældrene, med skolen, med politiet og søge at nå frem til en god løsning. Vurderingen af, om han er skyldig eller ej, har kun mening, hvis han kan straffes. Og synes vi ikke, det er fornuftigt, at man søger at hjælpe sådan en dreng? Hvad nu, hvis han bliver frikendt efter det nye system? Så kan det sociale system vel ikke træde i karakter?

Fire retspolitisk sorte partier (DF, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance) har fremsat et fælles beslutningsforslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og indføre en ungdomsdomstol for de 12-17-årige, der udover jurister også skal have børnefaglig kompetence.

Sidst da V og K sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i sommeren 2010, fulgte en række initiativer, der skulle sikre de unge støtte og en retfærdig rettergang. Men i 2011 et år efter at loven er trådt i kraft, var flere af tiltagene ikke fuldført. Der havde kun blot fem af landets tolv politikredse har et ungesamråd, selvom der i finansloven var afsat 24 millioner til etableringen. Ligeledes var den lovede efteruddannelse til dommere stadig ikke en realitet. Imens var 200 14-årige blevet trukket i retten på blot seks måneder i 2010.

Nedennævnte organisationer – og langt de fleste eksperter – støtter at bevare en kriminel lavalder på 15 år.

• Forsete
• Fængselsforbundet
• Kriminalforsorgsforeningen
• Dansk Socialrådgiverforening
• FADD – foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
• LOS – de private sociale tilbud
• Red Barnet
• BUPL
• Socialpædagogerne
• HK-Kommunal
• Skole og forældre, København
• Danmarks Lærerforening
• Københavns lærerforening
• Det kriminalpræventive Råd
• Huset Zornig

For mere information læs: “Blå Blok”s kronik i Berlingske af 13.september 2014 og Eva Smiths kronik i Politiken af 21. september 2014.

* Kommission vedrørende ungdomkriminalitet var sammensat af følgende:

Politidirektør Johan Reimann (formand), personligt udpeget af justitsministeren

Professor, dr.jur. Flemming Balvig, personligt udpeget af justitsministeren

Forstander Jens Bay, personligt udpeget af justitsministeren

Konsulent Ane Kristine Christensen, Kommunernes Landsforening

Kontorchef Ina Eliasen, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Kontorchef Nina Eg Hansen, Indenrigs- og Socialministeriet

Afdelingschef Lars Hjortnæs, Justitsministeriet

Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet

Politimester Michael Højer, Rigspolitiet

Direktør Anne Jastrup, Danske Regioner

Direktør Geert Jørgensen, Børnesagens Fællesråd

Dommer Linda Lauritsen, Den Danske Dommerforening

Retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, Børnerådet

Vicestatsadvokat Eva Rønne, Rigsadvokaten

Professor, dr.jur. Eva Smith, Det Kriminalpræventive Råd

Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Direktoratet for Kriminalforsorgen var ved kommissionens nedsættelse repræsenteret af vicedirektør Annette Esdorf. Den 30. januar 2008 indtrådte kontorchef Ina Eliasen som medlem af kommissionen i stedet for Annette Esdorf.