Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Men vi har stadig muligheden for at skabe rammerne og tage styringen, så teknologien ikke styrer os. Vi skal handle på europæisk plan.

Hvis du læser mit debatindlæg på din smartphone, er der en god chance for, at du har låst telefonen op ved hjælp af ansigtsgenkendelse eller dit fingeraftryk.

Måske er bannerreklamerne på siden endda tilpasset efter det sidste produkt, du søgte på online.

Vores data allerede dybt indlejret på platforme, der ikke alene forudsiger, men ofte regulerer vores onlineadfærd.

Men hvad angår kunstig intelligens, har vi stadig en mulighed for at skabe de rammer, vi ikke var dygtige nok til at forudsige på databeskyttelse.

Her er det en fælles europæisk opgave at skabe de rigtige rammer.

Det er os, der skal styre teknologien

Den vigtigste erkendelse, vi kan gøre os, er, at kunstig intelligens er en del af vores virkelighed allerede. Et tog, der kører i fuld fart med os som passagerer.

Kunstig intelligens har et gigantisk potentiale, men også en række lang etiske dilemmaer, der endnu ikke er tydelige for os. Det skal ikke handle om et for eller imod kunstig intelligens.

Men om et fornuftigt førerhus, der både sikrer regulering med fokus på borgernes sikkerhed og vilkår, men også gør os i stand til at vurdere, hvilke områder AI-teknologierne kan komme os til gode. Det er Europa, som skal sætte sig i førersædet på toget.

Kunstig intelligens bygger på data. Det er os, der er indmaden i algoritmerne. Men data, der kan forudsige både sygdom og social adfærd, stiller os i et gigantisk etisk dilemma.

For hvornår er det for eksempel okay at bruge personfølsom data inden for det sociale område?

Kunstig intelligens skal reguleres af menneskelig etik
Den såkaldte Gladsaxe-model er et godt eksempel på dette dilemma. I det omstridte overvågningssystem, som Gladsaxe Kommune benyttede sig af, har man samkørt data om børn og forældres adfærd og historik.

Det var idéen, at systemet skulle afsløre udsatte børn tidligere og mere præcist, end en sagsbehandler ville kunne. Logikken bag er til at forstå.

Men en automatiseret sagsbehandling baseret på en algoritmes risikoscore er en gigantisk juridisk og etisk gråzone. Det er et system, hvor børns fremtid bliver afgjort på baggrund af deres personlige data, overvågning og algoritmer. Uden en forudgående diskussion om konsekvenserne for børnenes fremtid.

Gladsaxe Kommune har indtil videre indstillet brugen af sit system, men teknologiudviklingen ruller stadig videre. Overalt i Europa har man de samme diskussioner.

Det digitale dømmer ikke fordomsfrit

Datatoget kørte afsted uden fører. Hvis vi skal nå at sætte rammerne for brugen af kunstig intelligens, er det nu, vi skal handle. EU er vores bedste chance for at skabe de rigtige rammer for regulering.

Det kræver et stærkere europæisk samarbejde om digitalisering i dag og for fremtiden. Vi skal sætte de etiske rammer for, hvor og hvordan kunstig intelligens skal bruges.

Frem for alt så skal vi være meget opmærksomme på, at kunstig intelligens ikke er en ufejlbarlig teknologi, der objektivt kan vurdere alle mennesker lige og fordomsfrit. Den logik, som AI-teknologi bygger på, er afhængig af det vidensfelt og det syn på verden, som vi mennesker giver den. En undersøgelse fra Georgia Institute of Technology peger på, at de selvkørende biler har svært ved at genkende personer, der er mørke i huden. Læs også Vox.com’s artikel.

Fordi teknologien simpelthen ikke er bygget på en erfaring om, at alle mennesker ikke er hvide i huden. Det kan vise sig at være livsfarligt, hvis teknologien skal indføres i trafikken.

EU er den eneste arena for regulering

Hvis vi vil regulere teknologien, så skal vi handle i EU. Den digitale udvikling er global. EU er redskabet til at styre den.

Ligesom EU gjorde med databeskyttelse, skal vi fastsætte en regulering, der sætter mennesket i centrum. Modsat databeskyttelsen så har vi mulighed for, at vi tager styringen i stedet for at lade os styre af teknologierne.

Det er nu, vi har chancen for at sætte ind og skabe et fundament, der implementerer en standard for etiske og moralske retningslinjer, der i højere grad vægter borgernes ret og sikkerhed frem for profit for Silicon Valley, eller hvad der er nemmest og billigst for staten.

Dette indlæg er tidligere bragt som debatindlæg hos Altinget.dk