Sociale medier er på godt og ondt blevet en helt central del af vores moderne demokrati. Den politiske diskussion og den politiske aktivisme er rykket ind på nettet. For 10 år siden var det i Mellemøsten og Nordafrika med de arabiske revolutioner. I de seneste år rykket ind i USA og Europa med bevægelser som #MeToo, #BlackLivesMatter, #TextMeWhenYouGetHome og #PasToucheAMonHijab, der i den grad har rykket verden i en mere retfærdig og progressiv retning.

 

Men sociale medier har også skabt mere destruktive fællesskaber. Der er opstået grupper af ekstreme mænd, som har gjort det til deres mission at angribe og ødelægge kvinder. Nogle gange gør de det, fordi kvinder går op i ligestilling. Andre gange fordi kvinderne har en bestemt religion eller hudfarve. Men ofte bliver kvinder angrebet og chikaneret online alene af den grund, at de er kvinder.

 

Disse voldsomme og vedvarende angreb får naturligt nok kvinde til at trække sig tilbage fra debatten på de sociale medier. Dermed udelukkes de reelt fra at deltage i demokratiet på lige fod med andre.

 

Det er et problem, som jeg arbejder målrettet i Europa-Parlamentet for at få stoppet. For at blive klogere på fænomenet, har jeg bestilt en rapport, der belyser og forklarer emnet. Den kan du læse lige her Empirical Enmity.

 

Rapporten er blevet til i samarbejde med Christian Mogensen, Specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.