Brug af sociale medier skal være gennemtænkt, men er ikke dyrt

CC By Johan Larsson (flickr)

CC By Johan Larsson (flickr)

 

Det er en illusion, at sociale medier med et trylleslag får en til at  kommunikere godt og være i kontakt med vælgerne. Men jeg tror ikke på, at sociale medier er en dyr post på en kommunal politikers budget.

Rune Kier Nielsen skriver [kommunal politikere] har færre midler og mennesker til rådighed, så aktivitet på sociale medier bliver en stor del af et lille budget, der kræver sin berettigelse.

Jeg forstår ikke, hvorfor aktivitet på sociale medier skulle være dyrt. Det kræver en indsats og et engagement. Men det fleste redskaber er gratis i modsætning til valgplakater og flyers. Der sammenlignes med Folketingspolitikere, men der er også mange byer i Danmark, hvor ikke alle kender hinanden. Desuden tror jeg de fleste vælgere idag vil besøge bing, Google,Yahoo eller andre søgemaskiner på nettet.

Sociale medier er en måde at komme i dialog med folk. Web og sociale medier er en optimering af den indsats, som man lægger de traditionelle steder – læserbreve, interview i lokal tv/aviser,  valgprogrammer, møder ude på gaden, deltagelse i debat arrangementer. Sociale medier skal ikke erstatte de aktiviter, men sørge for, at man får fuld valuta for pengene.

En god web- og socialmediestrategi hjælper med at forevige og samle det, man gør og siger. Desuden kommer man i kontakt med folk udover dem, som var tilstede eller læste avisen den dag. Sociale medier giver mulighed for at præsentere sig selv detaljeret for de personer, som er interesserede i at lære en at kende. Men selvfølgeligt på både godt og ondt.

Men hvorfor skal der satses på “synlighed i de mere ukritiske lokalmedier” Skal lokalpolitikere helst leve skjult fra kritiske medier og sociale medier, hvor de kan komme til at udstille sig selv?

Kategori:

1 Comment

  1. Rune Kier Nielsen den 9. juni 2013 kl. 10:40

    Hej Karen

    Jeg tager den lige en ting af gangen:

    1) Det handler ikke om at sociale medier er dyrt. Du har helt ret i at en profil er gratis. Men en profil er ikke nok. Du skal have strategisk tilgang og vide hvad du vil for at få noget ud af sociale medier. Det kræver tid, tankevirksomhed og overskud – noget der ofte mangler i en valgkampsituation og som ligger fjernt fra mange lokalpolitikere. Derfor er det en stor udfordring. Ellers ville alle vil gøre det.

    2) Det er rigtigt at der er mange større byer hvor alle ikke kender hinanden. Det skriver jeg også i artiklen som en undtagelser. Det der står tilbage og som sådan set er hele pointen er: Sociale medier kan skabe en menneskelig forbindelse til folk du gerne vil holde tæt, men som du ikke ser til hverdag – dialog, som du skriver. Det er stærkt. Men sociale medier er ikke ligeså god til det som faktisk fysisk tilstedeværelse. Derfor er sociale medier vigtigere for folk som ikke har mulighed for at befinde sig og tale med, dem der skal vælge dem (dvs. folketingspolitikere, ikke lokalpolitikere). Og det ændrer sig ikke med at du ikke kende alle i din by.

    3) Jeg giver dig ret i at sociale medier er gode til at blive googlet op til et valg. Sociale medier er bare en meget tidskrævende måde at gøre det på, som du ellers vil kunne gøre med en hjemmeside og en ordenligt omgang SEO.

    og…

    4) Selvfølgelig skal lokalpolitikere ikke leve skjult. Det har jeg vist heller ikke skrevet. Men faktum er at lokalpolitikere bedre når deres målgruppe gennem lokalmedier end nationale medier – og at lokalmedier (med visse undtagelser) er mindre kritiske for hvad de bringer. Derfor er det nemmere for lokalpolitikere at komme i lokalavisen og derved opnå synlighed.

    Grundlæggende er mit argument, baseret på et simpelt regnestykke.
    – Hvis du i en given gennemsnitskommune tager alle stemmeberettigede personer, der har en profil på (lad os sige) Facebook.
    – Hvis du så deler dem op i “dem, der allerede vil stemme på dig/dit part”, “dem, der aldrig kunne overveje det” og “dem, der kan overtales”.
    – Hvis du så tager den andel af “dem, der kan overtales”, som faktisk er interesseret i (lokal)politik og som kan tiltrækkes til at følge din profil, så har du en gruppe der er interessant.
    – Hvis du så erkender din egen menneskelighed, og at du ikke kan overtale dem alle sammen (måske er du slet ikke god til sociale medier), men lad os sige 20 % (højt sat). Så har du et realistisk mål for hvad din tidsindsats skal være værd.

    For nogle vil tiden og møjen med at sætte sig ind i det hele (som er en enorm tærskel for den ældre generation, som stadig dominerer lokalpolitik) være det hele værd. Min påstand er, at for de allerfleste vil tiden være bedre brugt på lokalmedier, fysisk tilstedeværelse og face-to-face networking.

    Din overskrift går på at sociale medier ikke er dyre. Det er rigtigt. Men 1) de er svære for mange traditionelle lokalpolitikere, 2) deres styrker kan opnåes gennem nemmere kanaler, og 3) social medie tilstedeværelse er (som du selv skriver) mere end at oprette en profil.

    Undskyld for den lange kommentar. Hvis sproget halter er det fordi dit kommentarfelt ikke ligger op til så lange kommentarer :D

    Mvh Rune
    [slåfejl fra kommentarfeltformatet rettet]

Efterlad en kommentar