Det, at give asyl er først og fremmest en humanitær handling, men det er også en politisk handling. Derfor, når vi sender syriske flygtning tilbage til Assads Damaskus, handler vi politisk og sender et signal til omverdenen.

Danmark skal have en mere aktivistisk flygtningepolitik.

Vi skal bruge asyl som et udenrigspolitisk redskab udover at opfylde vores humanitære forpligtelser ved, dels at tage imod spontan flygtninge, dels at starte med at modtage FN kvoteflygtninge i Danmark. Når vi giver en flygtning asyl og mulighed for at leve i Danmark, så handler det ikke alene om at redde den enkelte og hans eller hendes familie. Det handler også om en protest mod det, som de flygter fra.

Når vi modtager flygtninge modarbejder vi det, som de flygter fra. Vi accepterer ikke de vilkår, som deres hjemlands regimer byder deres befolkninger og protester åbenlyst imod det. Derfor tager vi imod de personer, som lykkes med at flygte.

Sådan har det været gennem århundreder. Min farmors familie var protestanter, der flygtede fra det katolsk styrede Frankrig til protestantiske lande. Katolske Spanien tog imod irske munke, som læste ved spanske klostre og universiteter, mens katolicismen i Irland var undertrykt af England. Præcis i år for 50 år siden modtog vi i Danmark jøder fra Polen, som var blevet opsagt fra deres stillinger og udvist fra deres studier, alene fordi de var jøder. I perioden 1970’erne til 1980’erne modtog vi amerikanske militærnægtere, der flygtede fra at skulle kæmpe i Vietnamkrigen, politiske flygtninge efter militærkuppet i Chile og folk, der kæmpede mod apartheid i Sydafrika.

Det er en politisk handling at give flygtninge asyl.

De seneste år synes denne politiske forståelse for asyl, som et udenrigspolitisk redskab, at være gået tabt i Danmark. Canada tager imod Saudiarabiske kvinder, som flygter fra undertrykkelse og strander i Bangkok, mens danske politikere, som Peter Skaarup, nøjes med at beklage sig over tilstanden i Saudiarabien og glæde sig over, at andre lande end Danmark tager ansvar og handler.

Det gælder flygtninge fra Assads Syrien, fra militærstyret i Egypten, fra diktaturet i Bahrain og det gælder kvinderne, som flygter fra Saudi-Arabien. Danmark skal ikke bare lade stå passivt til og bifalde, når andre tager imod flygtninge, men aktivt hjælpe personer på flugt fra de regimer, som vi er modstandere af. Vi skal aktivt vise modstand og ikke blot lade det være ved tomme ord.